Når identiteter stemmer overens med selvet. Et SDT-perspektiv

Spørgsmålet om identitetsdannelse er centralt i psykologien. Store børn og unge mennesker udvikler deres identitet ved at undersøge og afprøve forskellige roller og tilknytninger. Hvordan kan man psykologisk-videnskabeligt beskrive denne proces, så man får belyst hvordan den kan føre til psykisk sundhed og optimalfunktion, men også hvordan den kan lede til indre konflikt, rigiditeter og patologi?

SDT’s bidrag hertil er – naturligvis – at anlægge perspektiver fra et par af de centrale miniteorier. I en spændende artikel af Bart Soenens og Maarten Vanstenkiste (2011) benytter de sig af (1) behovspsykologien, (2) internaliseringsteorien og (3) målindholdsteorien. Lad os se på dem. 

1. Selvet som en proces formet af behov

Ud fra SDTs behovsperspektiv skelnes der mellem en persons mange identiteter (roller) og det singulære og centrale selv (se min blogpost ”Selv og identiteter i SDT”, der uddyber denne sondring).

Blandt en persons identiteter kan være kvinde, vegetar, fodboldspiller, heteroseksuel, finansanalytiker, mor og katolik. Selvet forstås som en integrativ og stadigt fortløbende proces i den menneskelige organisme, der tenderer mod overensstemmelse, balance og integritet. Selvet er altså det dynamiske potentiale for koordination og sammenhæng, som præciseret i den første af SDTs metapsykologiske antagelser (se min blogpost: SDTs menneskesyn). Denne proces eller tendens mod integration og helhed leverer energien til menneskets aktiviteter. Den er makismalt energetisk og vitaliserende, når tre særlige forhold gør sig gældende, dvs. når tre ”næringsmidler” er til stede for menneskets psyke, nemlig muligheden for at opleve autonomi, kompetence og tilhørsforhold. Når disse behov tilgodeses, har selvet optimale udviklingsmuligheder og kan lede mennesket frem i et robust og velintegreret liv i trivsel og opblomstring. Skal et ungt menneskes selv udvikles bedst muligt, skal der være god dækning af vedkommendes behov at opleve at sidde i førersædet i eget liv, at være kreativ og virkningsfuld og at have venlige og kærlige relationer til andre.

Bemærk at SDT-forskerne er meget påpasselige med at konstruere sætninger som dem i det foregående afsnit, hvor ”selv” og ”behov” ikke bør forstås som statiske objekter. Det kan disse begrebers status som navneord ellers let lede os til at gøre: ”Et selv” må være fikseret størrelse, og ”et behov” er nok en lille tom kasse, der skal fyldes op. Men nej, ”selvet” forstår vi bedst som et ord, der tilfældigvis er et navneord, men som ikke betegner en ting: snarere denne integrerende proces eller tendens i menneskets bevidsthed. 

SDTs forståelse af relationen mellem identitet og selv minder lidt sondringen fra Jung og Bertelsen og anden spirituel psykologi mellem det begrænsede ego og det ekspansive selv. Men SDT-folkene holder sig pænt på den videnskabelige måtte og nævner praktisk taget aldrig slige udenomsvidenskabelige tråde – sikkert af strategiske grunde.

Anyway, med sondringen mellem selv og identiteter står det klart, at ”[I]dentities may vary in the extent to which they are congruent with the basic growth tendencies of the self” (Soenens & Vansteenkiste, 2011, s. 1). En central udviklingsopgave for mennesket er at finde identiteter, der passer til selvet, eller er ”kongruente” med det. Til det formål bringes en anden af SDTs miniteorier i anvendelse, den med internaliseringsspektret, den organismiske integrationsteori.

2. Identiteter kan internaliseres autonomt eller kontrolleret

SDT spørger til, hvad der motiverer mennesker til at undersøge, antage og vedligeholde diverse identiteter. Hvad er fx en gymnasieelevs motiver for bruge snesevis af timer på at undersøge, hvilken videreuddannelse, hun skal gå i gang med? (Det kommer jo i høj grad til at forme hendes identitet.) Her anvendes kategorierne fra internaliseringsspektret (se evt. blogposten ”SDT: De seks miniteoriers udvikling”).

a. Hun kan gøre det af introjicerede grunde: Fordi hun ikke vil skuffe far, eller fordi hun får dårlig samvittighed, hvis hun ikke får undersøgt alle mulighederne ordentligt. Der vil hvile et pres på hende for at gøre det, et pres der kommer af den mangelfulde internalisering af den kulturelle norm ”Man undersøger da sine uddannelsesmuligheder”.

