Kære Nina og Louise
Jeg sluttede det sidste brev med at sige, at banker kan låne de samme penge ud mange gange. Det lyder frisk, men det er en udmærket måde at forklare pengeskabelsen på. Den ser vi på i dette pengebrev.
Udlåning forklaret efter brøkdelsprincippet
Lad os forestille os, at fru Jørgensen er kommet til penge, 100.000 kr. Dem går hun ned og sætter ind i Borgerbanken, og på hendes netbank kan hun se en saldo på 100.000. Så er hun tryg, for hun ved at de passer godt på hendes penge.
Hvad hun ikke ved, men hvad enhver bank ved af erfaring, er, at kontohavere typisk ikke skal bruge alle deres penge dagen efter de er kommet med dem. Så banken tør godt låne en stor del af dem ud til andre, og det behøver den ikke spørge fru Jørgensen om lov til. Bare den kan stille med de 100.000, eller mindre portioner af det beløb, når fru Jørgensen beder om det, så er alt godt.
Borgerbanken beholder derfor bare 15% af fru Jørgensens penge og låner de 85.000 ud til en anden af bankens kunder, hr. Havegren, som vil have opført et springvand i sin have. Det betaler Havegren en murer de 85.000 kroner for, og mureren sætter straks beløbet ind på sin konto i Håndværksbanken.
Fru Jørgensen har stadig 100.000 stående på sin konto, men mureren har nu også 85.000 på sin. Hvis der ikke var andre mennesker i samfundet end disse tre, er samfundsøkonomiens samlede mængde penge steget fra 100.000 kr. til 185.000. Forunderligt, ikke? (Men husk, at det kun er forunderligt, fordi vi her benytter os af hverdagsbetydningen af "låne ud", altså den betydning, hvor det "at låne noget ud" betyder, at så har vi det ikke mere. Det er jo tydeligvis ikke det, der sker i banken – som vi allerede er ved at ane her. Men tilbage til eksemplet.)
Historien kan fortsætte, for Håndværksbanken vil også gerne låne penge ud. De lader tilsvarende blot 15% af murerens penge blive stående og låner resten, ca. 72.000 kr., ud til en anden kunde i banken, Skater-Lasse. Han bruger dem til at udvide sit varelager i butikken med og køber 120 nye skateboards fra fabrikken – der sætter de 72.000 ind på deres konto i Industribanken.
Mureren har stadig de 85.000 stående på sin konto, ligesom fru Jørgensen ikke har rørt sine 100.000. Læg dertil de 72.000, som fabrikken lige har sat ind på sin konto, og vi har en pengemængde i samfundet, der nu er oppe på 257.000 kr. To banker har lånt 85% af de penge ud, som en af deres kunder (fru Jørgensen hhv. mureren) indsatte på sin konto. De penge er blevet udlånt til hr. Havegren og Skater-Lasse, der straks brugte pengene til en murer og fabrikken, og det er deres indtægter, der nu er blevet til indeståender i andre banker.
De oprindelige 100.000 kr. er blevet til 257.000 kr. Nye penge er blevet skabt, nemlig forskellen på 157.000 kr. Hermed er grænsen ikke nået, for 85% af de fabrikkens 72.000 kan lånes ud, ca. 61.000, og derpå ca. 52.000 osv. osv. Det summer op til 666.666, idet 100/15 er 6,666. Beholder banken 15% af hvert nyt indskud, kan bankerne altså skabe ca. 567.000 kr. oven på de oprindelige 100.000, fru Jørgensen satte ind. Heri ligger bankernes pengeskabelse.
At udlåne penge på denne måde kaldes fractional reserve banking: banken beholder kun en brøkdel i reserve, en fraction, nemlig i dette eksempel de 15%, mens resten lånes ud. På dansk kan vi kalde det udlåning efter brøkdelsprincippet.
