Mening er at se en større sammenhæng

Min gamle chef på Learning Lab Denmark, Marianne Stang Våland, sluttede ofte en replik af med ordene: "Gi'r det mening?"

Men hvad vil det sige at give mening? Hvad vil det sige at en ting giver mening, eller at hele livet gør det, for den sags skyld? Lad os prøve at definere begrebet:

En ting giver mening, når man indser, hvordan den indgår i en større sammenhæng eller helhed.

Mening er den oplevelse jeg får, når jeg forstår, hvordan et bestemt fænomen passer ind i et eller andet større. Hvis jeg fatter hvilken sammenhæng, Marianne taler ind i, eller hvilket formål hun har i tankerne, giver hendes ord mening.

Nogle eksempler:

1. Gestalt perception: Man ser nogle utydelige streger eller klatter, og sammenhængen er ikke klar; kradserierne er meningsløse. Pludselig ser man, hvordan delene passer sammen, og tegningen giver mening.

2. Funktionelt: Hvis min chef sætter mig til at lave noget, jeg ikke kan se formålet med, virker det meningsløst. Eller en dims, jeg ikke ved hvad skal bruges til: Den er meningsløs, hvis den ikke indgår i en funktionel sammenhæng. Formål og funktion handler om dynamiske sammenhænge mellem det, der sker nu, og en senere tilstand, et mål. Passer den lille aktuelle aktivitet ind i en større plan eller helhed?

3. Eksistentielt: Er mit liv en del af noget større, eller oplever jeg det som ret meningsløst? At deltage i en større helhed eller sammenhæng giver livet mening. Her er nogle liv, der sikkert opleves som fyldt med mening:

• Jeg lever efter den hellige teksts krav og i pagt med Gud.
• Den kosmiske kraft strømmer gennem mig og giver mig stor kærlighed og styrke.
• Jeg og mine kammerater kæmper for en politisk revolution, der kommer i morgen eller om 100 år.
• Jeg er en del af en stor kunstnerisk bevægelse, der skal åbne verdens øjne til sidst.
• Jeg slås for den sag, jeg så intenst tror på.
• Jeg har fundet min mission i livet, og på den rejse mod mit mål er hvert lille skridt betydningsfuldt (eksempler på livsmissioner: her).
• Jeg har fundet min hylde og den er jeg godt tilfreds med.

4. Semantisk: Et ords "meaning" eller betydning kan godt opfattes som det, ordet henviser til eller repræsenterer, så man næste ser en pil for sig, der går fra ordet til genstanden. Altså en slags korrespondensteori for mening, som er den klassisk filosofiske. En anden og nyere teori, kohærensteorien, siger at betydning skabes i sammenhænge, dvs. når man ser, hvordan et ord eller et begreb indgår sammen med andre ord og begreber og giver mening i kraft deraf. Denne kohærensteori stemmer fint sammen med den definition af mening, jeg taler for her.
(Hermed får vi også knyttet en forbindelse til de sidste 20 års konstruktivistiske diskussion om "meaning". Folk som Berger & Luckmann, Foucault, Gergen og Weick taler om virkelighedens konstruerede karakter: Hvordan mening og betydning ikke er givet, men skabes af mennesker i bestemte sociale kontekster - og derfor kan ændres. Det er sjældent den eksistentielle vinkel, disse forfattere taler om, og oftere mere lokale eller begrænsede fænomener, som f.eks. meningen med bestemte institutionelle praksisser, roller som personer spiller, artefakters betydning osv. Men vi kan ligevel se denne betydningskonstruktion som udtryk for menneskers behov for at se meningen med ting og sociale fænomener, dvs. hvilken rolle eller funktion de spiller i en større sammenhæng.)
Hvis mening således opstår, når man indser, hvor et fænomen hænger sammen med noget større, så følger det, at jo større sammenhæng, jo mere mening opleves. Hvis jeg på mit nye job godt forstår, at jeg skal udfylde disse kedsommelige formularer, så afdelingens indsats kan dokumenteres, så giver det nogen mening. Men hvis jeg ikke oplever, at denne dokumentation tjener noget videre formål, så er min meningsoplevelse alligevel ret begrænset.
Tilsvarende: Hvis min kultur byder mig at arbejde for at tjene penge, så jeg kan forbedre mine materielle levevilkår, giver det mig nogen mening at stå op hver dag og køre hen på kontoret. Men hvis det ikke står mig klart, hvad jeg skal med livet ud over blot at nyde de forbrugsgoder, jeg får råd til at købe, så oplever jeg ikke så megen mening, som jeg kunne.
Et liv med stor mening kræver altså historier om nogle ret store sammenhænge. Dem leverede de store fortællinger, som postmodernismen i 1980'erne erklærede døde. Ikke mindst fortællingen om Gud, men også den om demokrati og menneskerettigheder, og den om videnskabens fremskridt.
Jeg har selv givet et bud på en stor historie, der skulle passe bedre til vor tid; en historie der forbinder de ellers ret modstridende fortællinger om humanisme, videnskab og spiritualitet. En kort version, "The Universe Story and the Person Story", ligger her, og en længere version står i min bog "Forskning i sammenhænge", her (klik på filen med bogen, og find kap. 13).