Blev det dobbelte bogholderi opfundet, så bankerne kunne styre deres pengeskabelse?

I den pengehistoriske forskningslitteratur har det altid været lidt uklart, hvorfor det dobbelte bogholderi opstod - dér i de norditalienske bystater omk. 13-1400. "Nå, men det var bare en smart måde for købmænd at føre regnskaber på", siges det.

 

Jeg har de sidste ti år påstået, at de tidlige banker fandt på det for at kamuflere - eller i det mindste: registrere - deres pengeskabelse. Men regnskabskyndige har rystet på hovedet, nej, nej er du bims?

Hvad er videnskabsteori?

Hvis man går på en videregående uddannelse, møder man før eller senere "videnskabsteori." Lad mig sige lidt om, hvad det felt er, forklaret helt fra bunden af. 

Allerførst: Det er ikke det samme som en "videnskabelig teori." En videnskabelig teori er sådan noget, man har i de forskellige videnskaber, som fx Darwins evolutions-teori i biologien eller Piagets teori om kognitiv udvikling i psykologien eller Latours aktør-netværksteori i samfundsforskningen.

Autonomi iflg. selvbestemmelsesteorien

Mennesker trives og er motiverede, når de oplever autonomi, kompetence og samhørighed. Sådan siger selvbestemmelsesteorien. Men hvad ligger der egentlig i autonomi? Det er mere end bare at bestemme selv. Det handler også om:.

EJERSKAB. Det at kunne foretage handlinger, man står inde for. "Det, jeg gjorde dér, står jeg 100% bag." ("Moralsk stress" kaldes det for tiden, når man på arbejdet skal gøre ting, man ikke kan stå inde for.)

Regenerativ psykiatri

"Regenerativ psykiatri" kan betegne en psykiatri, der er opmærksom på de belastninger, psyken kan udsættes for gennem livet og hvis effekter ophobes i en grad, så en yderst aktiv indsats, en regenerativ indsats, er påkrævet - for at lindre og helbrede psykisk lidelse.

En regenerativ psykiatri vil nok pege nogenlunde samme sted hen som den traume-informerede tilgang, Power Threat Meaning rammeværket, Trieste-modellen og beslægtede tilgange, der - ulig megen etableret psykiatri - inddrager de belastninger, stressorer og traumatiseringer, der er en del af enhver patients historie og sociale kontekst. 

Facilitering i lyset af selvbestemmelsesteorien

Facilitering kan ud fra SDT forstås som dækning af en forsamlet gruppe menneskers psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed. Når facilitering lykkes, er det altså fordi facilitator skaber rammer, hvor deltagerne sætter sig i førersædet og udretter noget vigtigt sammen. 

Facilitering er overvejende en praktisk disciplin, der er udviklet af praktikere. Den er ikke født med nogen omfattende teori bag sig, der kan forklare hvorfor det fungerer at facilitere (når det gør det) eller hvordan man faciliterer godt eller hensigtsmæssigt. Man kan facilitere med forskellige vinklinger – systemisk, anerkendende, narrativt, socialkonstruktionistisk osv. – og det er alt sammen udmærket.

 Lad os her se på facilitering med briller fra selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT, Ryan & Deci; 2017), som jeg netop har skrevet en bog om (Ravn, 2021). 

En syvende miniteori i SDT på vej

"Self as process" er arbejdstitlen på den næste miniteori i Self-Determination Theory, SDT. Det fortalte den ene af SDT's grundlæggere Richard M. Ryan på den årlige konference i European Network for Positive Psychology, der netop er blevet afholdt i Reykjavik. 

Ryan var keynotespeaker og fortalte med tydelig begejstring i en kort samtale med Nanna Paarup, Mette Ledertoug og mig bagefter, at han og andre i SDT arbejder på den nye miniteori. Det er arbejde, der er pågået i årevis (se fx Deci og Ryan, 1991, stadig fremragende, og Ryan, 1991), men som nu åbenbart udkrystalliseres i en decideret miniteori. Det er en glædelig og uhyre spændende udvikling, synes jeg.

VidenskabsTEori hos kejseren af Kina

Hvad er det nu, falsifikation er? Og verifikation? Hvad er forskellen på induktion og deduktion? Hvad er observationer, empiri, hypoteser og teori? Og hvad er den hypotetisk-deduktive metode? 

Det er begreber fra videnskabsteori, der kan være svære at huske. Så her forklarer jeg dem ved hjælp af en leg, mange kender: "Til te hos kejseren af Kina". Den hedder også "Jeg slap over grænsen fordi..." Legen minder om forskning, fordi deltagerne skal findet den regel eller teori, der får dem med til te hos kejseren. 

Lad os sige, at jeg ER den, dvs. jeg har fastsat reglen eller teorien. Anna og Ben skal gætte den. Jeg kaster den første observation på bordet, "Jeg kommer til te hos kejseren, fordi jeg har en appelsin med." Hvad er reglen, der får de to andre med?

Selvbestemmelsesteoriens videnskabsteoretiske ståsted

 

Hvad kan man sige om selvbestemmelsesteorien, videnskabsteoretisk betragtet? Det er et spørgsmål, der regnes for særdeles vigtigt på (danske) videregående uddannelser, men som typisk ikke optager udøvende forskere meget. De forsker bare, som de er vant til. Således også SDT-forskerne. Dertil kommer så, at SDT ikke restløst kan placeres i én enkelt videnskabsteoretisk kategori (Er SDT fænomenologisk? Er SDT socialkonstruktionistisk?).

Lad mig prøve at se SDT i lyset af en håndfuld relevante videnskabsteoretiske skoler. Det gør jeg i to tempi. Først metodologisk (= metodemæssigt) eller erkendelsesteoretisk, dvs, hvordan indhenter man viden om verden i SDT. Dernæst ontologisk, altså hvad mener man i SDT verden består af, bl.a.: Hvad er mennesket for en størrelse?

MO-9. Trauma and the Economy: Money Regulates Access to Resources, Calming the Anxiety Behind Greed

Trauma has social, political and economic consequences. The people who have innovated and shaped our institutions, like social leaders, politicians and economists, have developed from early lives that have been more or less stressful and traumatizing. Of course, they have carried the some elements of their life experiences into the social, political and economic domains.

As for economics, it seems evident that homo oeconomicus, with his exclusive focus on utility maximization for personal benefit and the winner-takes-all principle of the competitive market economy, is a prime example of a person whose stress response system is permanently on high alert, producing the vigilance characteristic of people accustomed to danger from every direction. "You gotta watch our for your own interests, because no one else will" is a lesson one may learn very early in life, and research over the past 20-30 years has shown that such an early environment affects brain structure and neural development in profound ways.

MO-8 At integrere og subintegrere udfordringer. Et perspektiv på stress, traumer og psykisk lidelse

 

[Introduktion til et længere manuskript, forthcoming]

Hvordan skal vi forstå psykisk trivsel og psykisk lidelse? Der findes en almindelig forestilling om, at livet kan fungere for os, men af og til oplever vi dysfunktioner og sammenbrud, som om sindet går i stykker eller vores tanker farer vild og fortaber sig i blindgyder. 

