Hvis man går på en videregående uddannelse, møder man før eller senere "videnskabsteori." Lad mig sige lidt om, hvad det felt er, forklaret helt fra bunden af.
Allerførst: Det er ikke det samme som en "videnskabelig teori." En videnskabelig teori er sådan noget, man har i de forskellige videnskaber, som fx Darwins evolutions-teori i biologien eller Piagets teori om kognitiv udvikling i psykologien eller Latours aktør-netværksteori i samfundsforskningen.