'Facilitere': Ordets oprindelse og betydning

Oprindelsen ligger i latin, facere 'gøre, lave'. Dette ord facere er også ophav til 'faktum', der opr. betød 'det som er gjort' (og som ikke blot kan formodes at have fundet sted). Vi kender det også fra 'manufaktur', noget der er fremstillet med hånden, manus, hvormed der menes tekstiler fremstillet i hånden og solgt af en manufakturhandler.

Når ordets rod fac- tilføjes den latinske endelse -ilis, ændres det til et tillægsord, facilis, der betyder 'gørbart, let at gøre'. Det ord findes i dag på fransk og engelsk som facile, 'let'. På dansk har det sjældne fremmedord facil dog en skærpet betydning: 'for let, letkøbt', fx en facil argumentation.

Endelsen -ilis kender vi i øvrigt på dansk som '-il', som fx i 'civil' og 'senil', fra hhv. civis 'borger', eng. 'citizen', og senex 'gammel mand', jf. senior.

Sammenlign med difficilis, der kommer af dys- og facilis, hvor forstavelsen betegner modsætning, ligesom dysfunktionel er det modsatte af funktionel. Det, der ikke let at gøre, er således på moderne engelsk difficult.

Facilis er også roden bag ordet facilitet, "en installation der gør livet bekvemt eller lettere".

Som udsagnsord har vi på latin facilitare og på fransk faciliter, hvorfra det kommer til engelsk som facilitate. Fra fransk har det bevæget sig ind i dansk som facilitere, bl.a. hos Ludvig Holberg (Holberg-Ordbog, 1957).

Den Danske Ordbog angiver betydningen som 'gøre (noget svært) muligt eller lettere' og nævner synonymerne 'lette' og 'fremme'. Der anføres også: "øget brug siden 1990'erne er påvirket af engelsk facilitate".

Ordet er dog ikke mere almindeligt end at Politikens tobinds Nudansk Ordbog med Etymologi (3. udgave) fra 2006 ikke nævner det.

I en udmærket to minutters video forklarer Professor Flemming Poulfelt fra CBS, at facilitere betyder at lede en workshop eller et møde på en mere aktiv måde end gennem mødeledelse. Ordbogsredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Henrik Lorentzen kan ikke se fidusen i ordet og synes, vi skal bruge "gøre lettere" på dansk i stedet.

Disse to betydninger synes at strides netop i disse år: Den teknisk-snævre, hvor facilitere betyder at gøre det lettere for en forsamlet gruppe mennesker at nå deres mål, og den bredere, hvor ordet blot betyder at gøre et eller andet lettere.

Sammenlign med situationen på engelsk. Her har 'facilitate' været i almen brug i flere århundreder. Formentlig derfor har 'group facilitation' vundet indpas til at dække den snævre og tekniske betydning. Således optræder den gruppefaciliterende betydning ikke i Oxford English Dictionary fra 1933. Denne betydning er altså nyere, måske fra 1950'erne med den amerikanske psykolog Carl Rogers og hans faciliterede gruppeprocesser i klinikken.

'Gruppefacilitering' bruges ikke meget på dansk (96 hits på Google 25.9.11, mod 132.000 hits for 'facilitering'). 'Facilitering' opleves i forvejen som et fremmedord, hvorfor danskere med interesse i ordet formentlig ikke har ment, det var nødvendigt at specificere det yderligere med 'gruppe-'.

Lad mig tilføje min personlige præference: Som facilitator har jeg en vis interesse i at bevare ordets særbetydning på dansk, hvorfor jeg vil foreslå, at vi dropper den brede betydning: 'gøre lettere, fremme', ikke mindst fordi der findes ord nok til at dække dét forhold, og holder os til den tekniske: det handler om at gøre ting lettere for en gruppe.

Lad mig desuden foreslå en præcisering af betydningen: At facilitere er at styre formen (snarere end indholdet) på en forsamlet gruppe menneskers kommunikation og interaktion gennem fortløbende – planlagte eller spontane – anmodninger og vejledende spørgsmål, der tilsigter det bedst mulige resultat.

Fordele ved denne definition:

1. Vi betoner distinktionen form-indhold; den er vigtig. (Andre kalder form for proces; fint, det er samme ide: det modsatte af indhold). Den italesættes ikke af klassiske mødeledere, ordstyrere eller dirigenter.

2. Der er vægt på anmodninger, ikke ordrer. En leder er udpeget oppefra og kan i sidste instans beordre sine folk til en bestemt adfærd, mens en facilitators legitimitet beror på deltagernes accept af hendes facilitering, hvorfor hun kun kan anmode dem om at gøre X og Y.

3. Vi fremhæver at anmodningerne er fortløbende, dvs. fremsættes gennem hele mødet eller forløbet. Foreligger anmodningerne på forhånd, fx på papir, kort eller plakater (fx dagsorden, bordplan, gruppeopgaver), kan vi i stedet tale om mødedesign.

4. Der skal være tale om en forsamling, dvs. mennesker der er samlet et sted, evt. blot deres bevidstheder, som via telefon eller internet. Derfor kan man ikke facilitere "regeringens proces frem mod klimamødet." Hvad betyder det andet end at prøve at gøre processen god? Denne brug af ordet synes overflødig, fordi den intet siger om, hvordan processen skal forbedres.

5. "...det bedst mulige resultat" – de normative og etiske aspekter har jeg drøftet i min bog Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening (s. 161-164 og s. 208).

Den brede brug af ordet vil formentlig hurtigt komme til at irritere og synes bullshit-bingo-agtig. Den vil spærre for den præcisere forståelse af facilitering som et mere aktivt indgribende og deltagerinvolverende redskab til kvalificering af forsamlingers samvær end gammeldags, dagsordensfikseret mødeledelse og talerlistebaseret ordstyring.