Thursday, September 01, 2016

SDT-begreber på dansk

Hvad skal de centrale begreber i Deci og Ryan's Self-Determination Theory (SDT) oversættes til på dansk? Der foreligger endnu ikke meget tekst publiceret på dansk om SDT, så i det følgende beror jeg overvejende på mit eget sprogøre. Nederst i blogposten anfører jeg hvilke oversættelsesprincipper jeg har anvendt.

Self-determination theory (SDT): Selvbestemmelsesteori (SDT)

I bogen ”Motivation” af Kennon Sheldon (Mindspace, 2011) er teorien oversat til ”selvreguleringsteorien”. Det mener jeg er en stor fejl: ”regulation” er et veletableret psykologi-begreb på engelsk med en anden betydning, som SDT-folkene også anvender. ”To determine” svarer til ”at bestemme” i mange betydninger, ikke mindst det fra folkeretten kendte ”people’s self-determination”, ”folkenes selvbestemmelse”. Måske lidt inkonsekvent vælger jeg at kalde teorien ”SDT” på dansk, og ikke ”SBT” – det ville være at skabe lige lovlig meget uklarhed i denne startfase, hvor teorien bare skal genkendes på dansk.

Lad mig fortsætte lidt usystematisk – efter de mest almindelige begreber i SDT.

Basic Psychological Needs Theory: Behovspsykologien

BPNT, som den også kaldes på engelsk, er en af SDT’s vigtigste miniteorier (som der p.t. er udnævnt seks af). Vi har et godt og kort dansk ord for sådan en teori, behovspsykologi, så lad os kalde den det. Termen har ikke ”Basic” med, men da SDT-folkene aldrig omtaler sekundære, afledte eller overfladiske behov, synes ”Basic” overflødigt. 

Autonomy, competence og relatedness = Autonomi, kompetence og samhørighed

Kun det tredje behov af disse kan der herske tvivl om oversættelsen af; man kunne også bruge begrebet tilhørsforhold. Både samhørighed og tilhørsforhold er faktisk bedre end ”relatedness”, synes jeg, som er et lidt vagt og farveløst udtryk for de intime relationer, dette behov dækkes af. ”Relationer” er tilsvarende ikke en dækkende oversættelse – relationer kan man have på mange forskelige måder, også nogle ikke specielt tilfredsstillende, og "sociale relationer", som jeg selv tidligere har brugt, synes heller ikke optimalt.

Needs support: Behovsstøtte

Undermine: Underminere

Thwart: Modarbejde

”Thwart” er samme rod som ”tværs”, så verbet minder om ”komme på tværs”. Det lyder dog for passivt, så jeg vælger ”modarbejder” – selv om det yder som om en human aktør står bag. ”Modvirker” er også en mulighed, men betydningen er ikke kraftig nok.

Organismic Integration Theory: Organismisk integrationsteori

Dette er den miniteori, der præsenterer et spektrum af internaliseringstyper, hvorfor jeg foretrækker mere intuitivt at kalde den internaliseringsteorien. Motivationstyperne er som følger:

Amotivation = Amotivation

(Hellere end ”u-”, hvilket ikke lyder godt sammen med den latinske rod i motivation, ”movio, ”jeg bevæger.)

Intrinsic & extrinsic motivation: Intrinsisk og ekstrinsisk motivation, (til nød:) indre og ydre motivation.

