Læring defineret som realisering af livspotentialer

Læring defineres typisk som tilegnelse af færdigheder og viden. Hver læringsteoretiker lægger sine vinkler ovenpå, så jeg vil gøre det samme her.

Læring skal altså defineres i relation til det perspektiv på menneskelivet, som jeg omtaler i andre indlæg på bloggen her: nemlig at menneskelivets mening er, at vi hver især finder og udvikler vores særlige styrker og potentialer, så vi kan yde vores unikke bidrag til fællesskabet og samfundet. Menneskelig opblomstring også kaldet.

Hvad er læring i lyset heraf?
Vi lærer når vi bliver bedre til at identificere og realisere vores livspotentialer. Når vi er blevet bedre til at bruge de muligheder, som er os givet eller som vi tager, således at vi bedre kan yde vores særlige bidrag til andre og samfundet, har vi lært noget.

Når man lærer at cykle, lærer man at bruge sine muskler, sin balancesans og sine muligheder for effektiv transport. Når man lærer sig tømrerfaget, lærer man altså at bruge sine hænder, sit øjemål og sin tænkning, så man kan bygge i træ og bidrage til menneskers huse, tryghed og liv. Når man lærer sig at springe op på det dér syge gelænder i Skater-spillet på Playstation 3, har man lært noget, der for den tiårige opleves som en realisering af skønne livsmuligheder på en vigtig vej frem: "Yes! Nu kan jeg endelig! Videre!"

Hermed er det også sagt, at ikke alt, som vi oplever som eller kalder læring, nødvendigvis betragtes sådan af andre. En far kan være bekymret for, om hans søn nu lærer "det rigtige" eller spilder tiden foran skærmen, ligesom man selv to år inde i en uddannelse kan finde ud af, at dette fag ikke svarede til ens særlige evner og interesser. Man kan lære ting, som andre eller man selv senere opfatter som uhensigtsmæssige for realiseringen af ens livspotentialer. Men i situationen så det ikke sådan ud, og derfor lader sproget os fint sige, "Jeg lærte at lave slangebøsser, der kunne levere dræbende skud."

Den standende strid mellem forskellige fag, pædagogikker og uddannelsespolitikker handler om, hvad og hvordan vi skal lære. Hvilket efter den foreslåede definition vil sige: hvilke potentialer og livsmuligheder, som borgerne, vi selv eller vores børn skal tage fat i for finde mening i tilværelsen, udfolde vores særlige evner og yde vores specielle bidrag til fællesskab og samfund. Det findes der ingen absolutte svar på, så vi må prøve os frem.