Sunday, August 04, 2013

Pengebrev nr. 9

Sammenfatning

Kære Nina og Louise

Lad mig prøve at sammenfatte mit forsøg på at forklare mysteriet om, hvordan penge kan siges at blive skabt gennem bankernes udlåning af penge. Som forventet er jeg selv blevet lidt klogere gennem skrivningen, tror jeg da, så måske kan jeg sige det klarere nu.

Mikkel og Syntesetanken udtrykker det ganske klart i deres rapport Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi: "Banken udlåner ikke noget" (s. 12). Det er nok sådan, man skal starte med at tænke. Banken besidder visse ressourcer, fx egenkapital og nogle rede penge (likviditet), og den har en banklicens, dvs. den har lov til at gøre hvad banker gør. På det grundlag kan den udføre sin centrale funktion: taste cifre ind på låntagers konto. De cifre er hele systemet indrettet på at godtage som købekraft, og derfor fungerer det. Men det er ikke dækkende for virkeligheden at beskrive denne proces som en udlåningsproces.

Pengebrev nr. 8

Citater fra eksperter om pengeskabelse

Kære Nina og Louise

Som I sikkert har fornemmet, har jeg skrevet disse pengebreve som et forsøg på at strukturere min egen viden og tænkning om emnet pengeskabelse. I skrivningen har jeg derfor ikke gengivet eller citeret faglige eller videnskabelige kilder, som man jo ellers gerne gør. Så lad os se på, hvad nogle eksperter har sagt.

Først et letlæst interview fra Svenska Dagbladet med en tysk-amerikansk økonom. Klummeskriveren er journalisten Andreas Cervenka, der ofte skriver om penge; han ved udmærket hvad det handler om. Denne blogpost fra 5. februar 2011 hedder "Det store mysterium: penge", og jeg har oversat ca. den sidste halvdel.

Pengebrev nr. 7

Historien om guldsmeden

Hej Nina og Louise
 
Hvordan er det kommet dertil, at banker udlåner penge, de ikke har? Det er en udvikling, som historikere mener kan være foregået mange steder, men en central periode var slutningen af 1600-tallet i London (skriver bankhistorikeren Glen Davies i A History of Money, Cardiff: University of Wales Press, 1994). Byens rige købmænd opbevarede deres guld og andre ædelmetaller i Den kongelige Mønt, men Kong Charles I havde brug for penge og beslaglagde i 1640 200.000 pund. Det fik de oprevne købmænd til at kigge sig om efter andre steder at opbevare deres guld og fandt samtidens guldsmede.
 
Den videre udvikling er blevet sammenfattet i en animeret film med navnet Money as Debt fra 2002, ved forfatter og instruktør Paul Grignon. Den er meget populær på You Tube. En 7-minutters sekvens er klippet ud og ligger som "The Goldsmith's Tale", fx her, på engelsk. Man kan evt. spole frem til 0.50; det første er lidt kompakt.