Tre danske dogmer. Udtrykkene findes fx ikke på engelsk: Free play, free talk, free research? Næh. I hvert fald ikke som kulturbærende principper.
Fri leg: Leg som det passer dig, og med hvem det passer dig.
Fri snak: Sig hvad der passer dig, og hvornår det passer dig.
Fri forskning: Forsk i hvad der passer dig. Uanset set om det passer ind i nogen større sammenhæng.
De to første udspringer af dansk reformpædagogik og antiautoritær ligemandstænkning, begge understøttet af den stærke danske gruppekultur, hvor vi alle er lige gode og ingen skal bestemme over andre. Den tredje er international ("academic freedom"), men sætter sig igennem med særlig styrke i Danmark, hvor den næres af vores afstandtagen fra autoriteter: "Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg skal forske i."
De tre dogmer skulle skabe frihed og demokrati, men synes ikke længere at bidrage nok til fællesskab og ansvarlighed. At lege frit betyder ofte, at man leger uden om de anderledes - eller bare dem man ikke kender. At snakke frit betyder ofte, at man snakker hen over dem, der ikke er så gode til at formulere sig (på dansk fx). At forske frit betyder ofte, at emnets relevans for samfundet kommer i anden række - for det primære er, at forskeren finder det interessant.
"Frit" betyder det, der er fedt for mig.
Tuesday, December 11, 2012
Sunday, December 09, 2012
Innovation: En platform for progressive
Samfundet er fyldt med snak om innovation. Begrebet hænges som regel op på behovet for, at vi "klarer os" i den globale konkurrence. Og det handler tit om, at vi skal producere nye dimser, som forbrugerne skal købe. "Hitman" fremdrages ofte som eksempel på en dansk innovation, der har tjent millioner til landet. Et computerspil, hvor man skal give sig hen i rollen som hensynsløs snigmorder.
En anden måde at forstå innovation på er følgende.
En anden måde at forstå innovation på er følgende.
Subscribe to:
Posts (Atom)