b. Hun kan gøre det af identificerede grunde: Hun har erkendt, at vil man have en god uddannelse, må man også bruge tid på at afsøge mulighederne. Det at være orienteret er frit valg hun træffer, og hun bruger i konsekvens heraf den tid det kræver. Hun identificerer sig med denne grundige søgeadfærd, der derfor ikke er kontrolleret, men i høj grad autonomt reguleret.

c. Hun kan undersøge uddannelsesmuligheder af integrerede grunde: Hun er bare sådan en, der sætter sig ind i ting, før der skal træffes store beslutninger. Hun kunne ikke drømme om at gøre andet, og oplever ikke søgningen som en byrde eller en pris. Grundig afsøgning er en norm eller værdi, der er velintegreret med resten af hendes psykiske habitus. 
Disse tre typer motiver er gradvist mindre kontrollerede og mere autonome, og i SDTs empiriske forskning forbindes de med stadig bedre psykisk og social funktion, dvs. trivsel og livskvalitet. Dette gælder ikke blot for de måder, hvorpå unge undersøger identifikationsmuligheder, men også for hvordan de antager og forpligter sig til identiteter, og hvordan de efterfølgende vedligeholder dem. Oplever man et indre (eller for den sags skyld ydre) pres for at udføre gruppens ritualer og udtale sig konformt, opleves mere indre konflikt og mindre integration, og psykisk funktionsdygtighed hæmmes.

SDT betoner dermed begrundelsen eller motivet for at antage bestemte identiteter: Gør personer det autonomt eller gør de det presset og kontrolleret? Konsekvenserne for psykisk sundhed og funktion vil blive derefter, og personens spontane og integrative vækstendens vil hæmmes eller fremmes tilsvarende, dvs. selvet vil komme under pres eller udvikles harmonisk. Dette perspektiv flugter med megen forskning i religiøs tilknytning: Presses personer ind i religiøse fællesskaber eller vælger de dem autonomt? Indre konflikt, angst, eksistentiel tvivl og anden psykisk dysfunktion ses især, hvor motivationer for religiøsitet er introjicerede og kontrollerede. 

3. Identiteter baseret på intrinsiske hhv. ekstrinsiske mål

Motiverne for bestemt adfærd omtales ofte i SDT som ”the why”, altså hvorfor gør folk det. I SDT drøftes også aktivitetens ”hvad”, dvs. dens indhold, her: hvad identiteten rummer, dvs. hvilken identitet, der er tale om. Denne sondring kommer fra SDT’s målindholdsteori, der ser på hvad folk gør, ikke bare hvorfor de gør det. Også her gælder det, at ”…the content (i.e., the what) of people’s identity-relevant choices and aspirations may be more or less congruent with the growth tendencies of the self” (Soenens & Vansteenkiste, 2011, s. 20).

SDTs miniteori målindholdsteorien, der skyldes Tim Kasser (bl.a. Kasser & Ryan, 1996), gør op med den almindelige antagelse, at tilfredshed og tilpasning er resultater af den grad, i hvilken vi får vores mål opfyldt – uanset hvilke mål, der er tale om. Det er, som om psykologer ikke har villet dømme målene (Vil du være rig børsmægler? Glad skolelærer? Sej rocker?), men har nøjedes med at se på, hvor effektivt de blev forfulgt. Det gør Kasser op med – som han siger i en anden artikeltitel: ”Not all goals are created equal” (Ryan, Sheldon, Kasser & Deci, 1996). Underforstået: nogle mål er sundere for mennesker at forfølge end andre. Han går empirisk til værks og lader respondenter i spørgeskemaer angive i hvor høj grad de forfølger en lang række mål og spørger dertil til deres psykisk og sociale funktion, deres ’well-being’. Svarene lader sig gruppere i to typer mål. Personer der følger den ene type mål har højere psykisk og social funktion end personer, der overvejende går efter den anden type mål. Han kalder dem hhv. intrinsiske mål, fordi de søges for deres egen skyld (primært disse tre: personlig vækst, nære relationer og ’community contribution’), og ekstrinsiske mål, fordi de mere har instrumentel karakter og angår outcomes (primært disse tre: rigdom, popularitet/berømmelse og image/’attractiveness’).

