Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)
Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.
Forstavelsen eu betyder god, som vi kender i eugenik (forbedring af racen) og eurytmi (god rytmisk bevægelse). Daimon betyder ånd, gud eller sjæl og kendes i dens senere negative betydning som ond ånd, eller dæmon.
En god ånd eller en vejledende gudeskikkelse ved sin side er lidt som den kristne skytsengel, og det sikrer det gode liv iflg. den græske opfattelse. Daimon er den skjulte kraft, der driver mennesket fremad, enten mod det guddommelige, det er eudaimonia, eller på vildspor, som det sker for Othellos unge kone Desdemona, som han mistænker for utroskab og myrder - hendes navn er en variation af dysdaimonia, ulykke.
Det er formentlig denne risiko for ulykke, der har præget ordet senere, så det kun overlever som det negative dæmon i moderne sprog.
Både græsk og anden førmoderne tænkning om livets udvikling betonede som bekendt skæbnen. Vi måtte acceptere vores lod, eller vores luck, som det hedder på engelsk. Når John Lennon synger "If you had the luck of the Irish, you'd wish you were English instead, or dead" mener han ikke deres held, men deres (grumme) skæbne. Our luck is what happens to us, kan man sige på engelsk. Happiness kommer netop af happen, hænde eller ske, fra nordisk happ, lykketræf, som i moderne engelsk happenstance og haphazard, jf. perhaps = måske, kanske, kanhænde. Summen af de ting, der sker for os, bestemmer vores happiness.
Lykke kommer på tilsvarende vis af nedertysk lucke, gelucke, (jf. eng. luck, ty. Glück), vist afledt af galuckan, luckan, opr. betydning måske "den måde noget lukker sig eller falder ud på", siger Nudansk Ordbog, dvs. sker. Lykkelig bliver man, når livet falder ud på den rigtige måde, når vore forehavender lykkes.
Det er især i moderne tid, at vi er begyndt at tænke, at vi kan påvirke den måde, livet falder ud på, og derved sætte os ud over vores skæbne eller vanskæbne. Den amerikanske Uafhængighedserklæring i 1776 formulerer således dette radikalt nye mål for den nye føderations borgere: "Life, liberty and the pursuit of happiness". Hvis det lyder banalt i dag, er det vidnesbyrd om, hvor gennemgribende denne ideologi er kommet til at præge os.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
3 comments:
Jeg synes måske din etymologiske slutning om at det først er i moderne tid at det er blevet menneskeligt muligt at opnå lykke er lidt langt strakt.
Allerede Sokrates/Platon åbner jo netop op for at lykke er opnåelig igennem indsigten i "det Gode". Op igennem historien er der så større eller mindre forståelse af den menneskelige mulighed for at opnå lykke.
Dog vil jeg give dig helt ret i at der sker et meget interessant skift i opfattelsen af lykke omkring slutningen af det 18. århundrede. Især at det bliver en menneskeret at stræbe efter lykke. Ikke bare bliver det menneskeligt muligt at opnå lykke, men det bliver nærmest til en pligt.
Og der synes jeg så at man kan trække nogle gode linier frem til nutiden, hvor det til tider kan føles som en pligt at fremstå som lykkelig...
Super interessant! Takker! Ang. Dette emne kan jeg anbefale siden http://www.happinessfactory.dk
Ib, jag har skrivit en novellsamling "Absurditeter" som rör sig från filosofi till Freud, mord och gamla myter. Den är surrealistisk, gav mig en fläkt av Sokrates daimon. För övrigt förekommer Herakleitos, Spinoza, Bergson vid sidan av berättelsernas väg genom livet. Adress till boken: www.diktonius,se
Litet info kan väl inte skada? hälsar Kerstin
Post a Comment