Selvbestemmelsesteorien videnskabsteoretisk - vurderet af GenAI

Hvor skal vi placere selvbestemmelsesteorien (SDT) rent videnskabsteoretisk? Det er ikke noget SDT-forskerne selv går op i, så derfor skrev jeg en blogpost om det for fire år siden (her). 

Siden er GenAI kommet til, og jeg fandt på at stille ChatGbotten det samme spørgsmål, med et personligt twist. Det fik jeg et rigtig godt svar på (begge på engelsk). Jeg bad om en komprimeret dansk version, som jeg har indsat straks efter spørgsmålet herunder. Efter det danske svar kommer det udførlige svar på engelsk.  

Man jo også selv spørge sin foretrukne sprogmodel. Man kan evt. bede den læse de par tusind videnskabelige papers, der ligger på www.selfdeterminationtheory.org, så den er med. 

Bemærk også, at begge svar herunder er lidt pleasende, især det engelske. Botten ved godt, at jeg holder af SDT. Derfor er der god grund til at du, kære læser, selv beder botten om lidt pushback. 

Blev det dobbelte bogholderi opfundet, så bankerne kunne styre deres pengeskabelse?

I den pengehistoriske forskningslitteratur har det altid været lidt uklart, hvorfor det dobbelte bogholderi opstod - dér i de norditalienske bystater omk. 13-1400. "Nå, men det var bare en smart måde for købmænd at føre regnskaber på", siges det.

 

Jeg har de sidste ti år påstået, at de tidlige banker fandt på det for at kamuflere - eller i det mindste: registrere - deres pengeskabelse. Men regnskabskyndige har rystet på hovedet, nej, nej er du bims?

Hvad er videnskabsteori?

Hvis man går på en videregående uddannelse, møder man før eller senere "videnskabsteori." Lad mig sige lidt om, hvad det felt er, forklaret helt fra bunden af. 

Allerførst: Det er ikke det samme som en "videnskabelig teori." En videnskabelig teori er sådan noget, man har i de forskellige videnskaber, som fx Darwins evolutions-teori i biologien eller Piagets teori om kognitiv udvikling i psykologien eller Latours aktør-netværksteori i samfundsforskningen.

Autonomi iflg. selvbestemmelsesteorien

Mennesker trives og er motiverede, når de oplever autonomi, kompetence og samhørighed. Sådan siger selvbestemmelsesteorien. Men hvad ligger der egentlig i autonomi? Det er mere end bare at bestemme selv. Det handler også om:.

EJERSKAB. Det at kunne foretage handlinger, man står inde for. "Det, jeg gjorde dér, står jeg 100% bag." ("Moralsk stress" kaldes det for tiden, når man på arbejdet skal gøre ting, man ikke kan stå inde for.)

Regenerativ psykiatri

"Regenerativ psykiatri" kan betegne en psykiatri, der er opmærksom på de belastninger, psyken kan udsættes for gennem livet og hvis effekter ophobes i en grad, så en yderst aktiv indsats, en regenerativ indsats, er påkrævet - for at lindre og helbrede psykisk lidelse.

En regenerativ psykiatri vil nok pege nogenlunde samme sted hen som den traume-informerede tilgang, Power Threat Meaning rammeværket, Trieste-modellen og beslægtede tilgange, der - ulig megen etableret psykiatri - inddrager de belastninger, stressorer og traumatiseringer, der er en del af enhver patients historie og sociale kontekst. 

Facilitering i lyset af selvbestemmelsesteorien

Facilitering kan ud fra SDT forstås som dækning af en forsamlet gruppe menneskers psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Når facilitering lykkes, er det altså fordi facilitator skaber rammer, hvor deltagerne sætter sig i førersædet og udretter noget vigtigt sammen. 

Facilitering er overvejende en praktisk disciplin, der er udviklet af praktikere. Den er ikke født med nogen omfattende teori bag sig, der kan forklare hvorfor det fungerer at facilitere (når det gør det) eller hvordan man faciliterer godt eller hensigtsmæssigt. Man kan facilitere med forskellige vinklinger – systemisk, anerkendende, narrativt, socialkonstruktionistisk osv. – og det er alt sammen udmærket.

