MO-5. Disease is not a dysfunction. It's the body's healthy way of handling major challenges

In my current work on living systems, a new understanding of disease is up. Disease is traditionally understood as something negative, to be avoided and gotten rid of. 

However, if we see organisms as naturally venturing into the world and encountering challenges from the environment, disease may be seen as the body attempt to deal with challenges that are just too large for regular processing.

Your body wards off bacteria all the time, but if their concentration exceeds a certain threshold, or your threshold has been lowered due to low vitality or suchlike, then the body marshals special resources and puts the body to work, serious work (think inflammation, infection). 

Medium-sized challenges the body can handle, pneumonia it may not, and your good doctor steps in with antibiotics to kill off the large challenger which might otherwise have overcome you.

MO-4. A lost century in psychiatry

An important part of my work on living systems during the present decade will be addressing some issues in psychiatry. Although I'm no expert, I have the strong sense that between the  fairy tales of Freud's psychoanalysis and biological psychiatry, with its focus on chemical imbalances in the brain, we have pretty much a lost century in psychiatry. Little by way of understanding, let alone treating, psychopathology has been achieved over the past hundred years or more.

The French doctor and psychologist Pierre Janet (1859-1947) did pioneering empirical work with thousands of patients and established the attempt to achieve psychological unity as a major driving force of the human mind. Publishing voluminously in French and very little in English, he was eclipsed by Freud, a master of public propaganda and the construction of a movement around himself. 

To Janet, integration towards psychological unity is the hallmark of mental health, while psychological fragmentation takes the mind in the opposite direction, towards ill health and disease. 

MO-3. Håndtering af udfordringer: Perspektivisk integration og subintegration

Mennesker udvikler sig ved at møde og håndtere udfordringer. I bedste fald indoptages udfordringen, personen integrerer den og vokser derved. Lidt mere er klaret, ens verden har udvidet sig og man ser og forstår sammenhænge lidt bedre og handler mere kompetent i dem. Kontekst og helhed erobres, og personen bliver optimalt en tydeligere del af det menneskelige fællesskab.

PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021). 

MO-1. Livsprocesser møder udfordringer. Skal vi gribe til partikler eller bølger for at forstå det?

Lad mig prøve at give en bid af det magnum opus (MO), jeg har viet indeværende tiår (2018-2028) til at skrive. Det handler om livsprocesser, i menneskets psyke og i samfundet, forstået på baggrund af fysisk og biologisk selvorganisering. 

Organismer som fx mennesker møder udfordringer og overvinder og indoptager dem og udvikler sig - eller det går galt. Jeg prøver at finde et nyt sprog for levende systemers kompleksitetsopbyggelse og helhedsbestræbelser, herunder hvad organismer og mennesker gør, når udfordringerne bliver for store og undergangen truer.

Her er et billede. Jeg står foran en sandkasse med en jævn overflade. Jeg knipser i sandet; sand fortrænges og et hul dannes. Nu vender jeg mig mod et soppebasin. Jeg "slår" i overfladen ved at dryppe en dråbe. Vandet fortrænges, en lille fordybning opstår kortvarigt, mens bølgerne slår mod kanten og vender tilbage. Et halvt minut senere er overfladen stille som før; hullet er helt væk. 

Den positive psykologis offentlighedshistorie i USA

"Happier? The History of a Cultural Movement that Aspired to Transform America", af Daniel Horowitz. New York: Oxford University Press, 2018.

Denne bog er en udmærket og let kritisk præsentation af positiv psykologis historie og forhistorie, skrevet af en amerikansk kulturhistoriker. Jeg talte tilfældigvis med ham og hans kone, nogle pæne og lidt betuttede ældre mennesker, i Orlando, Florida til konferencen i International Positive Psychology Association i 2015.

Flekstabilitetsteorien

"Kaotisk" og "rigid" er almindelige kategorier. Man kan udmærket hæfte betegnelsen rigid på en dogmatisk bibellæsning, racistiske stereotyper og et bureaukratisk retsvæsen. En person kan være kaotisk i hovedet, et borgermøde kan være kaotisk, og et krigshærget samfund kan være nedsunket i kaos. Hvad har disse ting til fælles?

