Hvad er videnskabsteori?

Hvis man går på en videregående uddannelse, møder man før eller senere "videnskabsteori." Lad mig sige lidt om, hvad det felt er, forklaret helt fra bunden af. 

Allerførst: Det er ikke det samme som en "videnskabelig teori." En videnskabelig teori er sådan noget, man har i de forskellige videnskaber, som fx Darwins evolutions-teori i biologien eller Piagets teori om kognitiv udvikling i psykologien eller Latours aktør-netværksteori i samfundsforskningen.

Videnskabsteori, derimod, betegner et felt, et fagområde, en forskningsdisciplin, ligesom man kender det fra "organisationsteori" eller "erkendelsesteori". Her betyder "-teori" nærmest det samme som endelsen "-logi" i biologi og psykologi, altså studiet af bio- (liv) eller psyko- (psyken).

Studiet af videnskab
Videnskabsteori er altså studiet af videnskab. Det lyder lidt abstrakt, og det er det jo også. I videnskabsteorien undersøger man, hvordan videnskab bedrives. Hvordan bliver man klogere på verden som forsker? Hvordan indsamler man data? Hvordan danner man teorier? Hvordan tester man teorier, fx i eksperimenter?  Hvilke karakter har videnskabelig viden? Hvor sikker eller foreløbig er den? Hvad vil det sige at noget er uvidenskabeligt? Fastslår man fakta i forskningen, eller hvad gør man?

Nu bliver det allerede langhåret, og det elsker videnskabsteoretikere. Der er kun få simple svar på alle de spørgsmål, jeg lige har nævnt, og der er mange forskellige videnskabsteoretiske retninger, der har hver deres bud på dem. 

Videnskabsteori er dermed en slags refleksion over, hvad der foregår i videnskaberne. Videnskabsteoretikere siger fx til forskerne, "Hov, vent nu lidt! Tror du bare, du kan finde fem rødhårede på et gadehjørne, der stjæler fra en gammel dame, og så konkludere, at vi har et socialt problem med rødhårede her i samfundet?"

Metodelære
Det var et meget konkret eksempel (med de rødhårede). Det ville videnskabsteoretikere måske henvise til studiet af videnskabelig metode, også kaldet metodelære eller metodologi (der var en -logi igen). Metodelære handler om lidt mere lavpraktiske emner, som hvordan man bruger forskellige videnskabelige metoder til at blive klogere på verden, fx observation, måling, eksperimenter, interview, spørgeskemaundersøgelser osv. 

Videnskabsteori og metodelære glider over i hinanden, med videnskabsteori som det mest filosofiske og abstrakte: Hvad er videnskabelig viden overhovedet? Hvordan hænger teorier sammen? Hvad skal der til, for at viden er videnskabelig? Den slags. 

Forskning og videnskab
Lad os lige tage et par andre ord, som begyndere kan slå sig på: forskning og videnskab. Hvad er forskellen? Der er ikke rigtig nogen. I hvert fald ikke nogen, som nogen går ret meget op i. Ordet forskning er blevet meget mere almindeligt de sidste par årtier, og ordet videnskab er næsten ved at glide ud (dog ikke i ordet videnskabsteori. Ingen kalder det forskningsteori. Men det kan jo være det kommer.) 

Jeg gætter på at "forskning" har fortrængt "videnskab", fordi udøvere af videnskab på dansk må kaldes "videnskabsmænd." Det holder jo ikke. Så kunne man sige "videnskabsmænd og -kvinder" eller "videnskabsfolk", men det lyder klodset, og "forskere" byder sig til. Men hvad laver forskere? "Ja, de laver jo forskning, så lad os kalde det det," synes ræsonnementet at have været.   

Således blev fx Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd i 2005 omdannet til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. "Forskere" er ukønnede og "forskning" lyder mindre prætentiøst end "videnskab". "Forskning" lyder som en proces, hvor vi hele tiden bliver klogere, mens "videnskab" lyder som et skab (hehe) fyldt med sand viden, færdigt arbejde. 

Videnskabsteoretiske retninger
Tekster og bøger om videnskabsteori består ofte af to dele eller sektioner. Én sektion med alment stof, og en sektion med skoler og retninger. Lidt lige som en bog for marsboere om sport ville være delt op i noget alment om at træne, spille kampe, score point, vinde mesterskaber, og en sektion om forskellige sportsgrene: fodbold, atletik, karate osv.  

Den almene sektion af videnskabsteorien handler om begreber som empiri (ca. = viden indsamlet fra verden), data, teori, hypoteser og den slags, sådan i almindelighed. Sektionen om de videnskabsteoretiske retninger har kapitler som positivisme, falsifikationisme, kritisk teori, socialkonstruktivisme, hermeneutik osv. 

Disse retninger er opstået på bestemte tider i videnskabernes historie, typisk inden for de sidste 100-150 år. Specielt siden 2. verdenskrig er det gået stærkt. Hver ny retning har som regel gjort oprør mod en dominerende retning, som fortalerne for den nye retning har ment tog helt, helt vanvittigt fejl om, hvad videnskab eller forskning er og bør være. 