Kreditgivningens velsignelser
Bankerne skaber altså nye penge i samme proces, som de låner dem ud. Det har historisk været nyttigt, og det er det på mange måder stadig (men det er i en anden forstand stærkt problematisk, og det vender vi tilbage til). Ved at tage lån, dvs. skaffe penge, kunne købmænd i 1500-tallet bygge skibe og udstyre dem og ansætte sømænd og sejle ud til Østen, før de havde mulighed for at sælge krydderierne tilbage i Europa og derved skaffe penge på den gammeldags måde. En møller kan låne til at bygge en ekstra mølle, ansætte en mand, tiltrække bønder der vil male deres korn dér – før han får den første betaling fra sine nye kunder.
Ikke bare ved ekspansion skal der skaffes rigelige penge, fx gennem låntagning; også i daglig drift skal en producent indkøbe sine råvarer og betale sine folk for at bearbejde dem længe før han kan sælge varerne og få penge til sine løn- og materialeudgifter, lokaleleje osv. Hertil er det uvurderligt at have en kassekredit, et stående og rummeligt lån fra banken, der kan dække de udgifter, man påtager sig, før man har indtægter at dække dem med.
Det her er jo klart for dig, Nina, med din baggrund i det bedre erhvervsliv, men måske er det en ny tanke for dig, Louise, hvis du er opvokset med en lønmodtagersjæl ligesom mig. Jeg havde ikke tidligere tænkt over kredittens muligheder, for jeg har aldrig prøvet at være kapitalhungrende iværksætter. Men på easy credit hviler en stor del af den europæiske ekspansion, industrisamfundet og alle dets materielle goder.
Som en parallel i jeres eget liv, tænk på dengang I som unge familier ønskede jer en bolig med lidt have. Skulle I først spare op til at købe boligen kontant, ville børnene være flyttet hjemmefra, inden I havde millionen klar på opsparingskontoen. Dejligt at kunne låne i banken eller realkreditforeningen til et hus, som man så betaler af på, mens man bor i det og har glæden af det.
Lån er kredit er penge
Bemærk at vi nu har ligestillet tre begreber: Lån, penge og kredit. Om vi optager et lån (hvor et beløb udbetales på én gang) eller vi får en kredit, fx en kassekredit (som vi kan bruge af løbende), kommer principielt ud på et: Banken sørger for vi får nogle penge. Og det er nye penge (husk at fru Jørgensen, der startede det hele, stadig har sine 100.000 kr.). Lån er kredit, kredit er penge, gennem lån skabes penge.
Når Flyttemand Olsen gik i Rottehullet og købte en bajer på kridt (kredit), satte Emma bare et kryds på hans løbende regning. Hun ydede ham kredit; hun gav ham i en vis forstand penge til at købe en øl for, nemlig det kryds på et stykke papir, som betød at han kunne få sin bajer med det samme. Han har ikke nogen penge nu, men ved at låne ham en krone lader hun ham nyde, før han i morgen skal ud at yde og tjene den krone. Hun har skabt nye penge, krydset på regningen, bare for en stund.
Hvad sker der, når Olsen dagen efter kommer med en krone for at betale hvad han skylder? Emma sletter krydset på regningen, de er kvit. Krydset var "penge" hun havde lånt ham, og nu visker hun krydset ud. Hendes nyskabte "penge" er forsvundet igen.
Hvad sker der, når lån indfris?
Tilsvarende med os andre. Banken skaber nye penge ved at låne dem til os, og når vi indfrier lånet, altså betaler de lånte penge tilbage, ophører de med at eksistere. Det sker ikke ved at hr. Havegren beder mureren om at betale de 85.000 kroner tilbage – springvandet er bygget, og Havegren må skaffe dem på anden vis. Han sætter måske penge til side, og trækker dem ud af sit daglige forbrug, sådan at han kan betale banken tilbage over nogle år. Herved forsvinder de 85.000 ud af cirkulation, de fratrækkes fra samfundets pengemængde, der reduceres med 85.000, når han har betalt det hele tilbage.
