En mening med det hele, kortfattet

Jeg har gennem årene tumlet med forskellige vinkler på videnskabelige, humanistiske og spirituelle forståelser af kosmos, samfund og menneske. I bøgerne Flux og Forskning i sammenhænge (især kap. 13) har jeg præsenteret perspektiver på sådanne forståelser. Kan jeg udtrykke mit syn på tingene i én sætning? Håbløst personlig og uigennemskuelig må en sådan sætning jo blive, men kan det lade sig gøre? Jeg prøver her, nærmest for sportens skyld:

Siden the big bang har fysisk og biologisk evolution organiseret universets energi i gradvist mere komplekse systemer, her på Jorden kendt som levende organismer og ikke mindst mennesker - med en egen selvorganiseret orden, som vi kan forstå som et medfødt potentiale, vi kan vælge at søge realiseret i et stadigt bedre liv for alle i et stadigt mere retfærdigt samfund - hvilket, udtrykt i religiøst sprog, svarer til det fjerne mål om kærlighed mellem mennesker og genskabelsen af menneskets nære forbindelse med det guddommelige.

En omstændelig sætning, der sammenstiller mine tre kæpheste:

1. Hvad man fra et naturvidenskabligt perspektiv kan sige om universets udvikling op til i dag, på 33 ord.
2. Hvordan vi mennesker kan fortolke evolutionen, nemlig som et oplæg og en udfordring til at få skabt et ordentligt liv på jorden for alle.
3. Hvad det religiøse sprog, forstået af en udenforstående som mig, har at sige om dét: Jo bedre vi er i stand til at indrette liv og samfund, så det fremmer fred og medmenneskelighed, jo bedre har vi fået fat i det guddommelige.