Så taler vi fagligt om kemiske ubalancer i hjernen eller om kognitiv dysfunktion, som vi kan rette op på eller kompensere for, bl.a. med medicin og kognitiv adfærdsterapi. 

I denne tekst vil jeg fremhæve et lidt andet perspektiv, nemlig at menneskets psyke og hele organisme er kendetegnet ved en integrerende tendens, der bestandigt søger at skabe sammenhæng, konsistens og helhed i sindet og livet. I dette perspektiv er psykisk lidelse ikke så meget et spørgsmål om dysfunktion og sammenbrud, men om at den integrative tendens nu har et mere indskrænket rum at manifestere sig i og derfor fremtræder anderledes, måske mærkværdig (som psykisk lidelse ofte fremstår).

CB-rentepolitik fungerer fint med sølvmønter - men ikke med kontopenge

I pengepolitikken har man altid ment, at centralbanken (CB) kan stimulere økonomisk vækst ved at sænke renten. Men det fungerer ikke altid så godt. Hvorfor det er tilfældet, er der ikke enighed om blandt økonomer. 

Her prøver jeg at kaste lys over sagen: Tænker man at samfundsøkonomien opererer med kontanter, eller ligefrem sølvmønter, giver en sådan rentepolitik god mening. Men i den udstrækning at det er kontopenge, vi bruger, giver rentepolitik mindre mening. Måske er det derfor, den fungerer så dårligt. Langt de fleste penge i dag er jo kontopenge.

Hypotesen her er en del af en større teori om, at ortodoks økonomisk forskning baserer sig på en kontantøkonomi og ikke tager højde for, at de sidste 100-200 år har kontopenge været den dominerende pengeform. Derfor er så megen økonomisk forskning empirisk tvivlsom. Ikke mindst fordi den ikke interesserer sig for, hvordan disse kontopenge skabes og kommer ind i økonomien (Ryan-Collins m.fl., 2011; Werner, 2005).

MO-7: Integrating Challenges: A Common Thread in Stress, Trauma, Psychopathology and Societal Dysfunction

Book synopsis (so far)

0. Introduction. Psychological well-being and ill-being may be viewed from the perspective of how people overcome challenges, that is, seek to "integrate" them. Take an example. A person negotiating small puddles of rain on the sidewalk hardly registers them as challenges. Another person skipping successfully over large potholes certainly does. When an earthquake opens the road in front of a third person, that challenge will likely appear as a life-threatening. How trivial, optimal and overwhelming challenges are dealt with by human beings (and biological and social systems) is the topic of this book. 

1. Organisms are proactive. People are organisms and living systems, and as such they take in energy from the sun and from nutrients and transform it in ceaseless activity (Bertalanffy). An organism is proactive; it extends itself into the world with curiosity and seeks to integrate everything unknown into growth, thriving and flourishing. SDT calls it intrinsic motivation and it manifests as the interest that healthy people take in their surroundings (Ryan). 

MO-6. Three ontologies: Particles, forms, oscillations

For three decades I've juggled three ontologies, or views of reality. 

1. One that is obviously limited or downright wrong: the static, atomistic-materialistic one that holds particles and objects to be the core of reality.

2. A dynamic ontology, like that of Heraclitus, Bergson and Whitehead. It sees reality as a river with stable eddies and whirlpools that channel the flow and make it appear as stable, localized entities (this was the topic of my first book, "Flux"). These appearances of stability I called forms and argued that the forms of the social world (values, norms, roles, institutions) suited humans best when they were stable and flexible at the same time, or flexstable.

3. A more scientifically realistic ontology that starts from string theory and quantum field theory. This view sees physical reality in terms of oscillators that vibrate spontaneously, like strings, in the quantum vacuum, taking the shape of electromagnetic, gravitational and other kinds of field, force and radiation. This frequency or wave description has been part and parcel of quantum mechanics since its inception, but Niels Bohr and the Copenhagen School accorded it only status as "complementary" with the particle view (to which it is clearly superior). Seeing atoms, molecules, cells, organisms, perception, memory, disease and many other complex phenomena in terms of oscillations or waves interacting in standing interference patterns is a view that is breaking through scientifically these current decades, ever so slowly. (I wrote a short, popular account: kronik i Politiken).

Vejen til velstand: Kapitalisme eller pengeskabelse?

Vi er så vant til at tænke, at velstanden i vesten skyldes kapitalismen og dens enestående drivkraft, den frie konkurrence.

Men hvordan forklarer man så den eksplosive velstandsstigning, vi har set i visse lande og perioder uden noget, der bare lignede kapitalisme - fx Nazityskland i 1930'erne, Japan efter 2. verdenskrig og Kina de sidste 30 år? Kan det skyldes, at der har været systematisk pengeskabelse i disse tre tilfælde - af et omfang, som vi ellers kun kender fra bankerne i de kapitalistiske samfund?

 For Nazityskland var jo et klassisk diktatur, Japan 1945-85 var et paternalistisk samfund med "karteller" (keiretsu) af leverandørkæder, og Kina 1990-2020 er en étpartistat. Umiddelbart har der ikke været megen frisk, liberal konkurrence i de lande, ingen usynlig hånd. Snarere en central jernnæve. Lad se nærmere på dem.

SDT og den psykologiske madpyramide

I gamle dage blev flæsk og mjød regnet for et godt måltid. Cirka dér er vi i dag, hvad vores psykologiske behov angår.

Efter mange års ernæringsstudier kunne man i 1900-tallet stille skarpt på de tre primære næringsstoffer: Proteiner, kulhydrater og fedtstof. Dem har alle mennesker brug for. De tre blev den første madpyramide bygget op omkring. Senere kom vitaminer og mineraler til. 

SDT's tre psykologiske behov er lige så fundamentale, men følger først 100 år senere. Hvis småbørn, skoleelever, studerende, medarbejdere, patienter, idrætsudøvere og alle andre mennesker får deres behov for samhørighed, autonomi og kompetence rimeligt opfyldt, vil de trives i sjælen - så basalt godt som en gennemsnitsdansker fik ordentlig næring for 100 år siden og begyndte at trives i legemet.

MO-5. Disease is not a dysfunction. It's the body's healthy way of handling major challenges

In my current work on living systems, a new understanding of disease is up. Disease is traditionally understood as something negative, to be avoided and gotten rid of. 

However, if we see organisms as naturally venturing into the world and encountering challenges from the environment, disease may be seen as the body attempt to deal with challenges that are just too large for regular processing.

Your body wards off bacteria all the time, but if their concentration exceeds a certain threshold, or your threshold has been lowered due to low vitality or suchlike, then the body marshals special resources and puts the body to work, serious work (think inflammation, infection). 

Medium-sized challenges the body can handle, pneumonia it may not, and your good doctor steps in with antibiotics to kill off the large challenger which might otherwise have overcome you.

MO-4. A lost century in psychiatry

An important part of my work on living systems during the present decade will be addressing some issues in psychiatry. Although I'm no expert, I have the strong sense that between the  fairy tales of Freud's psychoanalysis and biological psychiatry, with its focus on chemical imbalances in the brain, we have pretty much a lost century in psychiatry. Little by way of understanding, let alone treating, psychopathology has been achieved over the past hundred years or more.