Det kan jeg forklare bedre senere, når vi konkret skal se på, hvad der står på de konti, som tilsammen udgør pengemængden i samfundet. Indtil videre må vi lade den hænge med disse ord: Når banken låner penge ud, vil det sige at den skaber penge til kunden, der kan sætte dem i kredsløb, ved fx at betale en murer. Når kunden senere betaler lånet tilbage, betyder det at det beløb trækkes ud af det økonomiske kredsløb. For eksempel må Havegren reservere en del af sin månedsløn til banken. Udlånsmekanismen i vores nuværende pengesystem er sådan, at penge skabes gennem långivning og elimineres gennem lånindfrielse.
Vores penge, eller en stor del af dem, kommer således til verden som gæld. Når banken låner Havegren de 85.000 og derved skaber 85.000 nye kroner, skaber den samtidig en gæld fra Havegren til banken på 85.000 kr. Bag på hver krone står der i en vis forstand: "Jeg blev skabt som gæld". Pengene cirkulerer i samfundet som resterne af gæld. Vi kan forestille os, at nogle bestemte penge i samfundet af og til får et spark videre rundt i kredsløbet ved at blive udlånt og dermed blive til nye penge, mens andre penge får et spark den modsatte vej og bliver trukket ud af kredsløbet og brugt til at betale gæld af med.
Hvis alle privatpersoner, virksomheder, kommuner og stater satte sig for at tilbagebetale deres lån og ikke optage nye, ville der gradvist være færre og færre penge i omløb, og økonomien ville hoste og gå helt i stå, for der ville til sidst ikke være nogen penge til at betale og handle med.
Den tanke, at penge og gæld er to sider af samme sag (i vores nuværende pengesystem), har jeg selv syntes var svær at forstå. Den tager tid at vænne sig til, så vi vender tilbage til den senere.
Penge skabes ud af den blå luft
Endnu vanskeligere er måske den fundamentale tanke, at penge i en vis forstand skabes ud af den blå luft. Vi har set hvordan det foregår, men lad os tygge lidt mere på det.
Havde jeg et særligt godt pengeskab, og ønskede du, Louise, at jeg skulle opbevare dine arvesmykker i det, ville du nok ikke bryde dig om, at jeg lånte dem ud til andre kvinder dagen efter jeg havde modtaget dem. At banker gør det, er en ret de har tiltaget sig gennem århundrederne, og som nævnt har resten af samfundet i det store og hele været glade for det – det giver masser af kredit at ekspandere økonomien med. Men Ellen Brown, amerikansk pengekritiker, kalder princippet "Fraudulent on its face", dvs. helt umiddelbart svindel. Betror man sine dyrebare ting i opbevaring til en anden person, skal han jo ikke udlåne dem, så snart man vender ryggen til.
At betroede midler kan genudlånes giver som sagt den genudlånende bank mulighed for at skabe nye penge. Det ville man ikke kunne, hvis penge var guldmønter, altså et fysisk værdifuldt betalingsmiddel. Det ville være som Louises smykker. Dem bliver der jo ikke flere af, fordi jeg låner dem ud.
Men penge har ikke i mange år været ædelmetaller (guld, sølv). Dels fandt man på at lave penge af papir, for nogle hundrede år siden, og papir kan man trykke mængder af. Men dels, og lidt mere relevant for vores historie, lader man i bankvæsenet penge repræsentere ved cifre på en konto. Det er disse cifre, Borgerbanken i vores eksempel ovenfor stiller til rådighed for hr. Havegren, og det er disse cifre han sender videre til mureren, og det er dem, der kommer til at stå på hans konto, disse fem cifre: 85.000. Og det er det beløb, som disse cifre repræsenterer, der sammen med fru Jørgensens penge udgør den voksende pengemængde på nu i alt 185.000 kr.
