Blev det dobbelte bogholderi opfundet, så bankerne kunne styre deres pengeskabelse?

I den pengehistoriske forskningslitteratur har det altid været lidt uklart, hvorfor det dobbelte bogholderi opstod - dér i de norditalienske bystater omk. 13-1400. "Nå, men det var bare en smart måde for købmænd at føre regnskaber på", siges det.

 

Jeg har de sidste ti år påstået, at de tidlige banker fandt på det for at kamuflere - eller i det mindste: registrere - deres pengeskabelse. Men regnskabskyndige har rystet på hovedet, nej, nej er du bims?

 

Men er det ikke indlysende, at hvis man som købmand eller bank i 1300-tallet begynder at skrive nye cifre ind på kundernes almindelige forretningskonti, dvs. giver dem kredit (altså skaber penge), så må man have en anden konto, hvor man holder regnskab med, hvor mange gange, man har gjort det, og med hvor store beløb? Altså føre ikke bare en indlånskonto, men også en udlånskonto, netop som i dag?

 

Så begyndte jeg i går at høre Paolo Zannoni: "Money and Promises" (Howes, 2024). Forfatteren er en italiensk bankekspert, der har været i arkiverne i Pisas første bank (her: the Compagna). Han kender fint til bankernes pengeskabelse, men holder lidt lav profil med det.

 

Midt i kap. 1 (24:20) forklarer han, hvordan banken i 'the ledger', bankens hovedbog, registrerede kundens krav på banken (lånet) og bankens krav på kunden (gælden):

 

"In the first person, “promittera”(?) was the promise of the Compagna to pay a client. The Compagna recorded the claim of the client against the bank and its reciprocal obligation. The claims and the corresponding obligations were entered in the ledger at the same time. One was written above the other on the page, a precursor of double-entry bookkeeping.

 

In the third person, “il promittere”(?) was the promise by the client to pay the Compagna. The promise created an obligation of one or more customers to pay the bank. The client’s obligations and the bank’s reciprocal claim were also written in the ledger together, one above the other."

 

Bingo. Selvfølgelig.: Hvis man ved, at banker skaber kredit eller penge gennem udlånet, er det dobbelte bogholderi måden at styre det på. Men se om der er NOGEN i den videnskabelige litteratur, der har erkendt det! Jeg har kigget efter det i ti år (i spændende tidsskrifter som Accounting History Review) og intet fundet. Halleluja!