The French doctor and psychologist Pierre Janet (1859-1947) did pioneering empirical work with thousands of patients and established the attempt to achieve psychological unity as a major driving force of the human mind. Publishing voluminously in French and very little in English, he was eclipsed by Freud, a master of public propaganda and the construction of a movement around himself. 

To Janet, integration towards psychological unity is the hallmark of mental health, while psychological fragmentation takes the mind in the opposite direction, towards ill health and disease. 

MO-3. Håndtering af udfordringer: Perspektivisk integration og subintegration

Mennesker udvikler sig ved at møde og håndtere udfordringer. I bedste fald indoptages udfordringen, personen integrerer den og vokser derved. Lidt mere er klaret, ens verden har udvidet sig og man ser og forstår sammenhænge lidt bedre og handler mere kompetent i dem. Kontekst og helhed erobres, og personen bliver optimalt en tydeligere del af det menneskelige fællesskab.

PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021). 

MO-2. Fem pointer om systemer og udfordringer

Her er fem pointer til mit Magnum Opus:

1. Organismer, mennesker og samfund udvikler sig ved at tackle og overvinde udfordringer.

2. Dette tager form af en indoptagelse eller integration af dét ukendte, som systemet møder, så systemet danner en ny og større og mere velintegreret orden eller helhed.  

3. Denne integration eller helhedsdannelse kan beskrives på et antal måder:

MO-1. Livsprocesser møder udfordringer. Skal vi gribe til partikler eller bølger for at forstå det?

Lad mig prøve at give en bid af det magnum opus (MO), jeg har viet indeværende tiår (2018-2028) til at skrive. Det handler om livsprocesser, i menneskets psyke og i samfundet, forstået på baggrund af fysisk og biologisk selvorganisering. 

Organismer som fx mennesker møder udfordringer og overvinder og indoptager dem og udvikler sig - eller det går galt. Jeg prøver at finde et nyt sprog for levende systemers kompleksitetsopbyggelse og helhedsbestræbelser, herunder hvad organismer og mennesker gør, når udfordringerne bliver for store og undergangen truer.

Her er et billede. Jeg står foran en sandkasse med en jævn overflade. Jeg knipser i sandet; sand fortrænges og et hul dannes. Nu vender jeg mig mod et soppebasin. Jeg "slår" i overfladen ved at dryppe en dråbe. Vandet fortrænges, en lille fordybning opstår kortvarigt, mens bølgerne slår mod kanten og vender tilbage. Et halvt minut senere er overfladen stille som før; hullet er helt væk. 

Finansbobler forklaret ud fra, at penge skabes af banker gennem udlånet

Jeg forsøger her at fortolke finansbobler som udtryk for den måde, penge oftest skabes på - nemlig som udlån og gæld, først gennem brudte gældsrelationer i tidlige samfund og senere gennem bankers udlån. Mit argument er i bred overensstemmelse med historisk og aktuel viden, om end jeg ikke fremfører præcis evidens (jeg nævner centrale forskere i parentes hist og pist). Denne tekst omhandler  principperne.

A. Penge opstår som krav på ressourcer

1.    Mennesker har behov for at trives. Det kræver ressourcer, bl.a. føde. De første mennesker samlede ressourcer og delte dem iblandt sig. Man holdt styr på, hvem der gav til hvem og hvem der skyldte.

2.    Hvor sådanne personlige gældsrelationer brød sammen eller ikke fandtes (fx en hær på vej til fronten eller købmænd langt hjemmefra), begyndte man at anvende mønter (kontanter) udstedt af en myndighed (Graeber). 

Ontologi og epistemologi. Hvad er det nu, det er?

Hvis du har taget et kursus i filosofi eller videnskabsteori, har du sikkert fået stukket disse ord ud. Hvis du er som folk flest, kløede du dig i nakken og glemte, hvad de betød. Her giver jeg en forklaring - og et bud på, hvorfor de to ting er relevante i dag.

Helt enkelt, så er ontologi læren om det, verden består af. Nu om stunder vil fysikere svare "partikler og energi". Epistemologi er læren om, hvordan vi erkender eller opfatter verden. Nu om stunder ville de fleste sige: "Vi får information fra sanserne, og ud fra det danner hjernen viden om verden. Så når vi ser en hest, tænker vi: 'Bum, det er en hest!'"

Mere indviklet er det sådan set ikke. Men hvorfor er det interessant? Tag dette eksempel. For nogle år siden sad vi i min familie og snakkede om køn og etnicitet og identitet, og de unge havde meget skarpe meninger. Min gamle mor sagde så: "Ja, ja, det er jo lige meget, hvad I kalder det. Det er jo en neger!"

Klimaet - Jim Morrison, Blake og Coleridge

4. jan. 2020. På sådan en nytårslørdag sidder jeg med to stemninger. Bestyrtelsen over klodens tilstand, jf. senest de australske brande, og min grundlæggende sikkerhed på, at livet, både det biologiske og menneskets, vil bære os igennem. Jim Morrison skrev i 1967:

"What have they done to the earth?
What have they done to our fair sister?
Ravaged and plundered and ripped her and bit her
Stuck her with knives in the side of the dawn
And tied her with fences and dragged her down"

Den positive psykologis offentlighedshistorie i USA

"Happier? The History of a Cultural Movement that Aspired to Transform America", af Daniel Horowitz. New York: Oxford University Press, 2018.

Denne bog er en udmærket og let kritisk præsentation af positiv psykologis historie og forhistorie, skrevet af en amerikansk kulturhistoriker. Jeg talte tilfældigvis med ham og hans kone, nogle pæne og lidt betuttede ældre mennesker, i Orlando, Florida til konferencen i International Positive Psychology Association i 2015.

Intrinsic and extrinsic competition

Distinguishing between intrinsic and extrinsic competition may be a key to avoiding the soul-crushing effects of highly competitive sports and finding ways for people to enjoy physical activity for "its own sake." 

"Do you play sports to win or just for fun?" This is a question sports lovers often have to suffer. A sensible answer is "Both. Why would they be opposites?" Well, obviously, because people who are really keen on winning often seem to miss out on having fun. Doing sports or playing games only to win seems like a lot of work. Yet, all sports lovers know that the real fun lies in investing yourself 100% in the game, and that means--quite often--going for the win.

Pengeskabelse når mange banker yder ét stort lån sammen

Når banker i gamle dage skulle udstede et stort lån, fx til en regent eller en stor virksomhed, gik mange banker ofte sammen om at yde lånet. Det fremstilles i historiebøgerne ofte som om, at de hver især stillede med et mindre beløb og sammen blev det til et stort beløb – underforstået: mange banker kan jo støve flere pengesedler op end en enkelt bank. Det er altså formidlingsteorien, vi får serveret: Per låner pengene af Poul, Palle, Peter, osv. Dog bruger de kvikke historikere ofte ord, der antyder at noget andet er på færde: skaffe finansiering, mobilisere de nødvendige ressourcer, tilvejebringe kredit, få fundingen på plads. Men hvad der er på færde, siges sjældent rent ud.

Hvordan kan banker skabe penge?

Her prøver jeg at forklare det med et eksempel. Det er en ”ideal”-situation, som bankerne har søgt at nærme sig i århundreder, så det foregår ikke helt sådan endnu – men næsten.

