PERMA og SDT's behov, sammenlignet

Hvad har Seligmans PERMA-teori og SDT's tre behov til fælles? Ikke noget, plejer jeg at sige. SDT er en behovspsykologi, og Seligman taler ikke om behov. Men Karina Purlund sammenstillede i en nylig opgave på MOPP'en de to teorier så elegant, at jeg omsider kunne se slægtskabet.

Som Karina påpeger, er A'et i PERMA, Achievement, beslægtet med SDT's kompetencebehov: At præstere og udrette noget giver trivsel. Og Seligmans R, sociale Relationer, er af samme skuffe som Deci og Ryans behov for samhørighed.

Denne sammenlignelighed på disse to punkter åbenbarede for mig de to teoriers fællestræk: Seligmans liste består af elementer eller faktorer, der bidrager til eller ligefrem definerer trivsel (Seligman, 2011). Og de tre psykologiske behov i SDT er "essentielle næringsstoffer" for menneskers livsudfoldelse og trivsel, siger Deci og Ryan (Ryan og Deci, 2017; Ravn, 2021). 

Hvad skal der til for at livet går godt? De fem PERMA-elementer skal forefindes; de tre behov skal dækkes. Sådan svarer de to teorier principielt enslydende. Uagtet at Seligman ikke kalder de fem elementer behov.

Engagement og intrinsisk motivation

Hvad så med de sidste tre PERMA-elementer og autonomibehovet? Karina sammenfatter udmærket E'et, altså Engagement, med ordene "Interesseret og involveret i livet". Seligman relaterer ofte engagement til flow (Csikszentmihalyi, 1991), og flow er næsten den tilstand, hvor en person er intrinsisk motiveret for en bestemt aktivitet. Aktiviteten er tilfredsstillende at udføre i sig selv, og det er ikke ekstrinsiske motivationsfaktorer, der driver værket. 

Så jeg ville direkte sammenstille Engagement med intrinsisk motivation, evt. også integreret motivation, den type motivation vi udvikler for opgaver, der oprindeligt kommer til os udefra, men som vi tager på os og udfører villigt, fordi de integreres i vores selv. Vi kunne også kalde det autonom regulering.

Hermed snerper det hen ad autonomi, den tredje oplevelse, som mennesker behøver for at trives fuldt ud, ifølge SDT. Så vi ser altså et klart slægtskab mellem PERMA's engagement, Csikszentmihalyis flow og SDT's intrinsisk motivation, integreret motivation, autonom regulering eller behovet for autonomi. Ikke præcis det samme, og hver type oplevelse defineres med sine særlige kendetegn. Men vi er i den samme boldgade.

Mening 

Hvad så med de sidste to elementer i PERMA, P for Positivitet og M for Mening? Hvad mening angår, er det en gammel kending i SDT. Mening har været foreslået som et fjerde behov, og noget mange specielt efterlyser på arbejdet. Men den yngre SDT-forsker Netta Weinstein blev for en halv snes år siden sendt i byen på et hatchet job, en økseopgave, hvor hun skulle aflive den omstrejfende høne en gang for alle (her gætter jeg).

I artiklen "Meaning, motivation and wellness" (Weinstein, Ryan og Deci, 2012) argumenterer hun for, at da mening ikke har nogen konkrete bestanddele eller delmål, der angiver hvordan vi opnår meningsoplevelsen, er det ikke et behov som sådan. Det er noget afledt, noget sekundært. Mening skal vi forstå som en oplevelse vi får, når de andre behov dækkes godt. Fx når behovet for samhørighed med andre og behovet for at bidrage kompetent i en given sammenhæng dækkes, så opleves mening, som en konsekvens heraf.

Samme tanke har den finske filosof Frank Martela og den amerikanske psykolog og meningsforsker Michael Steger undersøgt. I en artikel publiceret med Ryan som medforfatter (dvs. kvalitetsstemplet som kanonisk SDT) (Martela, Steger og Ryan, 2018) påviser de statistisk og gennem tværgående spørgeskemaundersøgelser (dvs. ikke særligt robust), at tilfredsstillelsen af de tre klassiske SDT-behov PLUS ET FJERDE "forklarer" 60-70% af variansen i mening i livet. Altså: dækning af de fire behov udgør en pænt stor del af det, der giver mening i livet.

(Det fjerde behov, forfatterne sysler med her, er beneficence, "gøren godt", som jeg oversætter det med (Ravn, 2021, s. 78-79). Dette kandidatbehov er senere blevet indplaceret som trivselsforstærker - noget der er godt for trivslen, men ikke essentielt som behovene.)

Som hos Weinstein fremstilles mening altså som resultatet af behovsdækning. Som sådan ville SDT-folkene sige, at mening er en god ting, men det kvalificerer ikke til listen over menneskets psykologiske behov. Mens Seligman har det med på sin primærliste, PERMA.

Positivitet

Hvad så med den femte pind i PERMA, positivitet eller positive emotioner? Det er jo Barbara Fredricksons (2010) forskning, der henvises til her. Seligman ville skaffe plads til den i forløberen for PERMA, listen over de tre ingredienser i det gode liv, som han formulerede i "Authentic Happiness" fra 2002, kort efter lanceringen af positiv psykologi.

