Flekstabilitetsteorien

"Kaotisk" og "rigid" er almindelige kategorier. Man kan udmærket hæfte betegnelsen rigid på en dogmatisk bibellæsning, racistiske stereotyper og et bureaukratisk retsvæsen. En person kan være kaotisk i hovedet, et borgermøde kan være kaotisk, og et krigshærget samfund kan være nedsunket i kaos. Hvad har disse ting til fælles?

Betegnelserne er ikke objektive: Anne, der arbejder i en bank, opfatter måske afleveringen og afhentningen i børnehaven som kaotisk, mens Bolette, der bor i Christiania, synes reglerne herfor er rimeligt rigide. Begge har de dog formentlig en opfattelse af, at de pågældende situationer hverken skal være rigide eller kaotiske. Måske vil de udtrykke idealet som "et sted midt imellem".

Kan vi systematisere disse intuitioner om menneskers oplevelse af faste og løse former i bevidsthed, samvær og samfund? Og måske skabe et helt generelt billede af, hvilke former der fremmer livsudfoldelsen, og hvilke der hæmmer den?

Pengeskabelsen i tolv historiske episoder

Da bankers og centralbankers pengeskabelse er et ret ukendt fænomen, kan vi gå ud fra, at historikere generelt heller ikke kender til det (med enkelte ikke-faghistorikere som undtagelser, bl.a. Hixson, 1993; Hudson, 2002, 2004; Graeber 2011 og Martin, 2014). Hvor meget af den økonomiske historie skal skrives om, når vi erkender den enorme rolle, pengeskabelsen må have spillet i de forskellige samfunds økonomiske udvikling? Jeg peger her på tolv episoder, hvor pengeskabelsen formentlig har haft en kausal eller stærkt bidragende funktion.

SDT og Maslow

Både selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) og Maslow har en behovspsykologi. Hvordan er de forskellige? Det beskrives herunder i et leksikonopslag af Richard Ryan og en yngre forsker, Stefano Di Domenico (som nok er pennefører) (se referencen nederst). I dette venlige lys fremstår SDT som en videreudvikling af nogle af Maslows nøgleindsigter (bl.a. interessen for optimal menneskelig funktion), men også som afgørende forskellig fra Maslows spekulative ideer (bl.a. er SDT's psykologiske behov lige vigtige, ikke hierarkiske, og menneskets integrative væksttendens ses ikke som automatisk, men afhænger af omgivelsernes støtte til de psykologiske behov). Teksten her er samtidig en effektiv introduktion til SDT - og sådan begynder den:

Når identiteter stemmer overens med selvet. Et SDT-perspektiv

Spørgsmålet om identitetsdannelse er centralt i psykologien. Store børn og unge mennesker udvikler deres identitet ved at undersøge og afprøve forskellige roller og tilknytninger. Hvordan kan man psykologisk-videnskabeligt beskrive denne proces, så man får belyst hvordan den kan føre til psykisk sundhed og optimalfunktion, men også hvordan den kan lede til indre konflikt, rigiditeter og patologi?

Selv og identiteter iflg. SDT

Man har mange identiteter, men kun ét selv. Udfordringen er at få udviklet et sammenhængende selv, der kan håndtere de mange identiteter. Nogenlunde sådan blev SDT’s perspektiv udtrykt af Maarten Vansteenkiste, professor i udviklingspsykologi ved Ghent University i Belgien. Han ledede en workshop om ”Menneskers udvikling af identitet og selv” på SDT-konferencen i Rochester, New York, i 2013, som jeg deltog i.

SDT og børns og unges udvikling

Hvilken rolle spiller autonomi i børns og unges udvikling? En temmelig stor rolle, ligesom et underskud af autonomi - som når forældre kontrollerer deres børn - er en væsentlig årsag til psykiske sygdomme. Det er resultatet af en stor forskningsoversigt offentliggjort af tre ledende kræfter bag selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT).