Jeg har netop deltaget i The Sixth
International Conference on Self-Determination Theory, afholdt i Victoria,
Canada. Som grundlæggere af
selvbestemmelsesteorien var Edward Deci og Richard Ryan selvfølgelig
konferencens stjerner, men derudover deltog 450 psykologer og forskere og
undervisere, fra Canada og USA, Europa, Australien og Asien.
Konferencen afholdes hvert tredje år, og det var anden gang jeg var med. Ulig de fleste andre videnskabelige konferencer, der har et emne som genstand, har denne jo en teori, SDT. Det betyder at praktisk taget alle er enige og tror på det samme og har forskning, der understøtter den samme teori, men altså på mange forskellige felter - mest skole og uddannelse, sundhed, terapi og vejledning, arbejdsliv og ledelse, og idræt.
Deci og Ryan talte 2½ time til indledning, med opdatering på SDT og nye udviklinger, og de gav en guru-session til sidst, to timer med spørgsmål fra salen. En fornøjelse. Deci er sidst i 70'erne nu og lod 80% af taletiden gå til Ryan, der er født 1953 og i topform - også på dansegulvet til galaaftenen, hvor det meste af kongressen hoppede rundt i en kæmpe klump i tre timer uafbrudt. Mange unge forskere og ph.d.-studerende, forstås. Vi hørte desuden en række keynotes fra centrale folk i SDT:
Konferencen afholdes hvert tredje år, og det var anden gang jeg var med. Ulig de fleste andre videnskabelige konferencer, der har et emne som genstand, har denne jo en teori, SDT. Det betyder at praktisk taget alle er enige og tror på det samme og har forskning, der understøtter den samme teori, men altså på mange forskellige felter - mest skole og uddannelse, sundhed, terapi og vejledning, arbejdsliv og ledelse, og idræt.
Deci og Ryan talte 2½ time til indledning, med opdatering på SDT og nye udviklinger, og de gav en guru-session til sidst, to timer med spørgsmål fra salen. En fornøjelse. Deci er sidst i 70'erne nu og lod 80% af taletiden gå til Ryan, der er født 1953 og i topform - også på dansegulvet til galaaftenen, hvor det meste af kongressen hoppede rundt i en kæmpe klump i tre timer uafbrudt. Mange unge forskere og ph.d.-studerende, forstås. Vi hørte desuden en række keynotes fra centrale folk i SDT:
- Kronprinsen Maarten Vansteenkiste fra University of Gent om unges udviklingsveje
- Avi Assor fra Israel og Bart Soenens fra Belgien om vores "indre kompas", et nyt begreb der måske indlemmes fuldgyldigt i SDT en dag
- Kennon Sheldon, hvis lille bog Motivation er udgivet på dansk; han talte om "self-concordance", måske 'selvoverensstemmelse' på dansk, om hvordan vi finder det rigtige at lægge ned i livets sorte boks (fin videnskabelig artikel ligger her: Becoming Oneself)
- Johnmarshall Reeve, ekspert i skole og uddannelse, om nyere SDT-udviklinger dér
- Wendy Grolnik, forsker i 'parenting skills', om workshops hvor forældre trænes i at støtte deres børns behov for autonomi, kompetence og tilhørsforhold
- Eks-russeren Valery Chirkov, der har lavet en del komparaitv kulturel forskning i SDT
- Marylene Gagné, der forsker i SDT i organisation og arbejde
- Robert Vallerand om passion (den gode autentiske og den dårlige 'obsessive').
Jeg var derovre med min
kollega, lektor Kristina Mariager-Anderson fra DPU, der havde et oplæg om SDT
og ufaglærtes motivation, og Louise Klinge-Nielsen, der fortalte om sin nyligt
forsvarede KU-Metropol ph.d. om læreres støtte (eller mangel på samme) af deres
elevers SDT-behov. Vi mødte to andre danskere, Pil Lindgreen og Jeanette Palholm
fra Aarhus Universitetshospital - ingen andre danskere deltog. En håndfuld
nordmænd og finner, vist ingen svenskere.
Masser af god energi, en følelse af at være én stor familie, med i et forskningsprogram i rivende international udvikling. Men der var også indlæg, der kritiserede og ønskede at nuancere etablerede begreber, bl.a. introjection (er det nu så dårligt?) og ekstrinsiske mål (kan de forfølges autonomt?), og dertil flere indlæg om metoder (der burde være mere kvalitativ forskning i SDT, mente mange. Begrebet "mixed methods" hørte jeg ikke nævnt overhovedet).
Der var spekulationer om at konferencen i 2019 skal afholdes i Europa, fx Amsterdam.
Masser af god energi, en følelse af at være én stor familie, med i et forskningsprogram i rivende international udvikling. Men der var også indlæg, der kritiserede og ønskede at nuancere etablerede begreber, bl.a. introjection (er det nu så dårligt?) og ekstrinsiske mål (kan de forfølges autonomt?), og dertil flere indlæg om metoder (der burde være mere kvalitativ forskning i SDT, mente mange. Begrebet "mixed methods" hørte jeg ikke nævnt overhovedet).
Der var spekulationer om at konferencen i 2019 skal afholdes i Europa, fx Amsterdam.
No comments:
Post a Comment