MO-9. Trauma and the Economy: Money Regulates Access to Resources, Calming the Anxiety Behind Greed

Trauma has social, political and economic consequences. The people who have innovated and shaped our institutions, like social leaders, politicians and economists, have developed from early lives that have been more or less stressful and traumatizing. Of course, they have carried the some elements of their life experiences into the social, political and economic domains.

As for economics, it seems evident that homo oeconomicus, with his exclusive focus on utility maximization for personal benefit and the winner-takes-all principle of the competitive market economy, is a prime example of a person whose stress response system is permanently on high alert, producing the vigilance characteristic of people accustomed to danger from every direction. "You gotta watch our for your own interests, because no one else will" is a lesson one may learn very early in life, and research over the past 20-30 years has shown that such an early environment affects brain structure and neural development in profound ways.

MO-8 At integrere og subintegrere udfordringer. Et perspektiv på stress, traumer og psykisk lidelse

 

[Introduktion til et længere manuskript, forthcoming]

Hvordan skal vi forstå psykisk trivsel og psykisk lidelse? Der findes en almindelig forestilling om, at livet kan fungere for os, men af og til oplever vi dysfunktioner og sammenbrud, som om sindet går i stykker eller vores tanker farer vild og fortaber sig i blindgyder. 

Så taler vi fagligt om kemiske ubalancer i hjernen eller om kognitiv dysfunktion, som vi kan rette op på eller kompensere for, bl.a. med medicin og kognitiv adfærdsterapi. 

I denne tekst vil jeg fremhæve et lidt andet perspektiv, nemlig at menneskets psyke og hele organisme er kendetegnet ved en integrerende tendens, der bestandigt søger at skabe sammenhæng, konsistens og helhed i sindet og livet. I dette perspektiv er psykisk lidelse ikke så meget et spørgsmål om dysfunktion og sammenbrud, men om at den integrative tendens nu har et mere indskrænket rum at manifestere sig i og derfor fremtræder anderledes, måske mærkværdig (som psykisk lidelse ofte fremstår).

CB-rentepolitik fungerer fint med sølvmønter - men ikke med kontopenge

I pengepolitikken har man altid ment, at centralbanken (CB) kan stimulere økonomisk vækst ved at sænke renten. Men det fungerer ikke altid så godt. Hvorfor det er tilfældet, er der ikke enighed om blandt økonomer. 

Her prøver jeg at kaste lys over sagen: Tænker man at samfundsøkonomien opererer med kontanter, eller ligefrem sølvmønter, giver en sådan rentepolitik god mening. Men i den udstrækning at det er kontopenge, vi bruger, giver rentepolitik mindre mening. Måske er det derfor, den fungerer så dårligt. Langt de fleste penge i dag er jo kontopenge.

Hypotesen her er en del af en større teori om, at ortodoks økonomisk forskning baserer sig på en kontantøkonomi og ikke tager højde for, at de sidste 100-200 år har kontopenge været den dominerende pengeform. Derfor er så megen økonomisk forskning empirisk tvivlsom. Ikke mindst fordi den ikke interesserer sig for, hvordan disse kontopenge skabes og kommer ind i økonomien (Ryan-Collins m.fl., 2011; Werner, 2005).

MO-7: Integrating Challenges: A Common Thread in Stress, Trauma, Psychopathology and Societal Dysfunction

Book synopsis (so far)

0. Introduction. Psychological well-being and ill-being may be viewed from the perspective of how people overcome challenges, that is, seek to "integrate" them. Take an example. A person negotiating small puddles of rain on the sidewalk hardly registers them as challenges. Another person skipping successfully over large potholes certainly does. When an earthquake opens the road in front of a third person, that challenge will likely appear as a life-threatening. How trivial, optimal and overwhelming challenges are dealt with by human beings (and biological and social systems) is the topic of this book. 

1. Organisms are proactive. People are organisms and living systems, and as such they take in energy from the sun and from nutrients and transform it in ceaseless activity (Bertalanffy). An organism is proactive; it extends itself into the world with curiosity and seeks to integrate everything unknown into growth, thriving and flourishing. SDT calls it intrinsic motivation and it manifests as the interest that healthy people take in their surroundings (Ryan). 

