Her prøver jeg at forklare det med et eksempel. Det er en ”ideal”-situation, som bankerne har søgt at nærme sig i århundreder, så det foregår ikke helt sådan endnu – men næsten.
Jeg har en konto i Merkur Bank. Jeg låner en million til en andelslejlighed. Banken skriver 1.000.000 ind på min lønkonto og opretter en udlånskonto i mit navn, hvor der står -1.000.000.
Det er min gæld til banken (et aktiv for banken), svarende til bankens forpligtelse til mig (et passiv for banken) om at lade mig bruge den million, når jeg ønsker det. Ingen penge er blevet overført fra nogen konto. Bankens balance er blevet forlænget med den million på både passiv- og aktivsiden; pengene passer.
Foretager banken en time senere sin månedlige indberetning om saldi på alle dens kundekonti, vil summen være en million højere. Da Danmarks pengemængde (M1) er summen af kortfristede kontoindeståender og kontanter i omløb, er M1 steget med en million. Det er det samme, som at penge er blevet skabt. (Den million, jeg skylder banken, trækkes ikke fra i dette regnskab, som man ellers kunne tro. Den regnes i stedet med i den totale private gæld i Danmark.)
Det var pengeskabelsen. Nu kommer næste og helt separate skridt, betalingen. Jeg skal bruge millionen til at købe din andelslejlighed med. Du har din konto i Jyske Bank. Der er det her - hvor pengene skal til at forlade banken - at lånet skal ’fundes’, finansieres, ikke sandt? Nu skal der overføres penge fra en anden konto, ikke? Jo, hvis jeg skulle have beløbet udbetalt i kontanter. Men bare have ”overført” beløbet fra min konto i Merkur til din konto i Jyske Bank. OG det gøre snildere end for 400 år siden, hvor man fragtede sølvmønter i en oksekærre gennem byen.
Jeg beder min bank overføre millionen til dig. De fleste danske banker har en konto i Nationalbanken, en såkaldt foliokonto, hvorigennem dette sker. Det foregår i fire trin. Først trækker min bank en million fra min lønkonto. Så trækkes en million fra Merkurs foliokonto i Nationalbanken. Så lægges en million til Jyske Banks foliokonto i Nationalbanken. Sidst lægges en million til din konto i Jyske Bank. En betaling mellem to kunder i to banker er en sådan serie koordinerede kontojusteringer.
Der er trukket en million ud af Merkur – her HAR den vitterligt skullet hoste op med pengene. Men se nu, hvad der kan ske samtidigt, i vores idealsituation. For her låner din bror en million af sin bank, der også er Jyske Bank, til at købe en andelslejlighed af min søster, der - som jeg - har Merkur som bank. Din bror får først sin nylånte million sat ind på sin konto, og en million anføres i en udlånskonto som hans gæld. Jyske har altså skabt en million til din bror.
Samme aften som jeg betaler dig, betaler din bror min søster. Det vil sige, at en million skal fratrækkes hans konto i Jyske, en million skal fratrækkes Jyskes foliokonto i Nationalbanken, en million skal lægges til Merkurs foliokonto i Nationalbanken, og en million skal lægges til min søsters konto i Merkur bank.
Men da de to betalinger foretages samme nat, cleares beløbene i betalings- og afviklingssystemet (det system, som Nets er kendt for at være operatør på). Er der ikke andre betalinger den dag mellem Merkur og Jyske (det er vores idealsituation), går de to millioner lige op med hinanden, og intet overføres mellem bankerne.
De fire konti i bankerne – min, din, din brors, min søsters – justeres med en million ud og ind, som før (og man kunne næsten tro, at min million gik til min søster, og din million gik til din bror; men det er jo bare fordi clearingen har været exceptionelt simpel og effektiv i nat). Men husk at det var en nyskabt million, der gik fra min konto, og en nyskabt million, der gik fra din brors konto. De to millioner er stadig nyskabte, dvs. skabt tidligere i dag.
Men vigtigst af alt: Ingen penge har forladt de to banker. 0 kroner. Min million ud af min bank gik lige O-P op med din brors million ud af hans bank. De nys udlånte og dermed nyskabte millioner skulle ingen af de to banker stille med eller "funde" eller finansiere eller låne på pengemarkedet eller finde på nogen konto nogetsteds. Clearingen ordnede det hele.
Denne idealsituation er ikke ganske opnået i nutidens betalings- og afviklingssystem, men købmænd, handelshuse og banker – der alle fører konti for deres kunder – har i mange hundrede år arbejdet frem mod det, altså en situation, hvor betalingssystemet banker imellem er så effektivt, at banker skal hoste op med mindre og mindre for at kunne udlåne mere og mere.
Clearingen er langt fra ’perfekt’ i dag, hvor systemet tæller alle dagens millioner af betalinger op i alle bankerne og netter dem, dvs. trækker dem fra hinanden mellem alle bankerne, således at hver banks foliokonto kun skal justeres med ét enkelt beløb. Summen af opjusteringer skal svare til summen af nedjusteringerne. Hvor der opstår skæve beløb, fx fordi en banks kunder udbetaler månedslån til titusindvis af deres medarbejdere samme torsdag, skal bankerne ud og låne og funde på interbankmarkedet, bare nogle dage eller en uge, til der kommer penge på foliokontoen igen.
I særdeleshed, når banker i glohede tider, som i 2007, har lånt rigtig tåbeligt ud og ikke får pengene retur, så mangler der lige pludselig penge på foliokontoen og centralbanken må træde til og bidrage med nogle nyskabte penge til den, evt. fordi bankerne truer med at lade betalingssystemet crashe, så dankortautomaterne ikke åbner på mandag, som socialdemokraten Henrik Sass Larsen har fortalt han fik at vide i 2008.
Så banker låner hele tiden af hinanden, dels for at dække deres bagdel, hvis pebernødderne på foliokontoen ikke er nok til at dække de skæve marginaler, der altid konkluderes med hver nat i den ’uperfekte’ clearing, og dels til alskens andre formål, formentlig for at spekulere og gamble og handle derivater. Men når en bank låner dig en million, skal den ikke ud og ’funde’ det lån på nogen som helst direkte måde. Beløbet skrives ind på låntagers konto og så går det hele fint op i clearingen – lige på nær den gang hvert 10. eller 20. år, hvor det ikke gør og vi får en finanskrise på hænderne.
Skaber banker penge ’ud af den blå luft’? Forstår man mekanismen ovenfor, bliver det et akademisk spørgsmål. Tjah, i en vis forstand ja – der skulle jo i udlånssituationen ikke noget træk fra nogen anden konto til; penge skabes bare i udlånet. Men i en vis forstand nej, for der skal jo eksistere banker og et velfungerende clearingsystem, og de er jo ikke ingenting.
No comments:
Post a Comment