SDT: De seks miniteoriers udvikling

På den sjette internationale konference om selvbestemmelsesteori (SDT) i juni 2016 i Victoria, Canada, holdt den ene af teoriens grundlæggere Edward Deci et indledende oplæg. Her skitserede han, hvordan de seks miniteorier, som SDT p.t. består af, er blevet dannet gennem det sidste næsten halve århundredes forskning.

Selve begrebet ”miniteori” optræder i sagens natur ikke fra starten af, men først omkring 2000 (måske Deci & Ryan, 2002)(referencer nederst i blogindlægget), formentlig fordi det bliver klart, at nu er der så mange aspekter af SDT, at de med fordel kan nævnes og opremses separat. En fremragende oversigt over de fem første miniteorier er Vansteenkiste, Nimiec & Soenens (2010).

Det første arbejde, fra 1970’erne, hvor Richard Ryan kom til University of Rochester i upstate New York for at lave sin ph.d. under Edward Deci, handlede om intrinsisk (indre) og ekstrinsisk (ydre) motivation. Sammen fastslog de gennem mange eksperimenter ”the undermining effect”, der opstår, når man belønner en aktivitet, der oprindeligt er intrinsisk motiveret: Udøverens interesse for aktiviteten daler, når der senere ingen belønning vanker. Altså, den intrinsiske motivation undermineres.

Begreberne intrinsisk og ekstrinsisk motivation samt amotivation, dvs. fraværet af motivation, plus undermineringseffekten blev skrevet sammen til den 1. miniteori, Cognitive Evaluation Theory (Ryan & Deci, 1980). Hvorfor teorien hedder sådan forklarede Deci heller ikke her (måske fordi navnet er misvisende).

Det blev klart for Deci og Ryan og deres voksende skare af ph.d.-studerende og samarbejdspartnere, at der ikke blot var disse tre motivationstyper, men en række mellemformer, svarende til de former for motivation, man kan opleve for aktiviteter, som ens omgivelser byder en at udføre. At blive menneske er ikke bare at søge intrinsisk motivation, men også at finde den motivation, der skal til for at udføre de mange opgaver vedr. børn, familie, arbejde og lokalsamfund, der ikke er interessante i sig selv, men alligevel skal udføres.

Denne proces kaldes i psykologi og sociologi internalisering (man tager kulturens normer og opgaver ”ind”). I SDT blev den tydeliggjort ved hjælp af tre motivationsformer, der blev hentet fra andre forskeres arbejde og nu beskrevet som tre former for regulering placeret på et kontinuum mellem ekstrinsisk og intrinsisk motivation:

• Introjiceret (”indkastet”). Jeg udfører aktiviteten af indre grunde, men føler mig ligegodt presset til det, af dårlig samvittighed, eller fordi jeg vil se godt ud i andres øjne, eller for at opretholde mit ego.
• Identificeret (”Jeg gør det, fordi det er vigtigt for mig; jeg identificerer mig med det; den har værdi for mig”) og
• Integreret (”aktiviteten har jeg integreret med resten af mit liv, så den nu indgår i et harmonisk hele; den er blevet en ”naturlig” del af mig”).

Dette kontinuum af seks reguleringstyper (som vi på dansk kalder internaliseringsspektret) beskrev Deci og Ryan (1985a) som Organismic Integration Theory, der blev SDT’s 2. miniteori (således kaldt, fordi den menneskelige organisme skal lære at blive integreret ind i sine opgivelser, ved at indoptage dens normer osv.).

I forbindelse med dette arbejde blev det klart, at intrinsisk og ekstrinsisk motivation er delmængder af mere almene former for regulering af menneskers adfærd, nemlig autonom og kontrolleret regulering:

• Autonom regulering omfatter ud over intrinsisk motivation også de identificerede og integrerede former
• Kontrolleret regulering omfatter både de eksterne og introjicerede former.

Nu hvor Deci og Ryan havde benævnt tre overordnede motivationsformer (autonom, kontrolleret og amotiveret), kunne disse relateres til tre årsagsorienteringer, causality oritentations. Det henviser til det sted, hvor man placerer årsagerne til sine handlinger

• Indre-personlig: ”Ting i min verden sker, fordi jeg vil dem”. (Autonomt)
• Ydre-personlig: ”Ting i min verden sker, fordi andre vil dem”. (Kontrolleret) og
• Upersonlig: ”Ting i min verden sker af tilfældige og uforståelige årsager” (Amotiveret).

Det blev til SDT’s 3. miniteori, Causality Orientations Theory (Deci & Ryan, 1985b).

