Skab involvering til en demonstration

Hvis man arrangerer en demonstration og ønsker, at de mange nye mennesker ikke bare skal stå passivt og lytte til talerne og forsvinde igen bagefter - for man vil jo gerne have dem involveret i den gode sag - hvordan skaber man så den involvering på stedet?

Man kunne jo prøve at facilitere demonstrationen. Det vil
sige: give de mange fremmede deltagere lejlighed til at hilse på hinanden, fortælle hinanden om deres interesse i sagen, hvad de gør til hverdag for at fremme sagen og hvad de kunne gøre mere af.

Det kan arrangørerne gøre ved at holde en pause i de politiske taler. En arrangør (der her optræder som facilitator) træder frem til mikrofonen og siger for eksempel: "Nu har I hørt en masse på, hvad vi her oppe på scenen tænker om dagens sag X og  hvad vi synes, man skal gøre ved den. Men hvad er jeres erfaringer? Hvad var det sidste I gjorde for at fremme sag X? Hvad kunne I gøre? Om et øjeblik vil jeg bede jer finde en fremmed person, der står i nærheden af jer, og snakke med vedkommende om det i ti minutter. I deler jeres erfaringer om, hvad I gør og hvad man kan gøre [vedr. sag X]. Jeg siger til, når der er gået ti minutter. Værsgo at tage fat i en fremmed person!"

Såden en kort involveringsproces har mange fordele:

• Deltagerne er aktive og bidrager med noget lidt mere intelligent end bare deres antal og sloganråbende stemmekraft
• De får tænkt over hvad de selv gør i hverdagen ang. dagens sag
• De har gjort sig umage for at give sagen stor betydning i deres hverdag - fordi de har talt om sagen med et fremmed menneske, og sådan et vil man typisk gerne gøre et godt indtryyk på
• De har hilst på et andet menneske, der også synes sag X er vigtig. Det skaber sammenhold og understreger sagens vigtighed. 
• Deres samtalepartner har måske fortalt noget nyt, som de selv får lyst til at gøre for at fremme sagen i det daglige.

Involveringen kan varieres:

• Deltagerne kan få besked på at finde to fremmede, så man taler tre sammen.
• Tiden: fem minutter går også an hvis man er to. Tre kan også bruge 15 minutter.
• Man kan lade medlemmer af den arrangerende organisation cirkluere i mængden og bede deltagerne kontakte en af dem, hvis de vil involveres efter demonstrationen. 

Man kan give deltagerne forskellige åbningsspørgsmål.

• Hvad gør du i det daglige for at fremme sag X?
• Hvad kunne du selv gøre for at fremme sagen?
• Hvilke punkter har helt været overset i debatten om X, og hvordan skal man gøre noget ved dem?
• Hvad er det vigtigste budskab, du har hørt (eller netop ikke hørt) fra scenen i dag?
• Hvad er det bedste slogan du har hørt eller skilt du har set - og hvorfor?
• Hvis du kunne tænke dig at blive videre involveret i sagen, organisatorisk eller politisk, hvordan skulle det så ske?
• Hvis der var 100 mennesker [i dit lokalsamfund, på din arbejdsplads], der ville gøre noget stort for denne sag, hvad skulle det så være?

Stil ét, til nød to spørgsmål - mere kan man ikke holde i tankerne. Hav dem ståeden på en storskærm, så folk kan læse dem - der er altid en del uopmærksomme. Spørgsmål skal typisk være konstruktive og fremadrettede. De skal lade deltagerne tale om det, der ligger dem på sinde og som de gerne vil tale om.

Husk at alle spørgsmål udtrykker en hensigt og derfor er mere eller mindre ledende, måske ligefrem manipulerende. Man skal have tjek på etikken. Uenighed er sundt, så lad deltagerne komme på med et kritisk perspektiv også.