Jeg har en konto i Merkur Bank. Jeg låner en million til en andelslejlighed. Banken skriver 1.000.000 ind på min lønkonto og opretter en udlånskonto i mit navn, hvor der står -1.000.000.

Flekstabilitetsteorien

"Kaotisk" og "rigid" er almindelige kategorier. Man kan udmærket hæfte betegnelsen rigid på en dogmatisk bibellæsning, racistiske stereotyper og et bureaukratisk retsvæsen. En person kan være kaotisk i hovedet, et borgermøde kan være kaotisk, og et krigshærget samfund kan være nedsunket i kaos. Hvad har disse ting til fælles?

Betegnelserne er ikke objektive: Anne, der arbejder i en bank, opfatter måske afleveringen og afhentningen i børnehaven som kaotisk, mens Bolette, der bor i Christiania, synes reglerne herfor er rimeligt rigide. Begge har de dog formentlig en opfattelse af, at de pågældende situationer hverken skal være rigide eller kaotiske. Måske vil de udtrykke idealet som "et sted midt imellem".

Kan vi systematisere disse intuitioner om menneskers oplevelse af faste og løse former i bevidsthed, samvær og samfund? Og måske skabe et helt generelt billede af, hvilke former der fremmer livsudfoldelsen, og hvilke der hæmmer den?

Pengeskabelsen i tolv historiske episoder

Da bankers og centralbankers pengeskabelse er et ret ukendt fænomen, kan vi gå ud fra, at historikere generelt heller ikke kender til det (med enkelte ikke-faghistorikere som undtagelser, bl.a. Hixson, 1993; Hudson, 2002, 2004; Graeber 2011 og Martin, 2014). Hvor meget af den økonomiske historie skal skrives om, når vi erkender den enorme rolle, pengeskabelsen må have spillet i de forskellige samfunds økonomiske udvikling? Jeg peger her på tolv episoder, hvor pengeskabelsen formentlig har haft en kausal eller stærkt bidragende funktion.

SDT og Maslow

Både selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) og Maslow har en behovspsykologi. Hvordan er de forskellige? Det beskrives herunder i et leksikonopslag af Richard Ryan og en yngre forsker, Stefano Di Domenico (som nok er pennefører) (se referencen nederst). I dette venlige lys fremstår SDT som en videreudvikling af nogle af Maslows nøgleindsigter (bl.a. interessen for optimal menneskelig funktion), men også som afgørende forskellig fra Maslows spekulative ideer (bl.a. er SDT's psykologiske behov lige vigtige, ikke hierarkiske, og menneskets integrative væksttendens ses ikke som automatisk, men afhænger af omgivelsernes støtte til de psykologiske behov). Teksten her er samtidig en effektiv introduktion til SDT - og sådan begynder den:

Når identiteter stemmer overens med selvet. Et SDT-perspektiv

Spørgsmålet om identitetsdannelse er centralt i psykologien. Store børn og unge mennesker udvikler deres identitet ved at undersøge og afprøve forskellige roller og tilknytninger. Hvordan kan man psykologisk-videnskabeligt beskrive denne proces, så man får belyst hvordan den kan føre til psykisk sundhed og optimalfunktion, men også hvordan den kan lede til indre konflikt, rigiditeter og patologi?

Selv og identiteter iflg. SDT

Man har mange identiteter, men kun ét selv. Udfordringen er at få udviklet et sammenhængende selv, der kan håndtere de mange identiteter. Nogenlunde sådan blev SDT’s perspektiv udtrykt af Maarten Vansteenkiste, professor i udviklingspsykologi ved Ghent University i Belgien. Han ledede en workshop om ”Menneskers udvikling af identitet og selv” på SDT-konferencen i Rochester, New York, i 2013, som jeg deltog i.

SDT og børns og unges udvikling

Hvilken rolle spiller autonomi i børns og unges udvikling? En temmelig stor rolle, ligesom et underskud af autonomi - som når forældre kontrollerer deres børn - er en væsentlig årsag til psykiske sygdomme. Det er resultatet af en stor forskningsoversigt offentliggjort af tre ledende kræfter bag selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT).

SDT-begreber på dansk

Hvad skal de centrale begreber i Deci og Ryan's Self-Determination Theory (SDT) oversættes til på dansk? Der foreligger endnu ikke meget tekst publiceret på dansk om SDT, så i det følgende beror jeg overvejende på mit eget sprogøre.

Self-determination theory (SDT): Selvbestemmelsesteori (SDT)

SDT's menneskesyn

Selvbestemmelsesteorien bygger på en række metateoretiske antagelser, der ligger bag de seks miniteorier med deres mere konkrete og videnskabeligt testbare hypoteser. De nævnes ofte i oversigtsartikler om SDT (f.eks. Deci & Ryan: ”The What and Why…”, 2000). Jeg sammenfatter dem her:

SDT-konference 2016

Jeg har netop deltaget i The Sixth International Conference on Self-Determination Theory, afholdt i Victoria, Canada. Som grundlæggere af selvbestemmelsesteorien var Edward Deci og Richard Ryan selvfølgelig konferencens stjerner, men derudover deltog 450 psykologer og forskere og undervisere, fra Canada og USA, Europa, Australien og Asien.

SDT: De seks miniteoriers udvikling

På den sjette internationale konference om selvbestemmelsesteori (SDT) i juni 2016 i Victoria, Canada, holdt den ene af teoriens grundlæggere Edward Deci et indledende oplæg. Her skitserede han, hvordan de seks miniteorier, som SDT p.t. består af, er blevet dannet gennem det sidste næsten halve århundredes forskning.

Pengebrev nr. 9

Sammenfatning

Kære Nina og Louise

Lad mig prøve at sammenfatte mit forsøg på at forklare mysteriet om, hvordan penge kan siges at blive skabt gennem bankernes udlåning af penge. Som forventet er jeg selv blevet lidt klogere gennem skrivningen, tror jeg da, så måske kan jeg sige det klarere nu.

Mikkel og Syntesetanken udtrykker det ganske klart i deres rapport Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi: "Banken udlåner ikke noget" (s. 12). Det er nok sådan, man skal starte med at tænke. Banken besidder visse ressourcer, fx egenkapital og nogle rede penge (likviditet), og den har en banklicens, dvs. den har lov til at gøre hvad banker gør. På det grundlag kan den udføre sin centrale funktion: taste cifre ind på låntagers konto. De cifre er hele systemet indrettet på at godtage som købekraft, og derfor fungerer det. Men det er ikke dækkende for virkeligheden at beskrive denne proces som en udlåningsproces.

Pengebrev nr. 8

Citater fra eksperter om pengeskabelse

Kære Nina og Louise

Som I sikkert har fornemmet, har jeg skrevet disse pengebreve som et forsøg på at strukturere min egen viden og tænkning om emnet pengeskabelse. I skrivningen har jeg derfor ikke gengivet eller citeret faglige eller videnskabelige kilder, som man jo ellers gerne gør. Så lad os se på, hvad nogle eksperter har sagt.

Først et letlæst interview fra Svenska Dagbladet med en tysk-amerikansk økonom. Klummeskriveren er journalisten Andreas Cervenka, der ofte skriver om penge; han ved udmærket hvad det handler om. Denne blogpost fra 5. februar 2011 hedder "Det store mysterium: penge", og jeg har oversat ca. den sidste halvdel.

