Fri leg, fri snak, fri forskning

Tre danske dogmer. Udtrykkene findes fx ikke på engelsk: Free play, free talk, free research? Næh. I hvert fald ikke som kulturbærende principper.

Fri leg: Leg som det passer dig, og med hvem det passer dig.
Fri snak: Sig hvad der passer dig, og hvornår det passer dig.
Fri forskning: Forsk i hvad der passer dig. Uanset set om det passer ind i nogen større sammenhæng.

De to første udspringer af dansk reformpædagogik og antiautoritær ligemandstænkning, begge understøttet af den stærke danske gruppekultur, hvor vi alle er lige gode og ingen skal bestemme over andre. Den tredje er international ("academic freedom"), men sætter sig igennem med særlig styrke i Danmark, hvor den næres af vores afstandtagen fra autoriteter: "Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg skal forske i."

De tre dogmer skulle skabe frihed og demokrati, men synes ikke længere at bidrage nok til fællesskab og ansvarlighed. At lege frit betyder ofte, at man leger uden om de anderledes - eller bare dem man ikke kender. At snakke frit betyder ofte, at man snakker hen over dem, der ikke er så gode til at formulere sig (på dansk fx). At forske frit betyder ofte, at emnets relevans for samfundet kommer i anden række - for det primære er, at forskeren finder det interessant.

"Frit" betyder det, der er fedt for mig.

Innovation: En platform for progressive

Samfundet er fyldt med snak om innovation. Begrebet hænges som regel op på behovet for, at vi "klarer os" i den globale konkurrence. Og det handler tit om, at vi skal producere nye dimser, som forbrugerne skal købe. "Hitman" fremdrages ofte som eksempel på en dansk innovation, der har tjent millioner til landet. Et computerspil, hvor man skal give sig hen i rollen som hensynsløs snigmorder.

En anden måde at forstå innovation på er følgende.

Selvbestemmelsesteori

Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Det er spørgsmålet bag dén psykologiske forskningsgren, der kaldes motivationsteori. Her i sommer har jeg læst en del om en meget spændende motivationsteori kaldet Self-Determination Theory (SDT). Som navnet antyder, hævder teorien, at mennesker gerne vil bestemme selv, dvs. vi ynder ikke at blive styret eller kontrolleret udefra. Bliver vi det, daler vores motivation. Dette forhold har vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi indretter vores skoler, arbejdsliv og samfund på.

Teorien skyldes to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, der er professorer ved University of Rochester i staten New York. Den er understøttet af 30-40 års forskning, foretaget først af de to og senere af tidligere studerende og kolleger mange steder i verden, således at teorien nu er et omfattende forskningsprogram. Hjemmesiden www.selfdeterminationtheory.org indeholder links til mange hundrede videnskabelige studier og oversigtsartikler publiceret af disse forskere.

Hvor kommer samfundets penge fra?

Hvad laver de i banken efter tre? De laver penge.

Folk, der er lidt samfundskritiske i hovedet, har i mange år bekymret sig om, hvem der har pengene i samfundet, og om de ikke skulle fordeles anderledes. Siden finanskrisen i 2008 har et andet spørgsmål dog trængt sig på: Hvor kommer penge overhovedet fra?

Lad mig med det samme give svaret, for det er ret interessant: De bliver i vid udstrækning lavet af private banker. En bank skaber nye penge, når den yder et lån til en kunde. Det vil sige, at det i høj grad er private banker, der bestemmer hvor pengene dirigeres hen i samfundet: til boliglån, forbrugslån, spekulation, finansiering af våbenindustri eller af vedvarende energi. Det har regering, stat og samfundet som helhed meget beskeden indflydelse på.