I SDT er positive følelser typisk meget langt borte. Fredrickson optræder ikke i litteraturlisten i Ryan og Decis (2017) magnum opus. Positiv affekt klassificeres sammen med hedonisk trivsel (eller lykke) og forstås i kontrast til eudaimonisk trivsel, som SDT-folkene (mellem os sagt) vigter sig lidt af at have satset på. (Forklaring følger.)  

Tilstedeværelsen af positiv affekt og fraværet af negativ affekt udgør sammen med tilfredshed med livet det mål for trivsel, som Ed Diener (Diener m.fl., 1999) i mange år har gået i byen med, subjective well-being. Det var progressivt for fyrre år siden, og Kahneman (Kahneman m.fl., 1999) kom med på den vogn med hedonisk psykologi. Bare det at have et videnskabeligt, målbart begreb om ET ELLER ANDET med lykke var vildt for 30-40 år siden, skal man huske på. Amerikansk psykologi var akkurat lige kommet ud af behaviorismens klør på det tidspunkt.  

Hedonia og eudaimonia

Siden blev kontrasten mellem hedonisk lykke og eudaimonisk opblomstring så sat på dagsordenen. Alan Waterman (1993), Carol Ryff (Ryff og Keyes, 1995) og Richard Ryan (Ryan og Deci, 2001) skrev eudaimonia frem i bussen. Hedonia er, populært udtrykt, at have det fedt, men eudaimonia er, når du har gjort dig fortjent til at have det fedt. Man kan skaffe sig positive følelser ved at hæve armene og smile til sig selv i spejlet og spise chokolade og ecstasy og soma som i "Fagre nye verden". 

Men dét giver bare (noget der ligner) hedonia. Eudaimonia kræver derimod, at man bruger sine talenter og styrker til at gøre noget for andre og udrette noget vigtigt i verden. Det kaster muligvis positive følelser af sig – men det er ikke sikkert. De er i givet fald et produkt af eudaimoniske bestræbelser, og ikke målet for nogen bestræbelse som sådan.

Ryan forbinder tilfredsstillelsen af de tre psykologiske behov med eudaimonia, men mener i øvrigt også at hedonia er en god ting i menneskers liv - begge dele fremmer trivsel (Huta og Ryan, 2010). 

Positive følelser (P) er således langt fra at være et behov i SDT, og de er ligesom mening (M) mere en konsekvens af dækningen af de tre behov, altså kompetence (= Achievement), samhørighed (= Relationer) og autonomi (ca. = Engagement, dvs. intrinsisk motiation eller autonom regulering).

Referencer

Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow: Optimaloplevelsens psykologi. Munksgaard. (Oversat fra: Flow: The psychology of optimal experience. New York: Basic Books, 1989).

Diener, E., Suh, E. M., Lucas, R. E., og Smith, H. L. (1999). Subjective well-being: Three decades of progress. Psychological Bulletin, 125(2), 276.

Fredrickson, B. (2010). Positivitet: Kilder til vækst i livet. Dansk Psykologisk Forlag. (Oversat fra: Positivity. New York: Crown, 2009).

Huta, V., & Ryan, R. M. (2010). Pursuing pleasure or virtue: The differential and overlapping well-being benefits of hedonic and eudaimonic motives. Journal of Happiness Studies, 11(6), 735-762.

Kahneman, D., Diener, E., og Schwarz, N. (Eds.). (1999). Well-being: Foundations of hedonic psychology. Russell Sage Foundation.

Martela, F., Ryan, R. M., og Steger, M. F. (2018). Meaningfulness as satisfaction of autonomy, competence, relatedness, and beneficence: Comparing the four satisfactions and positive affect as predictors of meaning in life. Journal of Happiness Studies, 19(5), 1261-1282.

Ravn, I. (2021). Selvbestemmelsesteorien. Motivation, psykologiske behov og sociale kontekster. Hans Reitzels Forlag.

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2001). On happiness and human potentials: A review of research on hedonic and eudaimonic well-being. Annual Review of Psychology, 52(1), 141-166.

Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2017): Self-determination theory: Basic psychological needs in motivation, development, and wellness. New York: Guilford Press.

Ryff, C. D., og Keyes, C. L. M. (1995). The structure of psychological well-being revisited. Journal of Personality and Social Psychology, 69(4), 719.

Seligman, M. E. P. (2002). Authentic happiness. New York: Simon and Schuster. (På dansk: Lykkens psykologi, Aschehoug, 2002).

Seligman, M. E. (2011). At lykkes: en perspektivrig positiv psykologi om lykke og trivsel. Mindspace. (Oversat fra: Flourish: A visionary new understanding of happiness and well-being. Simon and Schuster, 2011).

Waterman, A. S. (1993). Two conceptions of happiness: Contrasts of personal expressiveness (eudaimonia) and hedonic enjoyment. Journal of personality and social psychology, 64(4), 678.

Weinstein, N., Ryan, R. M., og Deci, E. L. (2012). Motivation, meaning, and wellness: A self-determination perspective on the creation and internalization of personal meanings and life goals. I: P. T. P. Wong (red.): The human quest for meaning: Theories, research, and applications (s. 81-106). New York, NY: Routledge.