Et ungt menneske, der drømmer om en voksenidentitet, der involverer et ekstrinsisk mål som høj indkomst, kan således forvente at opleve en lavere grad af trivsel og psykosocial funktion end en, der søger en identitet eller arbejdsrolle, der betoner fx bidrag til fælleskabet/samfundet. Soenens og Vansteenkiste nævner en række studier, der konstaterer denne sammenhæng – som altså ikke er moralsk, men empirisk: ”Studies have consistently shown that the more extrinsic (vs. intrinsic) life goals occupied a central place in people’s goal structures, the more people tended to experience lower psychological well-being … and higher psychological ill-being (2011, s. 23).

Populært sagt (og her træder jeg lige ud af SDTs videnskabeligt korrekte sprog): Spørger man folk selv, siger dem, der arbejder for at blive rige, at de har det så som så, mens dem, der arbejder for at yde et bidrag til samfundet, fortæller de har det godt (læg ikke noget i disse ”scorer” – blot til illustration). Hvilket jo passer meget godt med den folkelige myte om børshajen, der drømmer om at score 100 millioner og trække sig tilbage, når han bliver 40. Ville han det, hvis han trivedes i sit job?

Konkluderende bemærkninger

Vi har her set et eksempel på, hvordan et emne i psykologien, nemlig identitetsdannelse, som ikke har været centralt for Deci og Ryan i 1970’erne, lade sig belyse af de begreber, SDT har udviklet i de mellemliggende årtier:

1. De tre behov som udtryk for en organismisk og integrativ proces, som man udmærket kan kalde ”selvet”, og som personens identiteter skal tjene til at kanalisere, således at personen føres frem til trivsel og opblomstring. Identiteternes rolle og funktion er, så at sige, at sikre at persones behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold dækkes så godt som muligt, således at selvets væksttendens leverer mest mulig energi og vitalitet til livsudfoldelsen. Det er derfor afgørende vigtigt, hvilke identiteter mennesker afprøver og antager, samt på hvilken måde det sker. 

2. Måden hvorpå identiteter afsøges og antages bliver i SDT fortolket ud fra internaliseringsspektrets typologi af motivationer: Tager man en bestemt identitet af introjicerede, identificerede eller integrerede grunde? Jo mere autonome personens motiver, jo bedre psykisk sundhed konstateres empirisk. Hvor personer presses til bestemte identiteter eller roller, har det psykiske omkostninger.

3. Endelig blev identiteternes indhold analyseret ud fra sondringen mellem intrinsisk og ekstrinsisk målindhold – der statistisk, dvs. i populationsstikprøver, ses at korrelere med hhv. god og mindre god trivsel.

Teoretisk informeret og empirisk baseret forskning af denne type, der interesserer sig for, hvilke typer menneskelig adfærd, der fører til trivsel, er jo netop et særkende ved SDT. Sondringen mellem intrinsisk og ekstrinsisk, som var mainstream i SDT endnu op i 1990’ere, hvor Kasser begynder sin forskning, bliver altså her brugt til at analysere menneskers værdier og valg, her udtrykt som deres livsmål, og mere specifikt: som led i deres identitetsdannelse.

Mens mange andre psykologiske forskere ville nøjes med at karakterisere de valg, værdier, identiteter osv., som mennesker oplever og lever i, uden at det fører frem til fingerpeg om, hvad den enkelte så skal gøre, så ligger der altså direkte normative implikationer i SDT. Ikke som eksplicitte påbud: ”Vi har bevist, at du bør søge identiteter med intrinsisk indhold!”, men som konstateringer af statistiske sammenhænge: ”Så vidt vi kan måle os frem til, oplever personer med intrinsiske identitetsindhold bedre personlig trivsel og interpersonel funktion end personer med ekstrinsisk orienterede identiteter. Vi kan jo tage fejl, al videnskabelig viden er tentativ, så hvad du vælger er op til dig.”

Omtalt litteratur

Kasser, T., & Ryan, R. M. (1996). Further examining the American dream: Differential correlates of intrinsic and extrinsic goals. Personality and Social Psychology Bulletin, 22(3), 280-287.

Ryan, R. M., Sheldon, K. M., Kasser, T., & Deci, E. L. (1996). All goals are not created equal: An organismic perspective on the nature of goals and their regulation. In P. M. Gollwitzer & J. A. Bargh (Eds.), The psychology of action: Linking cognition and motivation to behavior (pp. 7-26). New York: Guilford Press.

Soenens, B., & Vansteenkiste, M. (2011). When is identity congruent with self? A self-determination perspective. In S. J. Schwartz, K. Luyckx, & V. L. Vignoles (Eds.), Handbook of identity theory and research (pp. 381-402). New York: Springer (her side-citeret fra den manuskriptversion, der ligger på linket).