Facilitering - hinsides Kaj Holger-ledelse og gruppedynamik

Selvorganiserende grupper var ungdomsoprørets alternativ til autoritære ledelsesformer. Men projektgruppen på RUC og personalemødet i den venstreorienterede børnehave trækker tænder ud. Når ingen styrer og alle skal bestemme, tager det meeeeget lang tid.

Facilitering er en tredje vej mellem rundkredsdemokrati og patriarkalsk Kaj Holger-ledelse.
Som en teknik til støtte af gruppeprocesser sikrer facilitering både den effektivitet, som den autoritære leder fokuserer på, og den deltagerinvolvering, som demokratiet indebærer.

Facilitator er den strammer, der sikrer at mødet starter til tiden og deltagerne holder sig til emnet - og at alle laver det de skal. Og facilitator er den, der sørger for at involvere og engagere deltagerne i beslutningsprocesserne, så alle føler sig behørigt set og hørt.

Facilitator får autoritet fra gruppen; hun kan være valgt eller udpeget af de andre til "at hjælpe os med at få det hele gjort til tiden". Rollen kan gå på tur mellem alle, eller de tre bedste kan skiftes til det, eller én særligt respekteret person kan være det i et helt år - men kan afsættes øjeblikkeligt, hvis hun ikke tjener gruppens interesser.

En facilitator behøver således ikke være gruppens leder. Men har gruppen en leder, som hvis det f.eks. er en projektgruppe på en arbejdsplads, kommer lederen langt med at anvende facilitering i teamarbejdet - fordi det involverer medarbejderne og skaber resultater, også de står inde for (lederrollen i en almindelig virksomhed rummer jo mange flere elementer: forpligtelse til vision og strategi, ansvar for økonomi og personale, endelig beslutningskompetence osv.)