MO-6. Three ontologies: Particles, forms, oscillations

For three decades I've juggled three ontologies, or views of reality. 

1. One that is obviously limited or downright wrong: the static, atomistic-materialistic one that holds particles and objects to be the core of reality.

2. A dynamic ontology, like that of Heraclitus, Bergson and Whitehead. It sees reality as a river with stable eddies and whirlpools that channel the flow and make it appear as stable, localized entities (this was the topic of my first book, "Flux"). These appearances of stability I called forms and argued that the forms of the social world (values, norms, roles, institutions) suited humans best when they were stable and flexible at the same time, or flexstable.

3. A more scientifically realistic ontology that starts from string theory and quantum field theory. This view sees physical reality in terms of oscillators that vibrate spontaneously, like strings, in the quantum vacuum, taking the shape of electromagnetic, gravitational and other kinds of field, force and radiation. This frequency or wave description has been part and parcel of quantum mechanics since its inception, but Niels Bohr and the Copenhagen School accorded it only status as "complementary" with the particle view (to which it is clearly superior). Seeing atoms, molecules, cells, organisms, perception, memory, disease and many other complex phenomena in terms of oscillations or waves interacting in standing interference patterns is a view that is breaking through scientifically these current decades, ever so slowly. (I wrote a short, popular account: kronik i Politiken).

Vejen til velstand: Kapitalisme eller pengeskabelse?

Vi er så vant til at tænke, at velstanden i vesten skyldes kapitalismen og dens enestående drivkraft, den frie konkurrence.

Men hvordan forklarer man så den eksplosive velstandsstigning, vi har set i visse lande og perioder uden noget, der bare lignede kapitalisme - fx Nazityskland i 1930'erne, Japan efter 2. verdenskrig og Kina de sidste 30 år? Kan det skyldes, at der har været systematisk pengeskabelse i disse tre tilfælde - af et omfang, som vi ellers kun kender fra bankerne i de kapitalistiske samfund?

 For Nazityskland var jo et klassisk diktatur, Japan 1945-85 var et paternalistisk samfund med "karteller" (keiretsu) af leverandørkæder, og Kina 1990-2020 er en étpartistat. Umiddelbart har der ikke været megen frisk, liberal konkurrence i de lande, ingen usynlig hånd. Snarere en central jernnæve. Lad se nærmere på dem.

SDT og den psykologiske madpyramide

I gamle dage blev flæsk og mjød regnet for et godt måltid. Cirka dér er vi i dag, hvad vores psykologiske behov angår.

Efter mange års ernæringsstudier kunne man i 1900-tallet stille skarpt på de tre primære næringsstoffer: Proteiner, kulhydrater og fedtstof. Dem har alle mennesker brug for. De tre blev den første madpyramide bygget op omkring. Senere kom vitaminer og mineraler til. 

SDT's tre psykologiske behov er lige så fundamentale, men følger først 100 år senere. Hvis småbørn, skoleelever, studerende, medarbejdere, patienter, idrætsudøvere og alle andre mennesker får deres behov for samhørighed, autonomi og kompetence rimeligt opfyldt, vil de trives i sjælen - så basalt godt som en gennemsnitsdansker fik ordentlig næring for 100 år siden og begyndte at trives i legemet.

MO-5. Disease is not a dysfunction. It's the body's healthy way of handling major challenges

In my current work on living systems, a new understanding of disease is up. Disease is traditionally understood as something negative, to be avoided and gotten rid of. 

However, if we see organisms as naturally venturing into the world and encountering challenges from the environment, disease may be seen as the body attempt to deal with challenges that are just too large for regular processing.

Your body wards off bacteria all the time, but if their concentration exceeds a certain threshold, or your threshold has been lowered due to low vitality or suchlike, then the body marshals special resources and puts the body to work, serious work (think inflammation, infection). 

Medium-sized challenges the body can handle, pneumonia it may not, and your good doctor steps in with antibiotics to kill off the large challenger which might otherwise have overcome you.

