MO-3. Håndtering af udfordringer: Perspektivisk integration og subintegration

Mennesker udvikler sig ved at møde og håndtere udfordringer. I bedste fald indoptages udfordringen, personen integrerer den og vokser derved. Lidt mere er klaret, ens verden har udvidet sig og man ser og forstår sammenhænge lidt bedre og handler mere kompetent i dem. Kontekst og helhed erobres, og personen bliver optimalt en tydeligere del af det menneskelige fællesskab.

PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021). 

MO-1. Livsprocesser møder udfordringer. Skal vi gribe til partikler eller bølger for at forstå det?

Lad mig prøve at give en bid af det magnum opus (MO), jeg har viet indeværende tiår (2018-2028) til at skrive. Det handler om livsprocesser, i menneskets psyke og i samfundet, forstået på baggrund af fysisk og biologisk selvorganisering. 

Organismer som fx mennesker møder udfordringer og overvinder og indoptager dem og udvikler sig - eller det går galt. Jeg prøver at finde et nyt sprog for levende systemers kompleksitetsopbyggelse og helhedsbestræbelser, herunder hvad organismer og mennesker gør, når udfordringerne bliver for store og undergangen truer.

Her er et billede. Jeg står foran en sandkasse med en jævn overflade. Jeg knipser i sandet; sand fortrænges og et hul dannes. Nu vender jeg mig mod et soppebasin. Jeg "slår" i overfladen ved at dryppe en dråbe. Vandet fortrænges, en lille fordybning opstår kortvarigt, mens bølgerne slår mod kanten og vender tilbage. Et halvt minut senere er overfladen stille som før; hullet er helt væk. 

Høj lykke og dyb lykke

Jeg læser om lykkebegreber for tiden, bl.a. et særnummer af Journal of Happiness Studies (vol. 9, nr. 1, 2008).

Kender man ikke lykkeforskningen, kan man trække på smilebåndet ad tidsskriftets titel: "Det lyder vel nok useriøst". Men det er et glimrende, regulært videnskabeligt tidsskrift, der nu udgives på 11. år af det ansete Springer Verlag og står på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste.

"Lykke" som begreb er ved at komme ind i varmen rent videnskabeligt, på samme måde som "bevidsthed" gjorde det i

Lykke, happiness, eudaimonia: etymologier

Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)

Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.

Good Work Defined

What is work really? And when is work good? How about these definitions:

Work: An activity you engage in for some extrinsic purpose. You want the the fruits of your labor: The coconuts picked, the grain harvested, the wages earned, the social status obtained.

Play: An activity you engage in for its own sake. It carries intrinsic rewards. You do it because it's fun.

Good work: When your work contains 100% play. It's fun to do.

En mening med det hele, kortfattet

Jeg har gennem årene tumlet med forskellige vinkler på videnskabelige, humanistiske og spirituelle forståelser af kosmos, samfund og menneske. I bøgerne Flux og Forskning i sammenhænge (især kap. 13) har jeg præsenteret perspektiver på sådanne forståelser. Kan jeg udtrykke mit syn på tingene i én sætning? Håbløst personlig og uigennemskuelig må en sådan sætning jo blive, men kan det lade sig gøre? Jeg prøver her, nærmest for sportens skyld:

"Learning" is so last year

Isn't the concept of learning tied to traditional societies, where growing up was a matter of mastering your parents' skills? To learn something, after all, is to pick up stuff that somebody has already laid out for you.

Facilitation + Positive Psychology =

...equals the flourishing organization.

Let me put down this idea: Facilitation as a tool for conducting meetings, conferences and other social gatherings may be combined with the humanistic perspective of positive psychology to provide an important aspect of a theory of social organizing.

Beyond anti-essentialism in psychology

A strong trend in modern psychology is anti-essentialism. Drawing on post-structuralism and social constructionism, it posits that people do not have fixed and unitary selves, no essential or universal natures. Instead, multiples selves emerge and play out positions in various contexts and discourses; selves are constructed (Foucault, Harré, Gergen). The existential and humanistic psychologies of yesteryear are said to postulate such an unchanging self or person.

That’s all very well. Of course there is no fixed self.

Læring defineret som realisering af livspotentialer

Læring defineres typisk som tilegnelse af færdigheder og viden. Hver læringsteoretiker lægger sine vinkler ovenpå, så jeg vil gøre det samme her.

Læring skal altså defineres i relation til det perspektiv på menneskelivet, som jeg omtaler i andre indlæg på bloggen her: nemlig at menneskelivets mening er, at vi hver især finder og udvikler vores særlige styrker og potentialer, så vi kan yde vores unikke bidrag til fællesskabet og samfundet. Menneskelig opblomstring også kaldet.

Hvad er læring i lyset heraf?

Folketeorien om livsmening

Hvilke ting er det, der giver mening i livet? Er det ægtefællen, et godt arbejde, at leve med Gud, ens dejlige børn, store oplevelser, gode venner, et godt helbred?

Det opfatter vi alle forskelligt. Det er dog fælles for de fleste af os, at når vi stilles spørgsmålet: "Hvad giver mening i dit liv?", så finder vi et svar. Forskning (her, s. 1) viser, at langt de færreste siger: "Ingenting." De fleste nævner et eller andet. Noget der gør livet bærligt. For har man ikke sådan noget, så er man formentlig klar til selvmordet, eller man lider af en stærk depression e.l.

Så der er ét eller andet, der udpeges som meningsbærende i de fleste liv. Hvad er fælles for de ting, vi alle udpeger som meningsbærende?

Ledelse er koordinering af menneskers samblomstring

En gængs definition siger, at ledelse er det at skabe resultater gennem mennesker. Men det er en kynisk tanke, der fremstiller lederen som en, der udnytter andre til egen eller firmaets vinding. Det er desværre ofte tilfældet, men lader vi os hæmme af virkeligheden som den ser ud nu, kommer vi aldrig videre.

I stedet for at se på mennesker som instrumenter for lederes handlekraft, kunne vi antage at mennesker frit indgår fællesskaber, hvor de søger at virkeliggøre deres bedste livsmuligheder, til glæde for dem selv og andre. Med Aristoteles kan vi kalde dette en bestræbelse mod eudaimonia, menneskelig opblomstring.

Talent, gavn og fortryllelse

Hvori består en livsmening? Hvad skal en livsmening handle om eller indeholde, hvis den skal være i orden? Lad mig foreslå disse tre ting: talent, gavn og fortryllelse.

Learning, self-organization and meaning in life

A few weeks ago, I was asked to speak to a group of Danish consultants who teach project management. They wanted input on principles and criteria for better educational practice: How can we become even better at teaching project management?

I suggested that since the modern konwledge worker has turned life itself into a project, we need to teach project management in a way that mobilizes people's sense of meaning in their lives.