Læring og livsmening

Hypotese: Vi lærer bedst på det emneområde, hvor vores livsmening ligger.

Understøttende påstande:

1. Alt, hvad der har med vores livsmening at gøre, oplever vi som utroligt spændende (interessant, sjovt, vigtigt).
2. Det, vi synes er spændende, elsker vi at lære nyt om.

Konsekvenser

1. Hvis vi vil udvikle os og lære meget, skal vi finde vores livsmening og koncentrere os om emner, der ligger i relation til den.
2. Og omvendt: Hvis der er et emne, vi ønsker at lære om, skal vi finde dets relation til vores livsmening – så lærer vi emnet hurtigere.
3. Begge disse konsekvenser gælder både os selv, når vi tilrettelægger vores eget læringsforløb, og andre, når vi tilrettelægger deres.

Principielt problem: Vi synes mange andre ting er spændende end vores livsmening. Computerspil, krimier, film, tv-serier, fodboldturneringer, lotto, rejser til eksotiske steder.
Svar: En del af dette er Ersatz; ting vi har slået os på, fordi kampen med at finde og realisere en mere autentisk livsmening har været for overvældende. Vi resignerer og bliver i det kedelige job, ser fjernsyn 3-4 timer hver aften, satser 200 kr. i Lotto om onsdagen og håber på, der sker noget spændende i vores liv på den tur til Bali til efteråret.

Og hvad med resten? Påstår jeg, at i sidste instans er alt det, man synes er spændende – fratrukket det, der er Ersatz i ens liv – relateret til ens livsmening?
Det er noget af en påstand. Træk derfor også det rekreative fra - man kan ikke arbejde for sin livsmening 24 timer i døgnet. Det er sjovt og spændende med den kamp, vi skal spille på søndag, vinder vi? Og i biffen i lørdags, det var en rigtig cliff-hanger.
- Det er fint, men alt med måde. Er det et fedt liv, hvis man spiller Hitman 10 timer i døgnet i årevis? Nej, der må være en grænse, selv om vi ikke kan trække den objektivt.

Praktiske problemer

1. Hvor mange af os aner, hvad vores livsmening er? Løsning: Det kan man finde ud af, f.eks. via ”Syv øvelser til italesættelse af arbejdslivsmening" (Det lyder nemt, ikke?)
2. Der er mange ting, vi skal lære, der ikke synes at have noget med vores livsmening at gøre: anatomipensum, køreteori, arbejdsrutiner, blanketudfyldning, osv. Løsning: Se dem i lyset af din livsmening. Find ud af, hvordan de er relevante for dit liv. Find ud af, på hvilken måde disse ting er spændende. Simpel motivationsteori.

Og sådan er det vel med det hele: Det er simpel motivationsteori, som jeg strækker langt ud i ørerne her: Vi er motiverede dér, hvor tingene er sindssygt vigtige for os – og hvor er tingene mere sindssygt vigtige end på området for vores livsmening? Det er næsten sådan, man kan definere sin livsmening: dér, hvor tingene er uhyre vigtige for en.

Nå, dér var nogle halvbagte ideer. Jeg må fremlægge dem ved lejlighed et eller andet sted, så jeg kan se, hvor de halter.