[Introduktion til et længere manuskript, forthcoming]
Hvordan skal vi forstå psykisk trivsel og psykisk lidelse? Der findes en almindelig forestilling om, at livet kan fungere for os, men af og til oplever vi dysfunktioner og sammenbrud, som om sindet går i stykker eller vores tanker farer vild og fortaber sig i blindgyder.
Så taler vi fagligt om kemiske ubalancer i hjernen eller om kognitiv dysfunktion, som vi kan rette op på eller kompensere for, bl.a. med medicin og kognitiv adfærdsterapi.I denne tekst vil jeg fremhæve et lidt andet perspektiv, nemlig at menneskets psyke og hele organisme er kendetegnet ved en integrerende tendens, der bestandigt søger at skabe sammenhæng, konsistens og helhed i sindet og livet. I dette perspektiv er psykisk lidelse ikke så meget et spørgsmål om dysfunktion og sammenbrud, men om at den integrative tendens nu har et mere indskrænket rum at manifestere sig i og derfor fremtræder anderledes, måske mærkværdig (som psykisk lidelse ofte fremstår).