Pengebrev nr. 7

Historien om guldsmeden

Hej Nina og Louise

 

Hvordan er det kommet dertil, at banker udlåner penge, de ikke har? Det er en udvikling, som historikere mener kan være foregået mange steder, men en central periode var slutningen af 1600-tallet i London (skriver bankhistorikeren Glen Davies i A History of Money, Cardiff: University of Wales Press, 1994). Byens rige købmænd opbevarede deres guld og andre ædelmetaller i Den kongelige Mønt, men Kong Charles I havde brug for penge og beslaglagde i 1640 200.000 pund. Det fik de oprevne købmænd til at kigge sig om efter andre steder at opbevare deres guld og fandt samtidens guldsmede.

 

Den videre udvikling er blevet sammenfattet i en animeret film med navnet Money as Debt fra 2002, ved forfatter og instruktør Paul Grignon. Den er meget populær på You Tube. En 7-minutters sekvens er klippet ud og ligger som "The Goldsmith's Tale", fx her, på engelsk. Man kan evt. spole frem til 0.50; det første er lidt kompakt.

Pengebrev nr. 6

Renter og åger: Glem bæredygtighed 

Kære Nina og Louise

Jeg har endnu kun omtalt renten med nogle få ord, men nu er tiden kommet til at par ord flere. Den centrale pointe her er enkel: Når banker låner penge ud til en kunde, skal kunden betale for denne ydelse, og den betaling tager form af en rente. Hvis lånet tilbagebetales over en årrække, bliver denne rente meget stor, og disse penge skal skaffes et andet sted - hvilket  kræver vækst, hvorved der lægges et stadig større pres på naturgrundlaget.

Da penge er betalingsmidler, som alle i samfundet har brug for og ikke kan klare sig uden, kunne man spørge, om det er rimeligt at én bestemt branche, bankerne, tjener så gode penge på det, specielt når det gøres uden hensyn til denn økologiske balance. Desuden har vi her efter finanskrisen 2008 set, hvor elendigt mange banker forvalter dette helt centrale privilegium og ansvar.

Pengebrev nr. 5

At "låne" penge i banken: Ordet skaber forvirring

Kære Nina og Louise

Nu har vi været et par komplicerede steder henne, i bankernes og pengesystemets univers, så nu vil jeg godt fortælle historien igen: Historien om at penge lånt ud er penge skabt som nye. Penge skabes i banken, de lånes ikke bare ud. Jeg tænker at I stadig tænker: Det siger du godt nok, Ib, men det lyder stadigvæk mærkeligt.

Et nøglepunkt er selve forestillingen om, at når man går i banken for at få penge til forbrug eller investering, så kalder vi det at låne penge. Selve den formulering er roden til megen af vores misforståelse. Ordet "låne", som vi så, betyder noget helt andet i banken, end det gør mellem naboer, der låner en græsslåmaskine eller et par tusindkronesedler af hinanden.

Pengebrev nr. 4

Er der grænser for bankernes pengeskabelse?

Jeg nævnte tidligere, Nina og Louise, at når banker stiller penge til rådighed for låntagere, er det uhyre vigtigt for dem, at kunderne er kreditværdige. At være værdig til at få kredit betyder ikke, at man skal bruge pengene til noget specielt værdigt eller nobelt eller socialt ansvarligt – men at banken regner med, at man kan betale lånet tilbage.

Givet at banken suverænt vurderer, hvem der skal gives kredit, gælder det så også, at banken kan give så meget kredit, den ønsker? Hvilke grænser er der overhovedet for kreditgivning? Kan banker lave så mange penge til deres kunder, som de lyster?

Pengebrev nr. 3

Når banker låner penge ud: Detaljerne

Hej igen, Nina og Louise

Lad os nu på, hvordan penge kan opfattes lidt mere abstrakt end som noget man propper i sparegrisen. Det vil stå os godt i vores videre bestræbelser på at begribe, hvordan banker skaber penge gennem udlåningsprocessen.

Penge er købekraft
I ved jo at når fru Jørgensen indsætter de 100.000 fra onkel Ernsts dødsbo på sin konto, lægger den rare bankmand ikke 100 tusindkronesedler ned i en bankboks med fru Jørgensens navn på.

Sådan kunne min datter Alma måske tro, når hun som 15-årig gik ned i Amagerbanken (før den krakkede) med tusind kroner. Men sekundet efter hun er gået, er der ingen som helst forbindelse mellem den tusindkroneseddel og hendes konto. Sedlen lægger kassedamen ned i kassen, og et øjeblik efter kommer der en turist og veksler 130 Euro og får den i bytte. Det ved vi godt, og det er helt fint, for Alma har til gengæld for sedlen fået et 1-tal adderet til den fjerde position til venstre for decimalkommaet på hendes saldo. Der står nu ikke 700,00 kr., men 1700,00 kr.

Pengebrev nr. 2

Banker skaber penge gennem udlån

Kære Nina og Louise

Jeg sluttede det sidste brev med at sige, at banker kan låne de samme penge ud mange gange. Det lyder frisk, men det er en udmærket måde at forklare pengeskabelsen på. Den ser vi på i dette pengebrev.  

Udlåning forklaret efter brøkdelsprincippet
Lad os forestille os, at fru Jørgensen er kommet til penge, 100.000 kr. Dem går hun ned og sætter ind i Borgerbanken, og på hendes netbank kan hun se en saldo på 100.000. Så er hun tryg, for hun ved at de passer godt på hendes penge.

Hvad hun ikke ved, men hvad enhver bank ved af erfaring, er, at kontohavere typisk ikke skal bruge alle deres penge dagen efter de er kommet med dem. Så banken tør godt låne en stor del af dem ud til andre, og det behøver den ikke spørge fru Jørgensen om lov til. Bare den kan stille med de 100.000, eller mindre portioner af det beløb, når fru Jørgensen beder om det, så er alt godt.

Pengebrev nr. 1

Private banker skaber samfundets penge

Kære Nina og Louise

Vi tre har jo lige haft en spændende tur til en videnskabelig konference i New York om selvbestemmelsesteori (se et par andre blogposter, her og her), men her vil jeg skrive om et andet emne, der også har min brændende interesse: Samfundets penge og hvor de kommer fra.

Som I allerede ved, er det nemlig et ret så interessant spørgsmål, bl.a. fordi vores nuværende pengesystem synes helt urimeligt, og man kan med god ret spørge, om det ikke burde laves om fra grunden af.

Specifikt vil jeg, som også overskriften antyder, fortælle jer om, hvordan samfundets penge i vid udstrækning skabes gennem private bankers långivning. Vi taler ikke om pengesedler, for dem laver Nationalbanken jo, men elektroniske penge, som vi i dag bruger via Dankort, netbankoverførsler, Betalingsservice mm. Cirka 5% af pengemængden i Danmark er pengesedler, og 95% er elektroniske penge.