 Lad os her se på facilitering med briller fra selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT, Ryan & Deci; 2017), som jeg netop har skrevet en bog om (Ravn, 2021). 

En syvende miniteori i SDT på vej

"Self as process" er arbejdstitlen på den næste miniteori i Self-Determination Theory, SDT. Det fortalte den ene af SDT's grundlæggere Richard M. Ryan på den årlige konference i European Network for Positive Psychology, der netop er blevet afholdt i Reykjavik. 

Ryan var keynotespeaker og fortalte med tydelig begejstring i en kort samtale med Nanna Paarup, Mette Ledertoug og mig bagefter, at han og andre i SDT arbejder på den nye miniteori. Det er arbejde, der er pågået i årevis (se fx Deci og Ryan, 1991, stadig fremragende, og Ryan, 1991), men som nu åbenbart udkrystalliseres i en decideret miniteori. Det er en glædelig og uhyre spændende udvikling, synes jeg.

VidenskabsTEori hos kejseren af Kina

Hvad er det nu, falsifikation er? Og verifikation? Hvad er forskellen på induktion og deduktion? Hvad er observationer, empiri, hypoteser og teori? Og hvad er den hypotetisk-deduktive metode? 

Det er begreber fra videnskabsteori, der kan være svære at huske. Så her forklarer jeg dem ved hjælp af en leg, mange kender: "Til te hos kejseren af Kina". Den hedder også "Jeg slap over grænsen fordi..." Legen minder om forskning, fordi deltagerne skal findet den regel eller teori, der får dem med til te hos kejseren. 

Lad os sige, at jeg ER den, dvs. jeg har fastsat reglen eller teorien. Anna og Ben skal gætte den. Jeg kaster den første observation på bordet, "Jeg kommer til te hos kejseren, fordi jeg har en appelsin med." Hvad er reglen, der får de to andre med?

Selvbestemmelsesteoriens videnskabsteoretiske ståsted

 

Hvad kan man sige om selvbestemmelsesteorien, videnskabsteoretisk betragtet? Det er et spørgsmål, der regnes for særdeles vigtigt på (danske) videregående uddannelser, men som typisk ikke optager udøvende forskere meget. De forsker bare, som de er vant til. Således også SDT-forskerne. Dertil kommer så, at SDT ikke restløst kan placeres i én enkelt videnskabsteoretisk kategori (Er SDT fænomenologisk? Er SDT socialkonstruktionistisk?).

Lad mig prøve at se SDT i lyset af en håndfuld relevante videnskabsteoretiske skoler. Det gør jeg i to tempi. Først metodologisk (= metodemæssigt) eller erkendelsesteoretisk, dvs, hvordan indhenter man viden om verden i SDT. Dernæst ontologisk, altså hvad mener man i SDT verden består af, bl.a.: Hvad er mennesket for en størrelse?

MO-9. Trauma and the Economy: Money Regulates Access to Resources, Calming the Anxiety Behind Greed

Trauma has social, political and economic consequences. The people who have innovated and shaped our institutions, like social leaders, politicians and economists, have developed from early lives that have been more or less stressful and traumatizing. Of course, they have carried the some elements of their life experiences into the social, political and economic domains.

As for economics, it seems evident that homo oeconomicus, with his exclusive focus on utility maximization for personal benefit and the winner-takes-all principle of the competitive market economy, is a prime example of a person whose stress response system is permanently on high alert, producing the vigilance characteristic of people accustomed to danger from every direction. "You gotta watch our for your own interests, because no one else will" is a lesson one may learn very early in life, and research over the past 20-30 years has shown that such an early environment affects brain structure and neural development in profound ways.

MO-8 At integrere og subintegrere udfordringer. Et perspektiv på stress, traumer og psykisk lidelse

 

[Introduktion til et længere manuskript, forthcoming]

Hvordan skal vi forstå psykisk trivsel og psykisk lidelse? Der findes en almindelig forestilling om, at livet kan fungere for os, men af og til oplever vi dysfunktioner og sammenbrud, som om sindet går i stykker eller vores tanker farer vild og fortaber sig i blindgyder. 