MO-4. A lost century in psychiatry

An important part of my work on living systems during the present decade will be addressing some issues in psychiatry. Although I'm no expert, I have the strong sense that between the  fairy tales of Freud's psychoanalysis and biological psychiatry, with its focus on chemical imbalances in the brain, we have pretty much a lost century in psychiatry. Little by way of understanding, let alone treating, psychopathology has been achieved over the past hundred years or more.

The French doctor and psychologist Pierre Janet (1859-1947) did pioneering empirical work with thousands of patients and established the attempt to achieve psychological unity as a major driving force of the human mind. Publishing voluminously in French and very little in English, he was eclipsed by Freud, a master of public propaganda and the construction of a movement around himself. 

To Janet, integration towards psychological unity is the hallmark of mental health, while psychological fragmentation takes the mind in the opposite direction, towards ill health and disease. 

MO-3. Håndtering af udfordringer: Perspektivisk integration og subintegration

Mennesker udvikler sig ved at møde og håndtere udfordringer. I bedste fald indoptages udfordringen, personen integrerer den og vokser derved. Lidt mere er klaret, ens verden har udvidet sig og man ser og forstår sammenhænge lidt bedre og handler mere kompetent i dem. Kontekst og helhed erobres, og personen bliver optimalt en tydeligere del af det menneskelige fællesskab.

PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021). 

MO-2. Fem pointer om systemer og udfordringer

Her er fem pointer til mit Magnum Opus:

1. Organismer, mennesker og samfund udvikler sig ved at tackle og overvinde udfordringer.

2. Dette tager form af en indoptagelse eller integration af dét ukendte, som systemet møder, så systemet danner en ny og større og mere velintegreret orden eller helhed.  

3. Denne integration eller helhedsdannelse kan beskrives på et antal måder:

MO-1. Livsprocesser møder udfordringer. Skal vi gribe til partikler eller bølger for at forstå det?

Lad mig prøve at give en bid af det magnum opus (MO), jeg har viet indeværende tiår (2018-2028) til at skrive. Det handler om livsprocesser, i menneskets psyke og i samfundet, forstået på baggrund af fysisk og biologisk selvorganisering. 

Organismer som fx mennesker møder udfordringer og overvinder og indoptager dem og udvikler sig - eller det går galt. Jeg prøver at finde et nyt sprog for levende systemers kompleksitetsopbyggelse og helhedsbestræbelser, herunder hvad organismer og mennesker gør, når udfordringerne bliver for store og undergangen truer.

Her er et billede. Jeg står foran en sandkasse med en jævn overflade. Jeg knipser i sandet; sand fortrænges og et hul dannes. Nu vender jeg mig mod et soppebasin. Jeg "slår" i overfladen ved at dryppe en dråbe. Vandet fortrænges, en lille fordybning opstår kortvarigt, mens bølgerne slår mod kanten og vender tilbage. Et halvt minut senere er overfladen stille som før; hullet er helt væk. 

Finansbobler forklaret ud fra, at penge skabes af banker gennem udlånet

Jeg forsøger her at fortolke finansbobler som udtryk for den måde, penge oftest skabes på - nemlig som udlån og gæld, først gennem brudte gældsrelationer i tidlige samfund og senere gennem bankers udlån. Mit argument er i bred overensstemmelse med historisk og aktuel viden, om end jeg ikke fremfører præcis evidens (jeg nævner centrale forskere i parentes hist og pist). Denne tekst omhandler  principperne.

A. Penge opstår som krav på ressourcer

1.    Mennesker har behov for at trives. Det kræver ressourcer, bl.a. føde. De første mennesker samlede ressourcer og delte dem iblandt sig. Man holdt styr på, hvem der gav til hvem og hvem der skyldte.

2.    Hvor sådanne personlige gældsrelationer brød sammen eller ikke fandtes (fx en hær på vej til fronten eller købmænd langt hjemmefra), begyndte man at anvende mønter (kontanter) udstedt af en myndighed (Graeber).