Betegnelserne er ikke objektive: Anne, der arbejder i en bank, opfatter måske afleveringen og afhentningen i børnehaven som kaotisk, mens Bolette, der bor i Christiania, synes reglerne herfor er rimeligt rigide. Begge har de dog formentlig en opfattelse af, at de pågældende situationer hverken skal være rigide eller kaotiske. Måske vil de udtrykke idealet som "et sted midt imellem".

Kan vi systematisere disse intuitioner om menneskers oplevelse af faste og løse former i bevidsthed, samvær og samfund? Og måske skabe et helt generelt billede af, hvilke former der fremmer livsudfoldelsen, og hvilke der hæmmer den?

SDT og Maslow

Både selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT) og Maslow har en behovspsykologi. Hvordan er de forskellige? Det beskrives herunder i et leksikonopslag af Richard Ryan og en yngre forsker, Stefano Di Domenico (som nok er pennefører) (se referencen nederst). I dette venlige lys fremstår SDT som en videreudvikling af nogle af Maslows nøgleindsigter (bl.a. interessen for optimal menneskelig funktion), men også som afgørende forskellig fra Maslows spekulative ideer (bl.a. er SDT's psykologiske behov lige vigtige, ikke hierarkiske, og menneskets integrative væksttendens ses ikke som automatisk, men afhænger af omgivelsernes støtte til de psykologiske behov). Teksten her er samtidig en effektiv introduktion til SDT - og sådan begynder den:

Når identiteter stemmer overens med selvet. Et SDT-perspektiv

Spørgsmålet om identitetsdannelse er centralt i psykologien. Store børn og unge mennesker udvikler deres identitet ved at undersøge og afprøve forskellige roller og tilknytninger. Hvordan kan man psykologisk-videnskabeligt beskrive denne proces, så man får belyst hvordan den kan føre til psykisk sundhed og optimalfunktion, men også hvordan den kan lede til indre konflikt, rigiditeter og patologi?

Selv og identiteter iflg. SDT

Man har mange identiteter, men kun ét selv. Udfordringen er at få udviklet et sammenhængende selv, der kan håndtere de mange identiteter. Nogenlunde sådan blev SDT’s perspektiv udtrykt af Maarten Vansteenkiste, professor i udviklingspsykologi ved Ghent University i Belgien. Han ledede en workshop om ”Menneskers udvikling af identitet og selv” på SDT-konferencen i Rochester, New York, i 2013, som jeg deltog i.

SDT og børns og unges udvikling

Hvilken rolle spiller autonomi i børns og unges udvikling? En temmelig stor rolle, ligesom et underskud af autonomi - som når forældre kontrollerer deres børn - er en væsentlig årsag til psykiske sygdomme. Det er resultatet af en stor forskningsoversigt offentliggjort af tre ledende kræfter bag selvbestemmelsesteorien (Self-Determination Theory, SDT).

SDT's menneskesyn

Selvbestemmelsesteorien bygger på en række metateoretiske antagelser, der ligger bag de seks miniteorier med deres mere konkrete og videnskabeligt testbare hypoteser. De nævnes ofte i oversigtsartikler om SDT (f.eks. Deci & Ryan: ”The What and Why…”, 2000). Jeg sammenfatter dem her:

SDT-konference 2016

Jeg har netop deltaget i The Sixth International Conference on Self-Determination Theory, afholdt i Victoria, Canada. Som grundlæggere af selvbestemmelsesteorien var Edward Deci og Richard Ryan selvfølgelig konferencens stjerner, men derudover deltog 450 psykologer og forskere og undervisere, fra Canada og USA, Europa, Australien og Asien.

SDT: De seks miniteoriers udvikling

På den sjette internationale konference om selvbestemmelsesteori (SDT) i juni 2016 i Victoria, Canada, holdt den ene af teoriens grundlæggere Edward Deci et indledende oplæg. Her skitserede han, hvordan de seks miniteorier, som SDT p.t. består af, er blevet dannet gennem det sidste næsten halve århundredes forskning.