Så taler vi fagligt om kemiske ubalancer i hjernen eller om kognitiv dysfunktion, som vi kan rette op på eller kompensere for, bl.a. med medicin og kognitiv adfærdsterapi. 

I denne tekst vil jeg fremhæve et lidt andet perspektiv, nemlig at menneskets psyke og hele organisme er kendetegnet ved en integrerende tendens, der bestandigt søger at skabe sammenhæng, konsistens og helhed i sindet og livet. I dette perspektiv er psykisk lidelse ikke så meget et spørgsmål om dysfunktion og sammenbrud, men om at den integrative tendens nu har et mere indskrænket rum at manifestere sig i og derfor fremtræder anderledes, måske mærkværdig (som psykisk lidelse ofte fremstår).

CB-rentepolitik fungerer fint med sølvmønter - men ikke med kontopenge

I pengepolitikken har man altid ment, at centralbanken (CB) kan stimulere økonomisk vækst ved at sænke renten. Men det fungerer ikke altid så godt. Hvorfor det er tilfældet, er der ikke enighed om blandt økonomer. 

Her prøver jeg at kaste lys over sagen: Tænker man at samfundsøkonomien opererer med kontanter, eller ligefrem sølvmønter, giver en sådan rentepolitik god mening. Men i den udstrækning at det er kontopenge, vi bruger, giver rentepolitik mindre mening. Måske er det derfor, den fungerer så dårligt. Langt de fleste penge i dag er jo kontopenge.

Hypotesen her er en del af en større teori om, at ortodoks økonomisk forskning baserer sig på en kontantøkonomi og ikke tager højde for, at de sidste 100-200 år har kontopenge været den dominerende pengeform. Derfor er så megen økonomisk forskning empirisk tvivlsom. Ikke mindst fordi den ikke interesserer sig for, hvordan disse kontopenge skabes og kommer ind i økonomien (Ryan-Collins m.fl., 2011; Werner, 2005).

MO-7: Integrating Challenges: A Common Thread in Stress, Trauma, Psychopathology and Societal Dysfunction

Book synopsis (so far)

0. Introduction. Psychological well-being and ill-being may be viewed from the perspective of how people overcome challenges, that is, seek to "integrate" them. Take an example. A person negotiating small puddles of rain on the sidewalk hardly registers them as challenges. Another person skipping successfully over large potholes certainly does. When an earthquake opens the road in front of a third person, that challenge will likely appear as a life-threatening. How trivial, optimal and overwhelming challenges are dealt with by human beings (and biological and social systems) is the topic of this book. 

1. Organisms are proactive. People are organisms and living systems, and as such they take in energy from the sun and from nutrients and transform it in ceaseless activity (Bertalanffy). An organism is proactive; it extends itself into the world with curiosity and seeks to integrate everything unknown into growth, thriving and flourishing. SDT calls it intrinsic motivation and it manifests as the interest that healthy people take in their surroundings (Ryan). 

MO-6. Three ontologies: Particles, forms, oscillations

For three decades I've juggled three ontologies, or views of reality. 

1. One that is obviously limited or downright wrong: the static, atomistic-materialistic one that holds particles and objects to be the core of reality.

2. A dynamic ontology, like that of Heraclitus, Bergson and Whitehead. It sees reality as a river with stable eddies and whirlpools that channel the flow and make it appear as stable, localized entities (this was the topic of my first book, "Flux"). These appearances of stability I called forms and argued that the forms of the social world (values, norms, roles, institutions) suited humans best when they were stable and flexible at the same time, or flexstable.

3. A more scientifically realistic ontology that starts from string theory and quantum field theory. This view sees physical reality in terms of oscillators that vibrate spontaneously, like strings, in the quantum vacuum, taking the shape of electromagnetic, gravitational and other kinds of field, force and radiation. This frequency or wave description has been part and parcel of quantum mechanics since its inception, but Niels Bohr and the Copenhagen School accorded it only status as "complementary" with the particle view (to which it is clearly superior). Seeing atoms, molecules, cells, organisms, perception, memory, disease and many other complex phenomena in terms of oscillations or waves interacting in standing interference patterns is a view that is breaking through scientifically these current decades, ever so slowly. (I wrote a short, popular account: kronik i Politiken).