Det er på grund af penges ret immaterielle status som cifre, at man kan have et banksystem som vores, hvor penge skabes ud af den blå luft. Ikke uendeligt mange penge, men rigtig mange. Jeg forestiller mig det somme tider som en bankrådgiver, der løfter hænderne op, griber ud i luften og med nogle tryllekunstneragtige håndbevægelser skovler penge ned i favnen på mig – mig, hendes kunde, som hun yder et lån. Der skal stå en kunde, dvs. låntager ved siden af hende, ellers er hullet i luften ikke åbent. Hun kan ikke skabe penge til sig selv eller til banken. Penge dukker kun op i den verden, ud af hullet i himlen, som lån ydet til nogen.
Og lånet skal betales tilbage. I det næste billede ser jeg mig selv komme tilbage med første afdrag, som rådgiveren tager og kaster ind i hullet igen, og pist væk er de penge. Det sker en del gange, og til sidst er alle pengene røget op i hullet i luften igen. Jeg har været glad for at have dem i min besiddelse i nogle år, hvor jeg har udvidet min taxiflåde med fem nye biler, som har tjent sig ind i lånets løbetid, eller jeg har boet i hus og have sammen med min familie, mens jeg har betalt af på huset og nu ejer det.
Renter
Banken er også glad for at have lånt mig pengene, og det af en årsag, vi kun lige har strejfet, men som i sagens natur er ret så vigtig. Banken har nemlig taget sig godt betalt for at stile rådgiveren op ved hullet i himlen. Rente kalder vi det jo.
Som jeg sagde indledningsvist, påkalder renten sig interesse, bl.a. fordi den er så stor ved mange låneformer. Penge er et betalingsmiddel, som alle borgere i samfundet har brug for, og vi lejer disse betalingsmidler fra bankerne, somme tider til meget høje renter. Det gør både private, virksomheder, kommuner og staten. Men er det en god måde at ordne det på?
Penge er lidt som billetter, der giver adgang til forbrug, fx af en film eller en flyrejse. Forestil jer, at biografen var nødt til at låne eller leje billetter af en bank, og det kostede 80 kr. for at få stillet 10 billetter til rådighed (svarende til en rente på 10% af 10 billetter med et "pålydende" på hver 80 kr.). Biografejeren ville nok sige "Øh, tak for tilbuddet, men dem kan jeg få trykt og leveret meget billigere et andet sted." Tilsvarende med penge, der sættes i verden som gæld plus renter: Det behøver ikke koste 5%, 10% eller 20% i årlig rente at administrere det system.
Når den amerikanske føderale regering p.t. har en gæld på 17.000 milliarder dollars og betaler 225 milliarder dollars om året i renter på denne gæld, kan man spørge: 225 milliarder dollars om året? Hvad kan man ikke få for det beløb? Det er det dobbelte af prisen for Obamacare (The Affordable Care Act anslås at koste ca. 110 milliarder dollars årligt, her). I stedet går pengene som renter til de banker mv., der har lånt regeringen hovedstolen.
Endnu værre ser det ud, hvis man er et land i den tredje verden, der har lånt penge gennem IMF og derefter taget flere lån til at betale renterne på de foregående lån med. Nigerias daværende præsident Obasanjo sagde i 2000:
Alt hvad vi havde lånt op til 1985 var 5 milliarder dollars, og vi har betalt 16 milliarder. Alligevel siger de vi stadigvæk skylder 28 milliarder. De 28 milliarder skyldes uretfærdigheden i de udenlandske kreditorers rentesatser. Hvis du spørger mig, hvad det værste i verden er, vil jeg sige renters rente (citeret i Ellen Brown: The Public Banking Solution, Third Millennium Press, Baton Rouge, La., 2013, s. 318).Lad os se nærmere på renten senere, Nina og Louise. Her i pengebrev nr. 1 og 2 har jeg introduceret problemet med pengeskabelse, vist hvordan banker i dag skaber penge ud af den blå luft gennem udlåning efter brøkdelsprincippet, og nævnt de mange penge, som den finansielle sektor trækker ud af økonomien via renten.
I næste brev vil jeg se lidt mere detaljeret på, hvad penge egentlig er for noget, og hvad der mere konkret sker i banken, når vi låner penge.
No comments:
Post a Comment