Konference om SDT, juni 2013, 2. del

Fredag 28. juni: Reflekteret genstridighed

Fra fredag fulgte så to en halv dags regulær konference, med 6-8 keynoteforelæsninger i plenum, ca. 100 kortere oplæg afviklet i klumper af tre, samt 3 x ca. 50 posters (plakater med sammendrag af en mindre forskningsindsats, typisk et ph.d.-projekt).

Der var en bred mangfoldighed af emner, hvilket afspejler denne konferences særlige karakter. Normalt fokuserer en videnskabelig konference jo på ét bestemt emne, fx tidlig diagnisticering af autismespektrumforstyrrelser, som så tackles fra mange forskellige empiriske og teoretiske vinkler. Men konferencen her tager udgangspunkt i én teori, selvbestemmelsesteorien, hvis anvendelse på mange genstandsområder afrapporteres - fra  grundskolepædagogik og coaching af idrætsfolk til hjerneforskning, forbrugeradfærd og sundhedspolitik og meget mere.

Konference om selvbestemmelsesteori 2013

Tirsdag 25. juni: Om selvbestemmelsesteori
 
At man skal være varsom med at give sine børn kontante belønninger for gode karakterer i skolen er efterhånden en kendt sag. De to amerikanske psykologer Edward Deci og Richard Ryan forklarer det med, at ydre belønninger svækker menneskers indre motivation. Giver vi knægten 200 kr. for et 12-tal i religion, leder vi hans opmærksomhed bort fra det interessante i faget selv og over mod det ydre mål, at score 200 kr.
 
Denne sondring mellem ydre og indre motivation har Deci og Ryan i de sidste fire årtier udviklet til en vidtrækkende teori om menneskets psykologiske natur. De hævder, at mennesker som bevidste, levende organismer har en spontan og medfødt trang til at undersøge omverdenen og sætte sig i relation til den, en trang der skal gives de bedste udfoldelsesmuligheder, hvis mennesker skal trives og blomstre op.

Selvbestemmelsesteori

Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Det er spørgsmålet bag dén psykologiske forskningsgren, der kaldes motivationsteori. Her i sommer har jeg læst en del om en meget spændende motivationsteori kaldet Self-Determination Theory (SDT). Som navnet antyder, hævder teorien, at mennesker gerne vil bestemme selv, dvs. vi ynder ikke at blive styret eller kontrolleret udefra. Bliver vi det, daler vores motivation. Dette forhold har vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi indretter vores skoler, arbejdsliv og samfund på.

Teorien skyldes to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, der er professorer ved University of Rochester i staten New York. Den er understøttet af 30-40 års forskning, foretaget først af de to og senere af tidligere studerende og kolleger mange steder i verden, således at teorien nu er et omfattende forskningsprogram. Hjemmesiden www.selfdeterminationtheory.org indeholder links til mange hundrede videnskabelige studier og oversigtsartikler publiceret af disse forskere.

Høj lykke og dyb lykke

Jeg læser om lykkebegreber for tiden, bl.a. et særnummer af Journal of Happiness Studies (vol. 9, nr. 1, 2008).

Kender man ikke lykkeforskningen, kan man trække på smilebåndet ad tidsskriftets titel: "Det lyder vel nok useriøst". Men det er et glimrende, regulært videnskabeligt tidsskrift, der nu udgives på 11. år af det ansete Springer Verlag og står på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste.

"Lykke" som begreb er ved at komme ind i varmen rent videnskabeligt, på samme måde som "bevidsthed" gjorde det i

Lykke, happiness, eudaimonia: etymologier

Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)

Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.

Facilitation + Positive Psychology =

...equals the flourishing organization.

Let me put down this idea: Facilitation as a tool for conducting meetings, conferences and other social gatherings may be combined with the humanistic perspective of positive psychology to provide an important aspect of a theory of social organizing.