Når man skal forstå hver enkelt retning, gør man klogt i at prøve at forstå, hvad den var et oprør imod. Det fortæller ofte meget om, hvor den nye retning så kørte hen - fx langt ud i skoven i den modsatte retning.  

(Man kunne godt fristes til at kalde disse retninger for "videnskabsteorier." Jeg vil ikke afvise, at der er videnskabsteoretikere, der gør det, men jeg foretrækker ikke at gøre det. Gør man det, skal man holde sig de to betydninger af ordet klart: Videnskabsteori som et felt, henholdsvis som en retning eller skole inden for dette felt.)

Philosophy of science
Bemærk i øvrigt, at feltet på engelsk kaldes "philosophy of science" (og kun meget sjældent "theory of science"). Da ingen af disse betegnelser har et tilknyttet engelsk tillægsord, som "videnskabsteoretisk" på dansk, er det meget svært at tale om "videnskabsteoretiske problemstillinger" på engelsk, som man gør rask væk på dansk. 

På dansk bruges også somme tider ordet videnskabsfilosofi, i nogenlunde samme betydning som videnskabsteori: Studiet af videnskabens eller forskningens problemstillinger.

Hvad skal videnskabsteori gøre godt for?
Her er et eksempel på, hvorfor det kan være godt med noget videnskabsteoretisk refleksion. Henne i samfundet hører man ofte folk sige "Er det en teori, eller ER det virkelig sådan?" Som om der er rigtig viden (fakta) og så noget, der bare er teori. Men videnskabeligt betragtet er al viden teoretisk, eller udspringer af teori. Spørgsmålet er, hvor godt underbygget af data (empiri, evidens), teorien er. 

Julemanden er udtryk for en teori om, hvor julegaverne kommer fra, og skraldemanden er en teori om, hvad der bliver af vores husholdningsaffald. Det er begge teorier, men nr. 2 er meget bedre underbygget af data end nr. 1. Man kan stå tidligt op torsdag morgen og iagttage skraldemanden, men hvor er det lige, man ser julemanden bringe gaver ud i stor stil?

Jow, det var lidt noget pjat, men tænk på børnehaver. Hvad ER det egentlig? Er det et sted, hvor folk får passset deres børn, så de kan komme på arbejde? Er det et sted, hvor børn bliver trænet i at være lydige arbejdere i det kapitalistiske samfund (som marxister siger)? Eller er det et pædagogisk rum, hvor de små har læreplaner og påbegynder deres livslange læring (som uddannelsesforskere ser det)?

Pasningsordning, indoktrineringsanstalt, uddannelsesinstitution - hvad ER en børnehave egentlig? Det afhænger meget af, hvilken teori man ser den gennem. Theorein betyder netop at betragte på græsk, og en teori er en slags briller, igennem hvilke man ser virkeligheden. Forholdet mellem teori og virkelighed er et klassisk videnskabsteoretisk problem. 

Har man været gennem noget videnskabsteori på sin uddannelse, ved man, at vi skal være varsomme med at "vide" ting helt, helt sikkert - for al viden er teoretisk baseret, og vi kan altid blive klogere, dvs. vores teorier om verden kan blive bedre. Det handler videnskab om, videnskabsteoretisk forstået - ikke at ophobe en masse facts og "sandheder", men at få en stadig mere nuanceret forståelse af vores komplekse virkelighed - og være klar over, at ingen teori er den sidste eller endelige.

Hvorfor har man det fag?
Svaret ovenfor er det saglige svar på dette spørgsmål (altså: vi har det fag for at forstå, hvordan vi med forskning kan blive stadigt klogere på samfund, menneske og natur). Der er også en historisk og konkret grund til, at videnskabsteori dækkes i næsten alle danske videregående uddannelser. 

I 1990'erne drøftede man på universiteterne, om man skulle genindføre "filosofikum", et årlangt kursus i logik, erkendelsesteori, filosofihistorie og den slags, der efter studenteroprøret blev afskaffet i 1971. Man landede i stedet på et kursus til alle uddannelser, der skulle passe til hver enkelt uddannelse. "Fagets videnskabsteori", kom det til at hedde, og det kom i sving omkring 2000.

Det gav arbejde til en masse filosoffer og filosofisk interesserede forskere, der begyndte at skrive grundbøger og undervise på alle de videregående uddannelse. Studerende i det ganske land bedes i dag i deres længere opgaver forholde sig til spørgsmålet om deres "videnskabsteoretiske ståsted" - og det er noget af en nyser for de fleste. 

Se fx hvordan jeg selv væver lidt frem og tilbage i forsøget på at definere den videnskabsteoretiske position for den motivationspsykologi, jeg har beskæftiget mig meget med de seneste år, selvbestemmelsesteorien. Det gør jeg i Selvbestemmelsesteoriens videnskabsteoretiske ståsted.

Slutning
Nå, mon ikke det var nok om videnskabsteori fra mig - som begreb og disciplin? Skriv til mig på ravn alfakrøl (som de siger i Norge) edu.au.dk, hvis der er noget i dettte nabolag, du synes jeg skal skrive en blogpost om. Her er en anden blogpost, hvor jeg forklarer nogle centrale videnskabsteoretiske begreber, VidenskabsTEori hos kejseren af Kina.