Elektroniske penge kommer til verden ved, at nogen tager et lån i et pengeinstitut (fx en bank). Banken låner ikke andres penge ud, som vi normalt forstår "låner ud"; bankfuldmægtigen skriver blot de relevante cifre ind på kundens konto, som nu har nye penge at råde over (og betale tilbage efter en periode, naturligvis). For den ydelse tager banken sig som bekendt godt betalt, via renten. Det er unødvendigt, for vi behøver ikke de private banker til at lave penge. Det kan samfundet, fx Nationalbanken, selv gøre; sandsynligvis langt mere ansvarligt og til en brøkdel af prisen.

Konference om SDT, juni 2013, 2. del

Fredag 28. juni: Reflekteret genstridighed

Fra fredag fulgte så to en halv dags regulær konference, med 6-8 keynoteforelæsninger i plenum, ca. 100 kortere oplæg afviklet i klumper af tre, samt 3 x ca. 50 posters (plakater med sammendrag af en mindre forskningsindsats, typisk et ph.d.-projekt).

Der var en bred mangfoldighed af emner, hvilket afspejler denne konferences særlige karakter. Normalt fokuserer en videnskabelig konference jo på ét bestemt emne, fx tidlig diagnisticering af autismespektrumforstyrrelser, som så tackles fra mange forskellige empiriske og teoretiske vinkler. Men konferencen her tager udgangspunkt i én teori, selvbestemmelsesteorien, hvis anvendelse på mange genstandsområder afrapporteres - fra  grundskolepædagogik og coaching af idrætsfolk til hjerneforskning, forbrugeradfærd og sundhedspolitik og meget mere.

Konference om selvbestemmelsesteori 2013

Tirsdag 25. juni: Om selvbestemmelsesteori
 
At man skal være varsom med at give sine børn kontante belønninger for gode karakterer i skolen er efterhånden en kendt sag. De to amerikanske psykologer Edward Deci og Richard Ryan forklarer det med, at ydre belønninger svækker menneskers indre motivation. Giver vi knægten 200 kr. for et 12-tal i religion, leder vi hans opmærksomhed bort fra det interessante i faget selv og over mod det ydre mål, at score 200 kr.
 
Denne sondring mellem ydre og indre motivation har Deci og Ryan i de sidste fire årtier udviklet til en vidtrækkende teori om menneskets psykologiske natur. De hævder, at mennesker som bevidste, levende organismer har en spontan og medfødt trang til at undersøge omverdenen og sætte sig i relation til den, en trang der skal gives de bedste udfoldelsesmuligheder, hvis mennesker skal trives og blomstre op.

Wake up your audience

Sometimes Powerpoint presentations put the audience to sleep. If we are conference organizers or meeting designers, we may think that the way to avoid this is to urge presenters to be more fun and engaging. But it's hard to teach old dogs new tricks.

Instead, control what you can, and that is the context in which they speak. Make that a learning context. Merely ask the presenter to speak for a set length of time, preferably shorter than they are used to. Then use the time gained for learning processes that the meeting facilitator will introduce. Like these six things:

Fri leg, fri snak, fri forskning

Tre danske dogmer. Udtrykkene findes fx ikke på engelsk: Free play, free talk, free research? Næh. I hvert fald ikke som kulturbærende principper.

Fri leg: Leg som det passer dig, og med hvem det passer dig.
Fri snak: Sig hvad der passer dig, og hvornår det passer dig.
Fri forskning: Forsk i hvad der passer dig. Uanset set om det passer ind i nogen større sammenhæng.

De to første udspringer af dansk reformpædagogik og antiautoritær ligemandstænkning, begge understøttet af den stærke danske gruppekultur, hvor vi alle er lige gode og ingen skal bestemme over andre. Den tredje er international ("academic freedom"), men sætter sig igennem med særlig styrke i Danmark, hvor den næres af vores afstandtagen fra autoriteter: "Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg skal forske i."

De tre dogmer skulle skabe frihed og demokrati, men synes ikke længere at bidrage nok til fællesskab og ansvarlighed. At lege frit betyder ofte, at man leger uden om de anderledes - eller bare dem man ikke kender. At snakke frit betyder ofte, at man snakker hen over dem, der ikke er så gode til at formulere sig (på dansk fx). At forske frit betyder ofte, at emnets relevans for samfundet kommer i anden række - for det primære er, at forskeren finder det interessant.

"Frit" betyder det, der er fedt for mig.

Innovation: En platform for progressive

Samfundet er fyldt med snak om innovation. Begrebet hænges som regel op på behovet for, at vi "klarer os" i den globale konkurrence. Og det handler tit om, at vi skal producere nye dimser, som forbrugerne skal købe. "Hitman" fremdrages ofte som eksempel på en dansk innovation, der har tjent millioner til landet. Et computerspil, hvor man skal give sig hen i rollen som hensynsløs snigmorder.

En anden måde at forstå innovation på er følgende.

Selvbestemmelsesteori

Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Det er spørgsmålet bag dén psykologiske forskningsgren, der kaldes motivationsteori. Her i sommer har jeg læst en del om en meget spændende motivationsteori kaldet Self-Determination Theory (SDT). Som navnet antyder, hævder teorien, at mennesker gerne vil bestemme selv, dvs. vi ynder ikke at blive styret eller kontrolleret udefra. Bliver vi det, daler vores motivation. Dette forhold har vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi indretter vores skoler, arbejdsliv og samfund på.

Teorien skyldes to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, der er professorer ved University of Rochester i staten New York. Den er understøttet af 30-40 års forskning, foretaget først af de to og senere af tidligere studerende og kolleger mange steder i verden, således at teorien nu er et omfattende forskningsprogram. Hjemmesiden www.selfdeterminationtheory.org indeholder links til mange hundrede videnskabelige studier og oversigtsartikler publiceret af disse forskere.

Hvor kommer samfundets penge fra?

Hvad laver de i banken efter tre? De laver penge.

Folk, der er lidt samfundskritiske i hovedet, har i mange år bekymret sig om, hvem der har pengene i samfundet, og om de ikke skulle fordeles anderledes. Siden finanskrisen i 2008 har et andet spørgsmål dog trængt sig på: Hvor kommer penge overhovedet fra?

Lad mig med det samme give svaret, for det er ret interessant: De bliver i vid udstrækning lavet af private banker. En bank skaber nye penge, når den yder et lån til en kunde. Det vil sige, at det i høj grad er private banker, der bestemmer hvor pengene dirigeres hen i samfundet: til boliglån, forbrugslån, spekulation, finansiering af våbenindustri eller af vedvarende energi. Det har regering, stat og samfundet som helhed meget beskeden indflydelse på.

 

'Facilitere': Ordets oprindelse og betydning

Oprindelsen ligger i latin, facere 'gøre, lave'. Dette ord facere er også ophav til 'faktum', der opr. betød 'det som er gjort' (og som ikke blot kan formodes at have fundet sted). Vi kender det også fra 'manufaktur', noget der er fremstillet med hånden, manus, hvormed der menes tekstiler fremstillet i hånden og solgt af en manufakturhandler.

Når ordets rod fac- tilføjes den latinske endelse -ilis, ændres det til et tillægsord, facilis, der betyder 'gørbart, let at gøre'. Det ord findes i dag på fransk og engelsk som facile, 'let'. På dansk har det sjældne fremmedord facil dog en skærpet betydning: 'for let, letkøbt', fx en facil argumentation.

