SDT-begreber på dansk

Hvad skal de centrale begreber i Deci og Ryan's Self-Determination Theory (SDT) oversættes til på dansk? Der foreligger endnu ikke meget tekst publiceret på dansk om SDT, så i det følgende beror jeg overvejende på mit eget sprogøre.

Self-determination theory (SDT): Selvbestemmelsesteori (SDT)

I bogen ”Motivation” af Kennon Sheldon (Mindspace, 2011) er teorien oversat til ”selvreguleringsteorien”. Det mener jeg er en stor fejl: ”regulation” er et veletableret psykologi-begreb på engelsk med en anden betydning, som SDT-folkene også anvender. ”To determine” svarer til ”at bestemme” i mange betydninger, ikke mindst det fra folkeretten kendte ”people’s self-determination”, ”folkenes selvbestemmelse”. Måske lidt inkonsekvent vælger jeg at kalde teorien ”SDT” på dansk, og ikke ”SBT” – det ville være at skabe lige lovlig meget uklarhed i denne startfase, hvor teorien bare skal genkendes på dansk.

Lad mig fortsætte lidt usystematisk – efter de mest almindelige begreber i SDT.

Basic Psychological Needs Theory: Behovspsykologien

BPNT, som den også kaldes på engelsk, er en af SDT’s vigtigste miniteorier (som der p.t. er udnævnt seks af). Vi har et godt og kort dansk ord for sådan en teori, behovspsykologi, så lad os kalde den det. Termen har ikke ”Basic” med, men da SDT-folkene aldrig omtaler sekundære, afledte eller overfladiske behov, synes ”Basic” overflødigt. 

Autonomy, competence og relatedness = Autonomi, kompetence og samhørighed

Kun det tredje behov af disse kan der herske tvivl om oversættelsen af; man kunne også bruge begrebet tilhørsforhold. Både samhørighed og tilhørsforhold er faktisk bedre end ”relatedness”, synes jeg, som er et lidt vagt og farveløst udtryk for de intime relationer, dette behov dækkes af. ”Relationer” er tilsvarende ikke en dækkende oversættelse – relationer kan man have på mange forskellige måder, også nogle ikke specielt tilfredsstillende, og "sociale relationer", som jeg selv tidligere har brugt, synes heller ikke optimalt.'

Needs support: Behovsstøtte. Man kan yde behovsstøtte, fx autonomistøtte, kompetencestøtte eller samhørighedsstøtte.

Undermine: Underminere. Bruges når vi taler om, ekstrinsiske motivationsfaktorer underminerer intrinsisk motivation.

Thwart: Modarbejde. Bruges når vi taler om, at personer eller omgivelser modarbejder en persons behov. ”Thwart” er samme rod som ”tværs”, så verbet minder om ”komme på tværs”. Det lyder dog for passivt, så jeg vælger ”modarbejder” – selv om det yder som om en human aktør står bag. ”Modvirker” er også en mulighed, men betydningen er ikke kraftig nok.

Organismic Integration Theory: Organismisk integrationsteori

Dette er den miniteori, der præsenterer et spektrum af internaliseringstyper, hvorfor jeg foretrækker mere intuitivt at kalde den internaliseringsteorien. Motivationstyperne er som følger:

Amotivation = Amotivation

(Hellere end ”u-”, hvilket ikke lyder godt sammen med den latinske rod i motivation, ”movio, ”jeg bevæger.)

Intrinsic & extrinsic motivation: Intrinsisk og ekstrinsiske motivationsfaktorer, (til nød:) indre og ydre motivation.

Taler man fagligt, synes jeg man bruge de nævnte oprindelige og dansk-gjorte ord, og kun i formidlinger til lægfolk anvende det lettere og mere upræcise ”indre” og ”ydre”. Der er jo en grund til at Deci og Ryan ikke valgte ”inner” og ”outer” eller ”internal” og ”external”. Oprindeligt blev ordet "intrinsic" brugt til at betegne det forhold, at Harry Harlows aber syntes at lege med deres låseanordninger fordi det var sjort eller interessant i sig selv, og ikek fordi de belv belønnet for det. ”Motivation is intrinsic to the activity”, i modsætning til at man motiveres af noget, der er ”extrinsic to the activity”, fx penge for at slå græs. Da Ryan sluttede sig til Deci sidst i 1970'erne havde han et eksistentialpsykologisk og -filosofisk perspektiv med, efter hvilket mennesker faktisk besidder en slags medfødt impuls til at søge udfoldelse og ejerskab og autenticitet i egne handlinger, en forløber for autonomibehovet. Denne trang minder jo om Harlows intrinsiske motivation, sådan at Ryan og Deci nu (2017) siger at intrinsisk motivation opstår i mødet mellem personen og aktiviteten - dels i personen, dels i aktiviteten. Ikke superklart formuleret, men sådan er det. Bemærk i øvrigt, at ”intrinsic” og ”extrinsic motivation” i stigende grad af SDT-folkene erstattes af udtrykkene ”autonomous” og ”controlled regulation” – i takt med at behovspsykologien fra 1990’erne kom til at betyde mere end den oprindelige:

Cognitive Evaluation Theory: Den kognitive evalueringsteori

Det var den ”første” miniteori for sondringen mellem intrinsisk og ekstrinsisk motivation – der nu ses som udtryk for menneskets behov for at være autonom, og ikke kontrolleret udefra.
Videre med internaliseringsteoriens motivationstyper:

External motivation: Ekstern motivation (ikke at forveksle med ekstrinsisk motivation. Der er fire typer ekstrinsisk motivation: Ekstern og de tre følgende)

Introjected motivation: Introjiceret motivation

Her vælger jeg også at holde fast på det opr. fremmeord, som også finds på dansk som term fra psykoanlayse og gestaltterapi: at indoptage helt, "sluge ufordøjet". Fætteren ”projiceret” findes på dansk, noget der er planlagt som del af et projekt, idet roden fra latin er "iacio", som i "iacta alia est", terningen er kastet. Et projekt er noget der kastes fremad, og at introjicere er at kaste ind i, udtalt med almindeligt ”j”. Man kunne sige ”indkastet motivation”, men det lyder fodboldagtigt, og dog betyder ”subjected” ”underkastet”. En projektor kalder vi ikke en fremkaster – men måske islændingene gør. Så det.

Identified og integrated motivation: Identificeret og integreret motivation

En anden miniteori er:

Causality Orientations Theory: Årsagsorienteringsteorien,

kan vi jo kalde den. Den handler om

Perceived locus of causality: opfattet årsagskilde

Om begrebet har en etableret oversættelse ved jeg ikke (oplys mig gerne). "Locus", "sted", er begge vanskelige på dansk i denne sammenhæng, så jeg vælger ”kilde”, selv om SDT-folkene godt kunne have valgt ”source” og ikke gjorde det, og selv om der er lidt betydningsoverlap i ”årsag” og ”kilde” (derfra hvor ting kommer). Og ”opfattet” fordi ”perceive” har en meget bredere erkendelsesmæssig betydning end det tekniske ”percipere” på dansk.

Internal, external and impersonal loci of control: Indre, ydre og upersonlige årsagskilder

...lyder det ikke OK?

Goal Contents Theory: Målindholdsteorien

Relationship Motivations Theory: Relationsmotivationsteorien

Parental regard: Forældres anerkendelse. 

Maternal negative conditional regard: Mors negative betingede anerkendelse. 

Emotional regulation: Emotionsregulering

Emotional dysregulation: Emotionel dysregulering

Integrative regulation of emotions: Integreret regulering af emotioner