Saturday, February 13, 2021

MO-2. Fem pointer om systemer og udfordringer

Her er fem pointer til mit Magnum Opus:

1. Organismer, mennesker og samfund udvikler sig ved at tackle og overvinde udfordringer.

2. Dette tager form af en indoptagelse eller integration af dét ukendte, som systemet møder, så systemet danner en ny og større og mere velintegreret orden eller helhed.  

3. Denne integration eller helhedsdannelse kan beskrives på et antal måder:

a. Dialektisk (tese genererer antitese; de ophæves sammen til syntese).
b. Som hos Ken Wilber: Trans-egoisk progression eller præ-egoisk regression?
c. Weiskopffs "union upwards or downwards", dvs. søges helhed defensivt gennem afvisning af det, der udfordrer, eller gennem forening med det?
d. Enhed-i-mangfoldighed (hinsides de to ekstremer ekskluderende mangfoldighed og enshed/uniformitet).
e. Flekstabilitet: Er formerne der kanaliserer fluxen rigide, kaotiske eller flekstabile?
f. Holonomisk/perspektivisk: På en måde så delen afspejler helheden og helheden repræsenteres i delen, så mennesker oplever sig som lige værdige dele af en fællesmenneskelig helhed.

 4. Udfordringen kan være for stor for systemet, og en vellykket integration finder ikke sted. Systemet vil tendere mod at skabe én eller anden form for helhed eller funktionsdygtig orden, men på et lavere niveau, i delvis afvisning af udfordringen. (Fx søger et barn at håndtere seksuelt overgreb ved at udspalte en separat identitet (personlig helhed), der ikke oplever overgrebet.)

 5. Denne tendens i levende systemer mod at skabe helhed og integration selv hvor udfordringerne er overvældende skyldes den fysiske og biologiske virkeligheds konstitution. Denne har vi længe forstået partikulært, som bestod fysiske og biologiske systemer af ansamlinger af partikler. En ontologi baseret på oscillation, vibration og resonans er en anden mulighed. Partikler er lokale, vibrationer distribueres som bølger over hele feltet. Mekaniske systemer er partickulære og deres dele lokale. Den medicinske apparatfejlsmodel har aldrig fattet organismers regenerative kraft, eller generativitet for den sags skyld, for partikler er i deres natur statiske or vedrører hver lokal del. Bølger spreder sig efter deres dynamiske natur over et større område og (genop)bygger spontant helheder. Denne mekanisme kan gælde i alle systemer, også biologiske, neuroendokrine, kognitive og socialt-organisatoriske.

No comments:

Post a Comment