Motivation driver organismen fremad, men hvor kommer energien fra? Den kommer fra tilfredsstillelsen af de tre behov, som Deci og Ryan nu identificerede. Deres behovspsykologi, Basic Psychological Needs Theory, om autonomi, kompentence og tilhørsforhold, blev den 4. miniteori. Noget senere fulgte en betydelig fokus på de forhold, under hvilket behov understøttes: dels almene sociale og organisatoriske forhold, og dels den behovsstøtte, som en enkelt person kan yde i en parvis relation. ”Man skal ikke motivere folk,” som Ed Deci formulerede det, ”man skal skabe betingelser under hvilke folk motiverer sig selv.”

Efter at have hæftet sig ved motiver og behov, udvidede SDT-folkenes fokus sig nu til også at omfatte mål. Motiver og behov handler om hvorfor vi gør ting, mens mål handler om hvad vi gør. Alle mål er ikke født lige, som megen psykologisk målteori ellers siger: Hvis man opnår sit mål, uanset hvad det er, bliver man tilfreds. Omvendt siger SDT, at mål findes der to slags af: ekstrinsiske (rigdom, popularitet, udseende) og intrinsiske (personlig udvikling, bidrag til samfundet, relationer til andre). Undersøgelser viste, at personer, der forfølger de intrinsiske mål, oplevede bedre psykosocial funktion og livskvalitet end personer, der var optaget af ekstrinsiske mål. SDT’s 5. miniteori, Goal Contents Theory, målindholdsteoririen, var født (Ryan, Sheldon, Kasser & Deci, 1996).

SDT er generelt fokuseret på den dyadiske relation, det par, der udgøres af en person med autoritet, der forsøger at skabe en motiverende kontekst for en anden person: Forældre-barn, lærer-elev, leder-medarbejder, sundhedsprofessionel-patient, træner-idrætsudøver. Men i begyndelsen af 2000-tallet begyndte SDT-forskere at interessere sig for peer-relationen, mellem to ligeværdige partnere, typisk personer i parforhold eller venskaber. Psykologer og lægfolk har traditionelt forestillet sig, at man måtte opgive noget af sin autonomi for at kunne indgå i sådanne nære forhold, men SDT siger nej. De relationer, hvor parterne er bedst til at støtte hinandens autonomi, er dem, der er forbundet med det bedste liv (selvvurderet med de sædvanlige instrumenter). Det er kernen i SDT’s 6. miniteori, Relationships Motivation Theory (Deci & Ryan, 2014).

Teorien spørger (som SDT altid gør): Med hvilken motivering gør vi det, vi gør? Af hvilke grunde, autonome eller kontrollerede? Når respondenter besvarer det spørgsmål (fx strakt ud over et batteri på 3 x 7 spørgsmål til hver at de tre behov), viser det sig, som praktisk taget altid, at den sundeste psykiske tilstand opleves af de personer, der indgår i sådanne relationer af autonome fremfor kontrollerede grunde (”Jeg har selv valgt det; det er vigtigt for mig; jeg synes det er givende i sig selv”, hhv. ”Jeg gør det, fordi det forventes af mig; fordi jeg er et dårligt menneske, hvis jeg ikke gør det; eller fordi jeg vil undgå familiens hævn, hvis jeg forlader ham”).

Fælles for de seks miniteorier er behovene, for det er deres tilfredsstillelse der giver energi til enhver livsaktivitet, påpegede Ed Deci afslutningsvist. I den forstand kan man sige, at behovspsykologien er den mest grundlæggende af miniteorierne.

Citeret litteratur:

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1980). The empirical exploration of intrinsic motivational processes. Advances in Experimental Social Psychology, 13(2), 39-80.

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1985a). Toward an Organismic Integration Theory. In Deci, E. & Ryan, R. (eds.): Intrinsic Motivation and Self-Determination in Human Behavior (pp. 113-148). New York: Pantheon.

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (1985b). The general causality orientations scale: Self-determination in personality. Journal of Research in Personality, 19(2), 109-134

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2002). Overview of self-determination theory: An organismic dialectical perspective. Handbook of self-determination research, 3-33

Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2014). Autonomy and need satisfaction in close relationships: Relationships motivation theory. In Netta Werinstein (ed): Human motivation and interpersonal relationships (pp. 53-73). Springer Netherlands.

Ryan, R. M.; Sheldon, K. M.; Kasser, T.; Deci, E. L. (1996). All goals are not created equal: An organismic perspective on the nature of goals and their regulation. In: Gollwitzer, Peter M. (Ed); Bargh, John A. (Ed), (1996). The psychology of action: Linking cognition and motivation to behavior (pp. 7-26). New York, NY, US: Guilford Press.

Vansteenkiste, M., Niemiec, C. P., & Soenens, B. (2010). The development of the five mini-theories of self-determination theory: An historical overview, emerging trends, and future directions. Advances in Motivation and Achievement, 16, 105-166.