Begreber om livsmening

Her er en opsamling af de begreber, jeg har syslet med de sidste 5-6 år, hvad angår mening i livet - med links til mine tekster desangående. Det handler bl.a. mening i arbjedslivet, oplevelsen af sammenhæng, folketeorien om livsmening, den universelle og den personlige historie om livsmening, eudaimoniske og hedoniske faktorer med meget mere.

Jeg tænker også lidt videre her, over andre begreber på området, bl.a . kærlighed, anerkendelse, relationen mellem det gode og det meningsfulde arbejde, m.m. Lad os starte med en definition på mening:

Familiefacilitering

De fleste mennesker kender til den slags familiekomsammen, der ikke fungerer så godt. Man er samlet en 10-20 stykker, og onkel Jørgen dominerer samtalen med sine åndssvage historier, Bent og Ellen kommer op og skændes igen, Bettina og drengene mæler ikke et ord hele aftenenen, og mormor sidder fortabt i et hjørne som hun plejer.

Når sådan noget gentager sig år efter år, kan det betyde, at familien ikke samles så ofte, som man måske kunne ønske sig. "Hvis bare vi kunne komme til at snakke ordentligt sammen..."

Når samtalen ikke spontant fører til et godt samvær, hvad gør man så? Man kan måske overveje at facilitere snakken omkring familiebordet, det vil sige, styre den blidt og venligt et godt sted hen.

Skab involvering til en demonstration

Hvis man arrangerer en demonstration og ønsker, at de mange nye mennesker ikke bare skal stå passivt og lytte til talerne og forsvinde igen bagefter - for man vil jo gerne have dem involveret i den gode sag - hvordan skaber man så den involvering på stedet?

Man kunne jo prøve at facilitere demonstrationen. Det vil

Sociale netværk og procesvirkelighed

Denne tekst er tresiders synopsis fra en strandet antologi on netværk. Jeg skitserer en opfattelse af virkeligheden som proces, der udgør et udmærket udgangspunkt for at tænke i sociale netværk.
_______
Samfundet forstås ofte ud fra maskinmetaforer. Organisationer ses som fabrikslignende strukturer med input og output, skoler er stadig mekanisk opdelt i fag og klassetrin, samfundsøkonomien handler om produktivitet. Det klassiske tankegods bagved er forestillingen om universet som en maskine og virkeligheden som bestående af ting. Ting og maskiner bevæger sig, når deres iboende inerti overvindes, men mere sker der ikke med dem. Det er kernen i det klassiske, vestlige, filosofiske og videnskabelige verdensbillede.

En alternativ virkelighedsopfattelse betoner proces og udvikling. Virkeligheden antages da at være dynamisk – som en flod, hvor der på overfladen dannes forbigående strømhvirvler, der

Høj lykke og dyb lykke

Jeg læser om lykkebegreber for tiden, bl.a. et særnummer af Journal of Happiness Studies (vol. 9, nr. 1, 2008).

Kender man ikke lykkeforskningen, kan man trække på smilebåndet ad tidsskriftets titel: "Det lyder vel nok useriøst". Men det er et glimrende, regulært videnskabeligt tidsskrift, der nu udgives på 11. år af det ansete Springer Verlag og står på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste.

"Lykke" som begreb er ved at komme ind i varmen rent videnskabeligt, på samme måde som "bevidsthed" gjorde det i

Lykke, happiness, eudaimonia: etymologier

Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)

Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.

Good Work Defined

What is work really? And when is work good? How about these definitions:

Work: An activity you engage in for some extrinsic purpose. You want the the fruits of your labor: The coconuts picked, the grain harvested, the wages earned, the social status obtained.

Play: An activity you engage in for its own sake. It carries intrinsic rewards. You do it because it's fun.

Good work: When your work contains 100% play. It's fun to do.

Viden er ikke noget man deler

Videndeling er tidens løsen på landets arbejdspladser. Men når information i gigabytes hvirvler om ørerne på os, hvordan får man så ens kolleger til overhovedet at gide høre på hinanden?

[Den følgende tekst leverede jeg på opfordring til http://www.leadingcapacity.dk/, et site for ledere og organisationsfolk.]

Falder alkoholforbruget, hvis festen faciliteres?

Hvorfor drikker unge og voksne til fester? Bl.a. fordi det er nemmere at komme i snak med hende den søde eller ham den seje, som man ikke tør nærme sig ellers. Hæmninger og social inkompetence ligger formentlig bag en betragtelig del af vores alkoholforbrug: vi kan ikke finde ud af at komme i kontakt med andre og have det sjovt, med mindre vi har drukket os ud over pinligheden.

Hvad nu, hvis vi havde en anden måde at holde fester på, hvor folk lettere kunne komme i kontakt med hinanden - så de hurtigere begyndte at snakke, grine, danse og flirte?

What Is an S-cubed Dissertation?

[Note: I found this short paper of mine, written almost a quarter-century ago, while rummaging around in some old 3½-inch diskettes. The paper contains an early statement of what I now call transformative social research methodology.

Barack Obama on the Meaning of it All

In his speech to the Arab world in Cairo on June 4, 2009, President Obama('s speechwriter) put it succinctly:

"The people of the world can live together in peace. We know that is God's vision. Now that must be our work here on Earth."

This is a beautiful, worldy use of the concept of God. Religion and politics are not necessarily at odds. Ideally, they are about the same thing: Creating peace on Earth.

En mening med det hele, kortfattet

Jeg har gennem årene tumlet med forskellige vinkler på videnskabelige, humanistiske og spirituelle forståelser af kosmos, samfund og menneske. I bøgerne Flux og Forskning i sammenhænge (især kap. 13) har jeg præsenteret perspektiver på sådanne forståelser. Kan jeg udtrykke mit syn på tingene i én sætning? Håbløst personlig og uigennemskuelig må en sådan sætning jo blive, men kan det lade sig gøre? Jeg prøver her, nærmest for sportens skyld:

Get your own - Open publication

"Learning" is so last year

Isn't the concept of learning tied to traditional societies, where growing up was a matter of mastering your parents' skills? To learn something, after all, is to pick up stuff that somebody has already laid out for you.

Facilitering, USA-Danmark, Open Space

Facilitering betyder noget andet i USA end i Danmark, for derovre har de ikke haft 40 år med rundkredspædagogik og selvorganisering og kollektiv ledelse.

At komme væk fra de autoritære, stive former er stadig en stor ting i USA (og i andre kulturer med traditionel ledelse), og det er dét, facilitering bliver brugt til: At åbne op, at give plads til alle, at inkludere og skabe lighed.

Men i Danmark (måske Skandinavien) har vi lige siden ungdomsoprøret kendt til de åbne møder med demokratiske processer, hvor alle har ret til at tale og det tager en evighed.

Facilitation + Positive Psychology =

...equals the flourishing organization.

Let me put down this idea: Facilitation as a tool for conducting meetings, conferences and other social gatherings may be combined with the humanistic perspective of positive psychology to provide an important aspect of a theory of social organizing.