Taler man fagligt, synes jeg man bruge de nævnte oprindelige og dansk-gjorte ord, og kun i formidlinger til lægfolk anvende det lettere og mere upræcise ”indre” og ”ydre”. Der er jo en grund til at Deci og Ryan ikke valgte ”inner” og ”outer” eller ”internal” og ”external”. Den grund, tror jeg, er, at der ikke er tale om, at motivationen hidrører fra noget i hhv. uden for mennesket, men i hhv. uden for den aktivitet, personen udfører. Motiveres man af det at udføre aktiviteten i sig selv, er ens motivering ”intrinsic to the activity”, men motiveres man af den belønning eller straf, der følger efter aktiviteten og foreligger adskilt fra den, fx de 50 kr. en mand giver sin søn for at slå græs, motiveres man af noget, der er ”extrinsic to the activity”. Hermed er vi også ude over den almindelige indvending, som anti-essentialistiske SDT-kritikere fremfører, når de tror at SDT kræver at intrinsisk motivation er noget mennesket iboende – det er snarere aktiviteten ”iboende”. (Men undgå i øvrigt helt ordet ”iboende”, også i forbindelse med SDTs behov; det implicerer noget statisk og immanent (”Nå, dérinde bor behovet; se den lille tomme kasse dér!”), hvor SDT snarere ser menneskers behov som gradvist dannet gennem millioner af års evolution, altså ”evolved needs”, som de siger.) Bemærk i øvrigt, at ”intrinsic” og ”extrinsic motivation” i stigende grad af SDT-folkene erstattes af udtrykkene ”autonomous” og ”controlled regulation” – i takt med at behovspsykologien fra 1990’erne kom til at betyde mere end den oprindelige:

Cognitive Evaluation Theory: Den kognitive evalueringsteori

Det var den ”første” miniteori for sondringen mellem intrinsisk og ekstrinsisk motivation – der nu ses som udtryk for menneskets behov for at være autonomy, og ikke kontrolleret udefra.
Videre med internaliseringsteoriens motivationstyper:

Introjected motivation: Introjiceret motivation

Her vælger jeg også at holde fast på det opr. fremmeord, som også finds på dansk som term fra psykoanlayse og gestaltterapi: at indoptage helt, "sluge ufordøjet". Fætteren ”projiceret” findes på dansk, noget der er planlagt som del af et projekt, idet roden fra latin er "iacio", som i "iacta alia est", terningen er kastet. Et projekt er noget der kastes fremad, og at introjicere er at kaste ind i, udtalt med almindeligt ”j”. Man kunne sige ”indkastet motivation”, men det lyder fodboldagtigt, og dog betyder ”subjected” ”underkastet”. En projektor kalder vi ikke en fremkaster – men måske islændingene gør. Så det.

Identified og integrated motivation: Identificeret og integreret motivation

En anden miniteori er:

Causality Orientations Theory: Årsagsorienteringsteorien,

kan vi jo kalde den. Den handler om

Perceived locus of causality: opfattet årsagskilde

Om begrebet har en etableret oversættelse ved jeg ikke (oplys mig gerne). "Locus", "sted", er begge vanskelige på dansk i denne sammenhæng, så jeg vælger ”kilde”, selv om SDT-folkene godt kunne have valgt ”source” og ikke gjorde det, og selv om der er lidt betydningsoverlap i ”årsag” og ”kilde” (derfra hvor ting kommer). Og ”opfattet” fordi ”perceive” har en meget bredere erkendelsesmæssig betydning end det tekniske ”percipere” på dansk.

Internal, external and impersonal loci of control: Indre, ydre og upersonlige årsagskilder

...lyder det ikke OK?

Goal Contents Theory: Målindholdsteorien

Relationship Motivations Theory

Denne den sjette og seneste miniteori er svær, for den handler både om parforhold og venskaber, og hvad kalder man det på dansk? Relationsmotivationsteori? Tungt. Partner-ditto?

4 comments:

Anonymous said...

Hej Ib

Spændende læsning. Allerede i 2008 brugte jeg Deci og Ryans teori om SDT i mit speciale på Institut For Idært, KU, hvor jeg skrev om motivation og fysisk aktivitet. Her brugte jeg betegnelsen Selvbestemmelsesterorien om SDT som du også er kommet frem til. Havde den fornøjelse at besøge Mr. Deci og Mr. Ryan på Rochester Univerity i en uge i 2008. Meget lærerigt.
Med venlig hilsen
Henrik Bonde Rasmussen

Kate Mark said...
This comment has been removed by a blog administrator.
phann son said...
This comment has been removed by the author.
phann son said...

Please click to play,if you wanna join casino online. Thank you
gclub
โกลเด้นสล็อต