Autonomi iflg. selvbestemmelsesteorien

Mennesker trives og er motiverede, når de oplever autonomi, kompetence og samhørighed. Sådan siger selvbestemmelsesteorien. Men hvad ligger der egentlig i autonomi? Det er mere end bare at bestemme selv. Det handler også om:.

EJERSKAB. Det at kunne foretage handlinger, man står inde for. "Det, jeg gjorde dér, står jeg 100% bag." ("Moralsk stress" kaldes det for tiden, når man på arbejdet skal gøre ting, man ikke kan stå inde for.)

AUTENTICITET. Det at foretage sig ting, der er i overensstemmelse med den person, man anser sig selv for at være. Er det, jeg gør og siger, udtryk for mine dybe værdier og langsigtede interesser? Eller presses jeg til at gøre, sige og tænke noget andet?

VALGFRIHED. Det at have relevante valgmuligheder. Ikke nødvendigvis 5000, men fem eller 50 - hvad man nu kan overskue. At kunne vælge mellem tusind uddannelser på nettet, når man er 19 år, giver ikke nødvendigvis autonomi. Det kan være en byrde.

INTEGRITET. At man har mulighed for at gøre det, man oplever er det rigtige. Det er lige meget om man "selv" har valgt det. Det kan være et godt råd, man får, eller dét, alle de andre også gør. "Right action."

AGENS. At sidde i førersædet i sit eget liv. Man kan bruge rattet og pedalerne, og køretøjet lystrer. Ingen rækker ind over og river i rattet. Megen psykisk lidelse indebærer en svækkelse af autonomi. Hvem kører bussen i dag? Er det dig eller alle de uvorne unger omme bagi?

SELVET er det velintegrerede centrum for ens handlinger, tanker og følelser. Psykisk integration omfatter også fællesskabet med andre. Autonomi er at handle fra selvet, hvilket vil sige at handle også med øje for andre. Der er ingen principiel modsætning mellem autonomi og samhørighed. 

EFTERFØLGENDE REFLEKSION. Autonome handlinger kan udmærket være spontane og impulsive. Men kan man ikke godkende dem bagefter, når man tænker sig om, var de ikke autonome. "Var det autonomt, da jeg stak ham en på hovedet i går på værtshuset?" Ikke hvis du fortryder det i dag. Så var du i dine følelsers vold. Ligesom hvis du har et misbrug eller laver andet, du ikke kan godkende, når du tænker dig om. 

SELVBEDRAG. Ved jeg så altid, hvornår jeg handlede antonomt? Er det bare noget, jeg kan beslutte? Er min oplevelse altid "sand"? Nej, alle kan bilde sig selv ind, at de handlede åh, så autonomt. Alle har fx prøvet at "gå med" og så på et tidspunkt rive sig løs, og bagefter erkende, at man gik med alt for længe. De sidste par dage eller år, man gik med, troede man, at man var autonom og selv havde valgt det. Men det viste sig at være selvbedrag. Mod selvbedraget har man sine nærmeste. De giver forhåbentlig én et los bagi og spørger "Hvad i alverden har du gang i? Se dog at komme ud af det dér! Det er jo ikke, hvad du har brug for!"