En syvende miniteori i SDT på vej

"Self as process" er arbejdstitlen på den næste miniteori i Self-Determination Theory, SDT. Det fortalte den ene af SDT's grundlæggere Richard M. Ryan på den årlige konference i European Network for Positive Psychology, der netop er blevet afholdt i Reykjavik. 

Ryan var keynotespeaker og fortalte med tydelig begejstring i en kort samtale med Nanna Paarup, Mette Ledertoug og mig bagefter, at han og andre i SDT arbejder på den nye miniteori. Det er arbejde, der er pågået i årevis (se fx Deci og Ryan, 1991, stadig fremragende, og Ryan, 1991), men som nu åbenbart udkrystalliseres i en decideret miniteori. Det er en glædelig og uhyre spændende udvikling, synes jeg.

Kernen i den nye miniteori er den procesopfattelse af selvet, som også Soenens og Vansteenkiste (2011) har skrevet om tidligere. Selvet opfattes i SDT ikke som en kerne eller en essens, men som en organismisk proces, der formes og dannes livet igennem. Selvet er det organiserende centrum for et menneskes oplevelser, tanker og handlinger. Det integrerer med varierende held de mange udfordringer, interaktioner og oplevelser, en person gennemgår i løbet af sin hverdag og sit liv, herunder også de forskellige identiteter (Ryan og Deci, 2012) (andre kalder dem roller), som en person antager i løbet af hverdagslivet. 

En afgørende sondring i SDT's opfattelse af selvet er mellem det integrerede selv og det selv, der er resultatet af megen introjiceret internalisering. En person med et velintegreret selv vil opleve at følelser, tanker, reaktioner og handlinger hænger godt sammen og er afstemte efter hinanden: man siger det man tænker; man står inde for det man gør; der er overensstemmelse mellem ens følelser og tanker og mellem ens handlinger og ord. Der er kun beskeden konflikt mellem ens forskellige identiteter, man kan rumme det hele, og man bidrager ligevægtigt og energifyldt til sine medmennesker og sin omverden. 

Omvendt med det selv, der præges af en ringe grad af integration, kaldet introjektion i SDT (= indad-kastning, oplevelser "kastes ind" hulter til bulter). Her indoptages (internaliseres) omverdenens input i ufordøjet form og sluges i skæve klumper, der ikke tilpasses personen, men kommer til at foreligge som fragmenter, fx adskilte kognitioner, emotioner og handlinger, der ikke hænger godt sammen (La Guardia, 2009). En person med et sådant selv vil opleve megen skyld, skam og indre konflikt og smerte, emotionel dysregulering og i værste fald alvorlig mistrivsel og psykisk lidelse.

Det fragmenterede eller introjicerede selv er således en måde at forstå psykiatriens genstandsområde på. I SDT sysler man med en såkaldt transdiagnostisk opfattelse i psykiatrien - altså hvor man søger årsager og sammehænge på tværs af de velkendte psykiatriske diagnoser (fx Campbell m.fl., 2019). 

SDT's bud på den historie eller ætiologi, der kan føre til psykisk lidelse, vil være at fokusere på  behovene for autonomi, kompetence og samhørighed og undersøge hvor godt de er blevet dækket gennem livet. Frustreres eller modarbejdes disse behov (som gennem hhv. svigt og overgreb), vil det medføre introjiceret internalisering og et dårligt integreret selv, hvilket disponerer for psykisk lidelse iflg. SDT (Ryan, Deci & Vansteenkiste, 2016).

Jeg tror denne psykopatologiske forståelse bliver en væsentlig del af den nye miniteori. Ryan nævnte således at han forventede en invitation til det næste (tiårlige) bind i den fremragende bogserie "Developmental Psychopathology", der redigeres af Decis kollega Dante Cicchetti fra University of Rochester.

Hvad angår miniteorier i SDT: Det er jo de forskellige teoretiske fokusområder, som SDT har genereret og integreret gennem årene. De blev først blev benævnt "miniteorier" omkring 2005. Først kom teorien om de ekstrinsiske motivationsfaktorers underminering af intrinsisk motivation (Decis arbejde i 1970'erne, den kognitive evalueringsteori). 

Så kom teorien om årsagsorienteringer (finder en person årsagen til egne handlinger i en selv, eller i ydre kontrollerende eller upersonlige faktorer?) og den organismiske integrationsteori med mellemformerne introjiceret, identificeret og integreret regulering, fra 1980'erne). 

Nogenlunde samtidigt kom behovspsykologien med de tre behov (90'erne) og målindholdsteorien om intrinsiske og ekstrinsiske mål (Tim Kassers arbejde 00'erne og frem). Endelig føjedes relationsmotivationsteorien til (i gode relationer indrømmes partneren stor autonomi, Netta Weinstein (2014), fra 2010'erne og frem). 

Vansteenkiste, Niemiec & Soenens (2010) introducerer de første fem miniteorier, mens Ryan og Deci (2017), deres magnum opus, rummer meget store kapitler om alle seks miniteorier. 

I min introduktion til SDT, Selvbestemmelsesteorien (2021) har jeg viet et kapitel til SDT's teori om selvet, kap. 6, "Selvet som organismisk proces", s. 109-130).

 

Referencer (find nogle af dem her)

Campbell, R., Boone, L., Vansteenkiste, M., og Soenens, B. (2018). Psychological need frustration as a transdiagnostic process in associations of self‐critical perfectionism with depressive symptoms and eating pathology. Journal of Clinical Psychology, 74(10), 1775-1790.

Deci, E. L., og Ryan, R. M. (1991). A motivational approach to self: Integration in personality. I: R. A. Dienstbier (red.): Current theory and research in motivation, vol. 38. Nebraska Symposium on Motivation, 1990: Perspectives on motivation (s. 237-288). Lincoln, NE: University of Nebraska Press.

La Guardia, J. G. (2009). Developing who I am: A self-determination theory approach to the establishment of healthy identities. Educational Psychologist, 44(2), 90-104.

Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien: Motivation, psykologiske behov og sociale kontekster. Hans Reitzels Forlag.

Ryan, R. M. (1991) The nature of the self in autonomy and relatedness. In: Strauss J., Goethals G. R. (red.): The self. Interdisciplinary approaches (s. 208-238). Springer, New York, NY.

Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2012). Multiple identities within a single self. I: Leary, M. R., og Tangney, J. P. (red.). Handbook of self and identity. Guilford Press, 2. udg. (s. 225-246). 

Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2017). Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. New York: Guilford Press.

Ryan, R. M., Deci, E. L., og Vansteenkiste, M. (2016). Autonomy and autonomy disturbances in self‐development and psychopathology: Research on motivation, attachment, and clinical process. In: Cicchetti, Dante (red.): Developmental Psychopathology. Volume 1: Theory and Method. Third Edition, s. 385-438.

Soenens, B., og Vansteenkiste, M. (2011). When is identity congruent with the self? A self-determination theory perspective. I: S.J. Schwartz, K. Luyckx og V.L. Vignoles (red.): Handbook of identity theory and research, (s. 381-402). Springer, New York, NY.

Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., og Soenens, B. (2010). The development of the five mini-theories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and future directions. I: T. C. Urdan og S. A. Karabenick (red.): The decade ahead: Theoretical perspectives on motivation and achievement (Advances in Motivation and Achievement, 16A, s. 105-165). Emerald Group Publishing.

Weinstein, N. (red.)(2014). Human motivation and interpersonal relationships (s. 53-73). Springer Netherlands.