Vejen til velstand: Kapitalisme eller pengeskabelse?

Vi er så vant til at tænke, at velstanden i vesten skyldes kapitalismen og dens enestående drivkraft, den frie konkurrence.

Men hvordan forklarer man så den eksplosive velstandsstigning, vi har set i visse lande og perioder uden noget, der bare lignede kapitalisme - fx Nazityskland i 1930'erne, Japan efter 2. verdenskrig og Kina de sidste 30 år? Kan det skyldes, at der har været systematisk pengeskabelse i disse tre tilfælde - af et omfang, som vi ellers kun kender fra bankerne i de kapitalistiske samfund?

 For Nazityskland var jo et klassisk diktatur, Japan 1945-85 var et paternalistisk samfund med "karteller" (keiretsu) af leverandørkæder, og Kina 1990-2020 er en étpartistat. Umiddelbart har der ikke været megen frisk, liberal konkurrence i de lande, ingen usynlig hånd. Snarere en central jernnæve. Lad se nærmere på dem.

SDT og den psykologiske madpyramide

I gamle dage blev flæsk og mjød regnet for et godt måltid. Cirka dér er vi i dag, hvad vores psykologiske behov angår.

Efter mange års ernæringsstudier kunne man i 1900-tallet stille skarpt på de tre primære næringsstoffer: Proteiner, kulhydrater og fedtstof. Dem har alle mennesker brug for. De tre blev den første madpyramide bygget op omkring. Senere kom vitaminer og mineraler til. 

SDT's tre psykologiske behov er lige så fundamentale, men følger først 100 år senere. Hvis småbørn, skoleelever, studerende, medarbejdere, patienter, idrætsudøvere og alle andre mennesker får deres behov for samhørighed, autonomi og kompetence rimeligt opfyldt, vil de trives i sjælen - så basalt godt som en gennemsnitsdansker fik ordentlig næring for 100 år siden og begyndte at trives i legemet.

MO-5. Disease is not a dysfunction. It's the body's healthy way of handling major challenges

In my current work on living systems, a new understanding of disease is up. Disease is traditionally understood as something negative, to be avoided and gotten rid of. 

However, if we see organisms as naturally venturing into the world and encountering challenges from the environment, disease may be seen as the body attempt to deal with challenges that are just too large for regular processing.

Your body wards off bacteria all the time, but if their concentration exceeds a certain threshold, or your threshold has been lowered due to low vitality or suchlike, then the body marshals special resources and puts the body to work, serious work (think inflammation, infection). 

Medium-sized challenges the body can handle, pneumonia it may not, and your good doctor steps in with antibiotics to kill off the large challenger which might otherwise have overcome you.

MO-4. A lost century in psychiatry

An important part of my work on living systems during the present decade will be addressing some issues in psychiatry. Although I'm no expert, I have the strong sense that between the  fairy tales of Freud's psychoanalysis and biological psychiatry, with its focus on chemical imbalances in the brain, we have pretty much a lost century in psychiatry. Little by way of understanding, let alone treating, psychopathology has been achieved over the past hundred years or more.

The French doctor and psychologist Pierre Janet (1859-1947) did pioneering empirical work with thousands of patients and established the attempt to achieve psychological unity as a major driving force of the human mind. Publishing voluminously in French and very little in English, he was eclipsed by Freud, a master of public propaganda and the construction of a movement around himself. 

To Janet, integration towards psychological unity is the hallmark of mental health, while psychological fragmentation takes the mind in the opposite direction, towards ill health and disease. 

MO-3. Håndtering af udfordringer: Perspektivisk integration og subintegration

Mennesker udvikler sig ved at møde og håndtere udfordringer. I bedste fald indoptages udfordringen, personen integrerer den og vokser derved. Lidt mere er klaret, ens verden har udvidet sig og man ser og forstår sammenhænge lidt bedre og handler mere kompetent i dem. Kontekst og helhed erobres, og personen bliver optimalt en tydeligere del af det menneskelige fællesskab.

PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021).