Beyond anti-essentialism in psychology

A strong trend in modern psychology is anti-essentialism. Drawing on post-structuralism and social constructionism, it posits that people do not have fixed and unitary selves, no essential or universal natures. Instead, multiples selves emerge and play out positions in various contexts and discourses; selves are constructed (Foucault, Harré, Gergen). The existential and humanistic psychologies of yesteryear are said to postulate such an unchanging self or person.

That’s all very well. Of course there is no fixed self.

Facilitering - hinsides Kaj Holger-ledelse og gruppedynamik

Selvorganiserende grupper var ungdomsoprørets alternativ til autoritære ledelsesformer. Men projektgruppen på RUC og personalemødet i den venstreorienterede børnehave trækker tænder ud. Når ingen styrer og alle skal bestemme, tager det meeeeget lang tid.

Facilitering er en tredje vej mellem rundkredsdemokrati og patriarkalsk Kaj Holger-ledelse.

Læring defineret som realisering af livspotentialer

Læring defineres typisk som tilegnelse af færdigheder og viden. Hver læringsteoretiker lægger sine vinkler ovenpå, så jeg vil gøre det samme her.

Læring skal altså defineres i relation til det perspektiv på menneskelivet, som jeg omtaler i andre indlæg på bloggen her: nemlig at menneskelivets mening er, at vi hver især finder og udvikler vores særlige styrker og potentialer, så vi kan yde vores unikke bidrag til fællesskabet og samfundet. Menneskelig opblomstring også kaldet.

Hvad er læring i lyset heraf?

Folketeorien om livsmening

Hvilke ting er det, der giver mening i livet? Er det ægtefællen, et godt arbejde, at leve med Gud, ens dejlige børn, store oplevelser, gode venner, et godt helbred?

Det opfatter vi alle forskelligt. Det er dog fælles for de fleste af os, at når vi stilles spørgsmålet: "Hvad giver mening i dit liv?", så finder vi et svar. Forskning (her, s. 1) viser, at langt de færreste siger: "Ingenting." De fleste nævner et eller andet. Noget der gør livet bærligt. For har man ikke sådan noget, så er man formentlig klar til selvmordet, eller man lider af en stærk depression e.l.

Så der er ét eller andet, der udpeges som meningsbærende i de fleste liv. Hvad er fælles for de ting, vi alle udpeger som meningsbærende?

Mening er at se en større sammenhæng

Min gamle chef på Learning Lab Denmark, Marianne Stang Våland, sluttede ofte en replik af med ordene: "Gi'r det mening?"

Men hvad vil det sige at give mening? Hvad vil det sige at en ting giver mening, eller at hele livet gør det, for den sags skyld? Lad os prøve at definere begrebet:

En ting giver mening, når man indser, hvordan den indgår i en større sammenhæng eller helhed.

Meaning from Creation, Recreation and Procreation

I always get a little uneasy when people say that their children are what gives them meaning in life. Caring for them and giving them a good start in life and helping them turn into happy and productive citizens, etc., etc. "Jobs come and go, my spouse and I may split up one day, but having kids gives meaning to my life."

I want to say to these people: But what about your own life? Aren't you putting a bit of a burden on your kids? They are supposed to carry your meaning? If they knew, wouldn't they say: "Get a life"?

Innovation med hjerte efterlyses

Erhvervsfolk og politikere har talt om innovation meget længe nu. Snakken nærmer sig af og til tomgang. Hvorfor er det så usandsynligt vigtigt at innovere? Fordi vi ellers bliver hægtet af globaliseringen? For viden og innovation er jo det, vi skal leve af? Og i fremtidens vidensamfund er viden og innovation afgørende konkurrenceparametre?

Please. Det er klicheer. Hvad handler det egentligt om?

Jeg "lærer" ikke noget

Jeg oplever aldrig, at jeg lærer noget. Det er et ord, jeg da udmærket kan klistre på det, jeg har foretaget mig, bagefter, men det er bestemt ikke min oplevelse i situationen, og heller ikke spontant bagefter, med mindre nogen kommer stikkende med ordet, som nu.

Lærte jeg noget, da jeg gik på universitet i England og USA i otte år? Næh!

Ledelse er koordinering af menneskers samblomstring

En gængs definition siger, at ledelse er det at skabe resultater gennem mennesker. Men det er en kynisk tanke, der fremstiller lederen som en, der udnytter andre til egen eller firmaets vinding. Det er desværre ofte tilfældet, men lader vi os hæmme af virkeligheden som den ser ud nu, kommer vi aldrig videre.

I stedet for at se på mennesker som instrumenter for lederes handlekraft, kunne vi antage at mennesker frit indgår fællesskaber, hvor de søger at virkeliggøre deres bedste livsmuligheder, til glæde for dem selv og andre. Med Aristoteles kan vi kalde dette en bestræbelse mod eudaimonia, menneskelig opblomstring.

Web 2.0, samvær 0.1

Livet på nettet stormer frem, men vores øvrige samværsformer står i stampe. Social innovation, hallo?

Denne tekst blev i forkortet version trykt som debatindlæg i Politiken 25.2.07 under titlen "Forstenende samværsformer i 2007"

Samfundsforskningen savner metoder til udvikling

Trykt som kommentar i Information, 2. maj 2007.

Afvigte torsdag var jeg til et fortrinligt årsmøde i DEA, Dansk Erhvervsforsknings Akademi. Der var 150 universitetsledere og konsulenter og ikke så mange erhvervsfolk. Alle talerne udtrykte, at human- og samfundsvidenskaberne skal forstå erhvervslivets vilkår bedre, og virksomhederne skal stramme sig an og forstå hvordan forskerne arbejder. For så får vi nok mere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Men det er ikke dér, problemet ligger. Det er jo sådan, at private og offentlige virksomheder er interesserede i forskning, der kan hjælpe dem med at forbedre deres produktion og opgaveløsning. Men humaniora og samfundsvidenskaberne er slet ikke indrettet på at skabe nytte eller forbedringer for erhvervslivet – eller for nogen andre, for den sags skyld.

Does Meaning Arise from Resonance in the Body?

Almost thirty years ago I wrote a note to myself: ”Meaning is the experiential correlate of resonant waveforms”. By this I meant that the experience of meaning may arise when the vibrational energies of the molecules and cells in our bodies resonate, that is, vibrate in some sort of harmony.

The Universe Story and the Person Story

What's the meaning of existence? Well, that's a huge question, and not one that lends itself easily to reflection. But let me try here. I think there are two parts to the answer:

1. A universe story
2. A person story

The former concerns the meaning of the whole thing, the latter just the meaning of one individual life.

Talent, gavn og fortryllelse

Hvori består en livsmening? Hvad skal en livsmening handle om eller indeholde, hvis den skal være i orden? Lad mig foreslå disse tre ting: talent, gavn og fortryllelse.

Is Terrorism a Purpose-in-Life Pathology?

It's a challenge for most people to find deep purpose and meaning in today's secular, superficial consumer society. Some people turn to traditional religion, and a few find extreme, simplistic solutions to their maladaption and meaninglessness.

Strap a bomb around your waist and join the divine by flicking a switch. Your life, although over, has suddenly become meaningful. This is the ultimate in instant gratification, however perverse.

Telos is the Greek term for purpose, and teleology is the study of purposeful behavior. Is the modern terrorist a teleopath? Someone who is pathologically disturbed in the purpose-in-life department?