Begreber om livsmening

Her er en opsamling af de begreber, jeg har syslet med de sidste 5-6 år, hvad angår mening i livet - med links til mine tekster desangående. Det handler bl.a. mening i arbjedslivet, oplevelsen af sammenhæng, folketeorien om livsmening, den universelle og den personlige historie om livsmening, eudaimoniske og hedoniske faktorer med meget mere.

Jeg tænker også lidt videre her, over andre begreber på området, bl.a . kærlighed, anerkendelse, relationen mellem det gode og det meningsfulde arbejde, m.m. Lad os starte med en definition på mening:

Familiefacilitering

De fleste mennesker kender til den slags familiekomsammen, der ikke fungerer så godt. Man er samlet en 10-20 stykker, og onkel Jørgen dominerer samtalen med sine åndssvage historier, Bent og Ellen kommer op og skændes igen, Bettina og drengene mæler ikke et ord hele aftenenen, og mormor sidder fortabt i et hjørne som hun plejer.

Når sådan noget gentager sig år efter år, kan det betyde, at familien ikke samles så ofte, som man måske kunne ønske sig. "Hvis bare vi kunne komme til at snakke ordentligt sammen..."

Når samtalen ikke spontant fører til et godt samvær, hvad gør man så? Man kan måske overveje at facilitere snakken omkring familiebordet, det vil sige, styre den blidt og venligt et godt sted hen.

Skab involvering til en demonstration

Hvis man arrangerer en demonstration og ønsker, at de mange nye mennesker ikke bare skal stå passivt og lytte til talerne og forsvinde igen bagefter - for man vil jo gerne have dem involveret i den gode sag - hvordan skaber man så den involvering på stedet?

Man kunne jo prøve at facilitere demonstrationen. Det vil

Sociale netværk og procesvirkelighed

Denne tekst er tresiders synopsis fra en strandet antologi on netværk. Jeg skitserer en opfattelse af virkeligheden som proces, der udgør et udmærket udgangspunkt for at tænke i sociale netværk.
_______
Samfundet forstås ofte ud fra maskinmetaforer. Organisationer ses som fabrikslignende strukturer med input og output, skoler er stadig mekanisk opdelt i fag og klassetrin, samfundsøkonomien handler om produktivitet. Det klassiske tankegods bagved er forestillingen om universet som en maskine og virkeligheden som bestående af ting. Ting og maskiner bevæger sig, når deres iboende inerti overvindes, men mere sker der ikke med dem. Det er kernen i det klassiske, vestlige, filosofiske og videnskabelige verdensbillede.

En alternativ virkelighedsopfattelse betoner proces og udvikling. Virkeligheden antages da at være dynamisk – som en flod, hvor der på overfladen dannes forbigående strømhvirvler, der

Høj lykke og dyb lykke

Jeg læser om lykkebegreber for tiden, bl.a. et særnummer af Journal of Happiness Studies (vol. 9, nr. 1, 2008).

Kender man ikke lykkeforskningen, kan man trække på smilebåndet ad tidsskriftets titel: "Det lyder vel nok useriøst". Men det er et glimrende, regulært videnskabeligt tidsskrift, der nu udgives på 11. år af det ansete Springer Verlag og står på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste.

"Lykke" som begreb er ved at komme ind i varmen rent videnskabeligt, på samme måde som "bevidsthed" gjorde det i

Lykke, happiness, eudaimonia: etymologier

Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)

Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.